Af Hans Plauborg

Giraffen er blot et af mange dyr, som forskerne gennem tidens løb har studeret for at blive klogere på den menneskelige fysiologi.
   – Mange dyrs fysiologi er glimrende til at belyse, hvordan kroppen hos mennesker fungerer. Mange grundlæggende fysiologiske mekanismer er blevet opdaget og undersøgt eksperimentelt ved at studere dyr, der er særligt tilpasset bestemte forhold, fortæller lektor Peter Teglberg Madsen fra Zoofysiologi ved Biologisk Institut.
    Man kalder populært disse dyr for August Krogh-dyr efter den danske zoofysiolog og nobelprismodtager August Krogh. Et andet eksempel på et August Krogh-dyr er slanger, fortæller professor Tobias Wang, også fra Zoofysiologi ved Biologisk Institut.
   – Slangernes fordøjelsessystem udviser ekstreme tilpasninger til langvarig faste. Der er eksempler på slanger, der ikke har spist noget i over et år, siger Tobias Wang.
    Forklaringen er, at slanger kan nedbringe tarmens størrelse og funktion, så den ikke skal bruge energi på at holde tarmen ved lige. Til gengæld kan den lynhurtigt opregulere tarmfunktionen igen, så snart den har ædt. Hvis et menneske derimod ikke spiser igennem længere tid, kan det være livsfarligt, fordi tarmsystemet stort set er forsvundet og langsomt må opreguleres. Der er eksempler på fanger fra koncentrationslejre efter Anden Verdenskrig, som døde, da de endelig fik mad af deres befriere.
   – Studier af slangernes fysiologiske tilpasninger til faste og efterfølgende indtagelse af meget store måltider kan derfor give indsigt i de mekanismer, der styrer det menneskelige fordøjelsessystem. Vi ønsker for eksempel at identificere de signalmolekyler, der gør, at tarmen vokser og mindskes hos slanger. Resultaterne kan med stor sandsynlighed overføres til mennesket, siger Tobias Wang.

Blæksprutter: Den grundlæggende forståelse af, hvordan nerveimpulser dannes og flyttes i kroppen, stammer fra studier af meget store nerveceller i blæksprutter. 

Krabber: Aarhus Universitets nobelprismodtager Jens Christian Skou fandt og undersøgte mekanismen af den for alle levende organismer vigtige natrium-kalium-pumpe hos krabber.

Dolkhaler: Meget af det, vi ved om, hvordan øjet virker, er først blevet undersøgt hos dette mystiske dyr, der lever i vand, men som er tæt beslægtede med edderkopper.

Ørkenrotter: Vigtige bidrag til vores forståelse af, hvordan nyren virker, er blevet klarlagt hos ørkenrotter, der har tilpasset sig et liv i meget tørre omgivelser, hvor de må spare på vandet via en meget effektiv nyre.

Søhare: Den basale forståelse af, hvad hukommelse er (svækkelse eller styrkelse af nerveforbindelser i hjernen), er kommet gennem undersøgelser af "hjernen" hos dette hvirvelløse dyr, og de mekanismer er, så vidt man ved, helt de samme hos mennesker

 

Kilde: Peter Teglberg Madsen