Aarhus Universitets segl

Demokrati à la Elklit

Professor Jørgen Elklit er manden, man ringer til, når der rundt om i verden skal afholdes valg for at stoppe konflikter. Han hjalp også demokratiet på vej i Sydafrika efter apartheidstyrets fald.


Af Helge Hollesen

Rejsende i demokrati, kan man med en vis ret kalde Jørgen Elklit. Siden opbruddet efter den kolde krig har den 67-årige professor i statskundskab været vidt omkring på storpolitikkens scene, hvor hans ekspertise i folkestyre og valgsystemer har bragt ham tæt på brændpunkter som Bosnien, Afghanistan og Sydafrika. En solid faglig ballast er naturligvis den grundlæggende årsag til Jørgen Elklits mange opgaver som valgobservatør og -konsulent. Men hans flair for det politiske spil og tilliden til hans arbejde er lige så vigtige forudsætninger for, at han ofte pakker kufferten hjemme i Odder.

Debut i Nepal
Rollen som rejsende konsulent i demokrati kom i stand på en lidt tilfældig måde, fortæller Jørgen Elklit. Det var en tidligere studerende og senere kollega ved instituttet i Århus, der som embedsmand i Udenrigsministeriet kom i tanke om valgforskerne i Århus, da Nepal i 1990 bad Danida om hjælp til at udarbejde en ny forfatning og afholde valg. Via daværende professor Ole Borre blev Jørgen Elklit involveret sammen med Peter Germer, professor i statsforfatningsret, og endnu en jurist, lektor Tom Latrup-Pedersen. Sammen tog de til Kathmandu for at løse en opgave, de ikke tidligere havde prøvet.
– Men de godtog da vores forslag til, hvordan Danida kunne bidrage til afvikling af valget, og jeg vendte siden tilbage som rådgiver for den valgkommission, der blev oprettet.

Sydafrika som rollemodel
Det er ikke Jørgen Elklits opgave at sælge demokrati à la Danmark. Kan han og kollegerne efter et valg konstatere, at det i alt væsentligt var frit og fair, og de involverede parter accepterer resultatet, er succeskriteriet indfriet. Det gælder især, når et valg skal bidrage til at afslutte konfliktsituationer. Ansvaret for, at det kan ske, har valgkommissionen. En sådan var Jørgen Elklit medlem af i Sydafrika, da landet i 1994 gik til det valg, som afsluttede apartheidstyret. For sin indsats dengang fik han i april 2004 en demokratipris, da landet fejrede tiåret for det første frie valg.
– Når det lykkedes så godt i Sydafrika, var det blandt andet fordi, vi inddrog alle parter i forberedelserne til valget – også de mest nationalistiske og højreorienterede tilhængere af fortsat apartheidstyre – og skabte en forståelse for alt det, der kan gå galt ved et valg, som ikke afvikles under optimale omstændigheder, forklarer Jørgen Elklit.
Indsatsen i Sydafrika har betydet, at det i dag er et foregangsland i den tredje verden.
– Afviklingen af et valg skal være kedelig og uproblematisk. Sådan er det normalt i Sydafrika, fordi man har en ekstremt kompetent administration, som står for valget.
Mange andre lande i regionen er ikke nået så langt. Tekniske problemer med at afvikle valg i f.eks. Kenya og Zimbabwe har betydet voldsomme uroligheder og anklager om snyd.
– Interessen for valget skal knytte sig til selve resultatet, og her sætter Sydafrika en standard, som de andre lande ikke kan leve op til, siger Jørgen Elklit.

Åben og ærlig
Åbenhed og ærlighed er kodeordene for Jørgen Elklit, når han agerer støttepædagog for demokratiet.
– Jeg prøver normalt at behandle alle ens, også selvom de i en bestemt sammenhæng ikke er så vigtige personer. I den forbindelse er beskedenhed en god egenskab. Man skal ikke komme og sige, man har løsningen på problemerne. En naturlig tilbageholdenhed bidrager i mange kulturer til at skabe den tillid, der er nødvendig ved siden af den faglige kompetence, siger Jørgen Elklit om kon-sulentopgaverne, som han som regel udfører på kontrakt med Danida eller internationale organisationer. Typisk afvikler han opgaverne over et par uger på ulønnet orlov.
– Af hensyn til arbejdet på instituttet har jeg det bedst med de korte missioner, siger professoren, der er overbevist om, at han sagtens kunne skabe sig en levevej på det internationale marked for ”demo-kratikonsulenter”.
– Men som ansat ved universitetet skal jeg i modsætning til andre konsulenter ikke altid tænke på den næste opgave. Det giver både frihed og troværdighed i rådgivningen. Rundt omkring ved man jo, at jeg ikke behøver at indrette mig efter en arbejdsgiver, som gerne vil have bestemte svar, siger Jørgen Elklit, der foretrækker åbne analyseopgaver, som kalder på hans evne til at overbevise beslutningstagere om, at han har den gode løsning blandt flere mulige.