Af Tina Lee
Der går ikke mange dage på Mauritius uden en religiøs festival eller procession for øens buddhister, katolikker, muslimer og hinduer. Og netop hinduernes smertefulde religiøse ritualer har været målet for en forskningsekspedition fra Aarhus Universitet. Forskerne, deriblandt Else-Marie Jegindø, ph.d.-studerende fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), har undersøgt de tamilske hinduers evne til at modstå smerte, når de underlægger sig talrige og voldsomme piercinger, tunge byrder og timers barfodet vandring på glohed asfalt. Alt sammen for at udtrykke deres tro og opnå spirituel renselse. Men stik mod forskernes forventning oplever deltagerne ikke synderlig megen smerte ved de selvpåførte pinsler.
– Deltagerne mener, at hvis de er fokuserede på krigsguden Lord Murugan og er mentalt forberedte gennem de 10 dages faste, så er de i stand til at gennemgå ritualet uden at opleve ret stor fysisk smerte, fortæller Else-Marie Jegindø.
Og det viser sig at være sandt.
Spyd igennem kinderne
Else-Marie Jegindø har blandt andet overværet Thaipusam Cavadee, en fejring af krigsguden Lord Murugan. Efter 10 dages faste og forberedelse lader deltagerne sig pierce – fra en enkelt lille nål igennem tungen til lange spyd igennem kinderne og kroge i huden på kroppen – inden de bærer deres tunge byrder (cavadees) op til templet.
Thaipusam Cavadee er importeret fra Sydindien, men i Indien ser man ikke voldsomme piercinger. Ifølge Else-Marie Jegindø bliver der typisk skruet ekstra op for religiøse ritualer, når de eksporteres fra oprindelseslandet.
– Samtidig mener nogle af de lokale, at jo større fysisk smerte du tager på dig, jo mere renser det, og jo mere psykisk lindring opnår du, forklarer hun.
Deltagere i trance
Det er allerede bevist, at den sammen-hæng, vi erfarer smerte i, er utrolig vigtig for, hvordan vi oplever smerte. Smerte er en både sensorisk og emotionel oplevelse, og der er altid et subjektivt element.
– Deltagerne i ritualer som Thaipusam forventer, at de vil opnå psykisk lindring, altså blive renset for dårlig karma. Det i sig selv er nok til at sætte deres oplevelse af smerte i et mere positivt lys, fortæller Else-Marie Jegindø.
Men der er også tale om, at deltagerne befinder sig midt i en speciel begivenhed, der er meget anderledes end deres hverdag – en forandring, der påvirker dem psykisk.
– Mange kobler fra og er ikke opmærksomme på deres omgivelser. Der er dele af det, der er foregået undervejs, som de ikke husker. De er kun fokuseret på at nå deres mål, forklarer Else-Marie Jegindø.
Under optoget er der trommer og sang, og musikken kan få deltagerne til at gå i en trancelignende tilstand. De oplever, at de er et helt andet sted, og selv tiden bliver anderledes. For nogle eksisterer tiden ikke længere, og for andre går det hele meget hurtigt. Mange forklarer, at de ikke er sig selv i det øjeblik.
– Deres krop føles også helt anderledes på dagen. Især mændene siger, at de ikke mærker vægten af de tunge trædekorationer, som de skal bære under processionen. De føler, at de har superkræfter, fortæller Else-Marie Jegindø med et smil.
Forventning afgør smerteoplevelse
Mod forskerholdets forventning rapporterede deltagerne ikke ret stor smerte. Det interessante for forskerne er, hvor meget deltagernes forventninger til smerten kan forklare den smerte, de oplever. Indtil videre ser det ud til, at tingene hænger sammen. Hvis deltagerne forventer, at de ikke vil opleve nogen smerte, viser det sig også efterfølgende, at de ikke har oplevet stor smerte.
Studiet på Mauritius ligger i forlængelse af et klinisk smertestudie, som Else-Marie Jegindø har udført i Danmark i samarbejde med læger fra The Danish Pain Research Center (DPRC). Else-Marie Jegindø regner med, at resultatet er klar til sommer.
– Det bliver spændende at se, om den subjektive smertereduktion, som de religiøse deltagere har oplevet, også hænger sammen med kroppens autonome fysiologiske respons på smerten.
Ingen bønner til smertepatienter
Målet med undersøgelsen på Mauritius har i sidste ende været at få mere viden om menneskers smerteoplevelse, fordi der er behov for at optimere behandlingen af smertepatienter. Men selvom tamilske hinduer oplever reduceret smerte i forbindelse med et religiøst ritual, betyder det ikke, at man kan begynde at ordinere bønner i stedet for morfin.
– Man kan bestemt ikke sige, at religiøse mennesker oplever mindre smerte end ikkereligiøse mennesker. Studiet på Mauritius siger ikke noget om de almene sammenhænge, men det siger noget om de forskellige psykologiske mekanismer, der kan være medvirkende til, at folk kan udholde og mestre smerte. Vi må erkende, at mange af de behandlingstilbud, vi i dag kan tilbyde patienter med smertelidelser, simpelthen ikke slår til. Derfor har vi brug for at få en bedre forståelse af, hvordan nogle mennesker er i stand til at mestre smerte.
Else-Marie Jegindø er cand.mag. i religionsvidenskab og ph.d.-studerende ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) og er tilknyttet forskningsenheden Religion, Cognition and Culture (RCC). Det er anden gang, hun har deltaget i en religionsvidenskabelig ekspedition. I 2008 var målet en spansk landsby, hvor hun sammen med et hold af internationale forskere med tilknytning til Aarhus Universitet studerede et ’firewalking’-ritual, udført af såvel religiøse som ikkereligiøse deltagere.
