Af Jakob Kehlet
Aarhus Universitet må have som mål at blive det danske universitet, der når op blandt de ti bedste universiteter i Europa på Times Higher Educations rangliste og dermed opfylder et af statsministerens ønsker for Danmarks udvikling de næste ti år.
Intet mindre kan gøre det, mener professor og leder af Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO-centret) ved Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher.
– En topplacering vil være med til at brande Aarhus Universitet og tiltrække de bedste danske såvel som udenlandske forskere og studerende, og dem får vi hårdt brug for, siger Flemming Besenbacher, der under sine besøg på nogle af listens højest rangerende universiteter i Kina har bemærket, hvordan en topplacering kan være med til at skabe stor interesse om et universitet.
Flemming Besenbacher ser store muligheder i den nye struktur med de fire nye hovedområder på Aarhus Universitet. En daglig topledelse med syv i stedet for tolv personer burde skabe langt større strategisk handlekraft, og forskningsledelse bliver afgørende i den internationale konkurrence blandt universiteter i det 21. århundrede, mener han.
– Den nye struktur åbner nye muligheder for at styrke uddannelse og forskning på Aarhus Universitet. Hidtil har de tværvidenskabelige forskningsområder, som universitetet har kunnet bryste sig af, bygget på ildsjæles iværksættertrang mere end egentlige strategiske overvejelser i ledelsen. Der skal stadig være plads til ildsjælene, og de skal have de bedste rammer, men det skal også være en ledelsesafgørelse, hvilke tværfaglige forskningsfelter der skal satses på. Hvis en ildsjæl præsenterer en gangbar ide, der prioriteres højt af ledelsen, skal der kunne handles hurtigt, så det pågældende forskningsprojekt inden for kort tid kan sættes i værk med en passende økonomisk startkapital, siger Flemming Besenbacher.
Han understreger, at det er vigtigt at få skabt en ledelsesstruktur, der kan opprioritere de områder, hvor Aarhus Universitet allerede er, eller hvor universitetet er på vej op, i den internationale superliga, men samtidig nedprioritere områder med mindre udviklingspotentiale for at skabe fokus og plads til nye initiativer.
– Med begrænsede økonomiske ressourcer indebærer ethvert tilvalg også et fravalg, siger Flemming Besenbacher.
Lettere at skabe tværfaglige samarbejder
Aarhus Universitet har allerede flere centre, der er bygger på tværfaglig forskning. iNANO, Neuro, MINDlab og BIRC er eksempler på centre, der er skudt op de seneste år, hvor forskere med forskellig faglig baggrund har lagt deres energi i fælles projekter. Denne udvikling vil blive styrket fremover, spår Flemming Besenbacher.
– Der har været eksempler på, at man simpelthen ikke i tilstrækkeligt omfang har udnyttet de potentialer og synergier, der findes i nye satsninger på tværs af fakulteterne. Mange af de økonomiske og strukturelle hindringer undgår vi, når områderne bliver større, og murene bliver brudt ned mellem flere af fakulteterne, siger Flemming Besenbacher.
Han påpeger, at mange af de mest interessante forskningsmæssige områder i fremtiden vil ligge i grænselandet mellem de traditionelle fagområder. Det kan være områder som energi, fødevarer, miljø, klima, vand, fødevarer/sundhed og sygdom/sundhed, hvor verden i de kommende år møder virkelig store udfordringer, ikke mindst når man tager befolkningstilvæksten på kloden i betragtning.
– Lige som man i erhvervslivet har indført Corporate Social Responsibility (CSR), bør vi, når vi som samfund øger investeringerne i forskningen, også begynde at tale om Scientific Social Responsibility (SSR). Som forskere har vi en forpligtelse til gennem forskningsmæssige basale nybrud at medvirke til at løse nogle af de væsentlige globale problemstillinger, siger Flemming Besenbacher.
Den ofte meget rigide skelnen mellem grundforskning og anvendt forskning giver ifølge ham ingen mening. Det er ikke et enten eller, men et både/og.
– Ofte er vejen fra grundforskning til anvendelse ikke særlig lang. Personligt får jeg selv mange ideer til nye grundforskningsprojekter ved at lytte til de udfordringer, som erhvervslivet står over for. Grundforskning skal ikke fokusere på at løse morgendagens problemer for samfundet, men måske kan den være med til at danne fundamentet for løsninger af de udfordringer, vi står over for om 5, 10 eller måske 20 år, siger Flemming Besenbacher.
Uddannelse er vigtigst
Midt i diskussionen om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet minder Flemming Besenbacher om, at universitetets måske væsentligste opgave er uddannelse.
– I de fire nye hovedområder er det vigtigt at opprioritere uddannelse på alle niveauer. Vores fornemste forpligtelse er at uddanne og dygtiggøre unge talenter – danske som udenlandske – til at varetage den lange række af ”videnstunge” job, der er afgørende for det danske samfund, siger Flemming Besenbacher, der gerne ser, at Aarhus Universitet tiltrækker langt flere internationale studerende.
I forhold til de studerende er det også vigtigt, at frafaldet på uddannelserne kommer endnu længere ned, og at der stilles større krav til dem, så vi kan konkurrere internationalt, mener han.
– Det er fint med en relativ blid studiestart det første halve til hele år, men derefter er det alvor, og der skal stilles krav til, at de studerende arbejder mere end 37 timer om ugen. Aarhus Universitet skal brandes på, at kvaliteten af vore kandidater er i top også internationalt, siger Flemming Besenbacher.
