Af Camilla Nissen Toftdal
Dextran, humant serumalbumin, hydroxyethylstivelse. Året er 2002, og Christian Fenger-Eriksen er i laboratoriet på Center for Hæmofili og Trombose på Skejby Sygehus. Her undersøger han medicinskabets forskellige plasmasubstitutter. Det er væsker, man tilfører i blodbanen, så man kan stabilisere blodtrykket hos patienter, der bløder voldsomt. Og de blødende patienter har fanget Christian Fenger-Eriksens interesse. Han er medicinstuderende og har valgt at tage et forskningsår for at arbejde med forstyrrelser i blodets evne til at størkne. Det skal vise sig, at han nu har taget første skridt mod en karriere vekslende mellem klinisk arbejde og forskning, der ikke bare er original og opsigtsvækkende, men også direkte anvendelig på operationsgangene.
Lykke i laboratoriet
Globuliner, albumin, fibrinogen. Vi skriver stadig 2002, og Christian Fenger-Eriksens laboratoriestudie har indtil videre vist, at blod får sværere ved at størkne, når man tilfører hydroxyethylstivelse som blodtryksstabiliserende væske. Man kan ikke undlade at tilføre væske, så nu løber Christian Fenger-Eriksens øjne hen over etiketterne på medicinpræparater, der muligvis kan gøre skaden god igen. Og det sidste, fibrinogenen, er vejen til forskningsårets finalesejr.
– Jeg publicerede mit laboratoriestudie og viste som den første, at væskebehandlingen ødelægger blodets evne til at størkne, men at man kan gøre skaden god igen ved at tilføre fibrinogen, fortæller Christian Fenger-Eriksen.
Forsker ”på gulvet”
Fem år senere er interessen for fibrinogen stor i Danmark, og det er den især på grund af Christian Fenger-Eriksens ph.d.-afhandling Dilutional Coagulopathy.
– Mit ph.d.-projekt bestod af et klinisk studie med patienter, der blev opereret for blærecancer, for de bløder meget. De fik tilført væske som sædvanlig, og halvdelen fik så også fibrinogen, fortæller Christian Fenger-Eriksen. Hans ph.d.-projekt havde som mål at trække teser og tests ud af laboratoriet og ind på operationsgangene, og samtidig med at han bedrev forskning i nær tilknytning til patienter, skabte han evidens for, at fibrinogen også kan mindske blodtabet hos virkelighedens blødende patienter.
Et præparat med potentiale
– Der er meget stor debat om, hvilke væsker man skal give blødende patienter. Der bliver givet alt for meget af den væske, der indeholder stivelse, og man kan i langt højere grad bruge saltvand, som ikke har bivirkningerne, siger Christian Fenger-Eriksen. Hvad der ikke står til debat, er de positive effekter ved at give plasmaproteinet fibrinogen. En af de store fordele er, at man hurtigt kan måle, om patienten mangler stoffet, og så kan man give det i den rigtige mængde og på den måde stoppe blødningen hurtigere.
Man kan nemlig dø af blødninger, og nogle patienter bløder rigtig meget. Den unge mand, der har været involveret i et harmonikasammenstød, kvinden midt i en kompliceret fødsel og den gamle med en udposning på hovedpulsåren er eksempler på patienter, der kan drage nytte af Christian Fenger-Eriksens opdagelse.
”Fritidsforsker” og fuldtidsforsker
Medicinpræparatet med det store potentiale er endnu ikke registreret i Danmark, men Christian Fenger-Eriksen er overbevist om, at vi ligesom for eksempel vores naboland Tyskland snart kan begynde at bruge det i stor stil. Hans ph.d.-afhandling opfylder på strålende vis de relevanskriterier, forskning helst skal opfylde. Forsker på fuld tid bliver han dog ikke igen. Han er i gang med at uddanne sig til speciallæge i anæstesi, og han drømmer om en kombinationsstilling med tid til både forskning og klinisk arbejde. For tiden forsker han i fritiden, og derfor er han særligt glad for det pengebeløb, der følger med prisen fra AUFF.
– Det giver ro at have nogle penge i kassen til forskning. Jeg mangler ofte småbeløb, og de er svære at skaffe, siger Christian Fenger-Eriksen og understreger, at fundraising er meget tidskrævende, og at det er tid, der må tages fra forskningen.
