Af Tina Lee
tlee@adm.au.dk
– Hottentotter er ikke et særligt pænt ord. Det refererer til den måde, de indfødte talte på – ”hot” og ”tot”, fortæller lektor Peter Slomanson fra Afdeling for Engelsk på Aarhus Universitet og udstøder nogle høje kliklyde.
Den amerikanske lektor er midt i fortællingen om, hvordan sproget, der siden hen blev synonymt med apartheid, udviklede sig. Khoikhoi-folket, eller hottentotterne, som europæerne kaldte dem, udgjorde størstedelen af de afrikanere, som den første hollandske koloni i Sydafrika handlede med, og de havde stor indflydelse på det hollandske sprogs udvikling til afrikaans.
Hollændere, hottentotter og husslaver
Historien om afrikaans tager sin spæde begyndelse i 1500-tallet på Sydafrikas spids, Kap det Gode Håb. Der var sporadisk kontakt mellem de lokale hottentotter, khoikhoi-folket, og europæere. Først portugisere og englændere og siden det folk, som ville få størst indflydelse i forhold til afrikaans og landet generelt – hollænderne.
Hollænderne oprettede en koloni i 1652, da Det Hollandske Ostindiske Kompagni ønskede en provianteringsbase for selskabets skibe, der sejlede mellem Europa og det malaysiske øhav. Tyskere, skandinaver og franskmænd slog sig også ned i bosættelsen – og som for khoikhoi-folket blev hollandsk deres andetsprog. I årenes løb var der både handel, krig og ægteskaber mellem europæerne og de lokale khoikhoier.
– Den øgede kontakt mellem de indfødte og hollænderne betød, at khoikhoi-folket begyndte at ændre sprog og tale en slags hollandsk – og hollændernes sprog blev påvirket af khoiernes version af hollandsk, fortæller Peter Slomanson.
De hvide farmerfamilier i Cape-området havde mange medlemmer, som også inkluderede slaver, der nærmest var en del af familien. Overraskende nok har også indere og indonesere haft stor indflydelse på afrikaans. Mange af husslaverne var fra Indonesien og talte en variant af malajisk. Det konstante samspil mellem børn af forskellige farver gav mange hvide børn et kompromissprog baseret på hollandsk som andetsprog, som det blev talt af indonesiske slaver og khoier.
Efterkommere af de tidlige hvide bosættere og de "farvede" mennesker af blandet oprindelse har talt denne type hollandsk frem til i dag. Nu hedder det afrikaans, siger Peter Slomanson, der har arbejdet med afrikaans i forbindelse med sin ph.d.
Apartheid
Afrikaans blev med tiden et symbol på undertrykkelse og stærkt associeret med apartheidregeringen, fordi apartheid er et afrikaans ord. Nogle farvede, en samfundsgruppe, der på mange måder er ansvarlig for skabelsen af afrikaans, afviser nu deres modersmål.
– De vil ikke have noget med afrikaans at gøre, fordi det stadig forbindes med apartheidregimet. De taler hellere engelsk, der ses som et neutralt sprog, siger Peter Slomanson.
Hvilket sprog man taler, er også et spørgsmål om social klasse. Hos den farvede middelklasse forbinder man afrikaans med arbejderklassestatus.
En slags guldalder
Statusproblemerne betyder ikke, at det hollandsk-klingende sprog har fået en permanent plads i skammekrogen. Peter Slomanson argumenterer for, at afrikaans gennem kulturen oplever en slags post-apartheid guldalder.
– Apartheidregimet var karakteriseret ved omfattende censur og social kontrol. Enden på styret betød en enorm øget ytringsfrihed, og mange flere farvede afrikaanstalende forfattere og musikere har siden markeret sig i sydafrikansk kultur på afrikaans. F.eks. er det farvede hiphop band Brasse vannie Kaap – Brødre fra Cape – blevet populært ved at synge på Caperegionens farvede afrikaansdialekt.
Afrikaans hos naboen
Sydafrika er ikke det eneste land, hvor man finder sproget afrikaans. Under Anden Verdenskrig besatte Sydafrika Namibia, og de sydafrikanske administratorer talte overvejende afrikaans. Det har ført til, at sproget er meget mere udbredt her end i Sydafrika.
– Afrikaans var et fælles sprog meget længe i Namibia i modsætning til Sydafrika, hvor konkurrencen fra engelsk var stor. Tager du til Namibia i dag, vil du høre meget afrikaans, men du vil ikke se det på skrift mange steder, fordi det ikke har officiel status, fortæller lektor Peter Slomanson fra Afdeling for Engelsk.
Sprog i Sydafrika
Ifølge den sydafrikanske regerings hjemmeside har flest sydafrikanere zulu som modersmål efterfulgt af xhosa. Afrikaans får en tredjeplads med 13,3 procent ”native speakers”. Størstedelen af sydafrikanerne har engelsk som andetsprog.
I dag er afrikaans et indfødt sprog på linje med zulu og xhosa. Her og der finder man rester af den tidligere status: På den sydafrikanske møntfod rand står teksten både på engelsk og afrikaans. Det samme gælder skilte i lufthavne og andre steder.
