Tina Lee
tlee@adm.au.dk
Kender du ubuntu? Du er måske stødt på styresystemet Ubuntu eller den engelske Ubuntu Cola, der er lavet på Fairtrade sukker fra Afrika? Men ubuntu er mere end software og en læskedrik. Det er en afrikansk filosofi om menneskelige relationer. Eller sagt med ærkebiskop Desmond Tutus ord:
”Ubuntu taler om selve essensen af at være menneske. Når vi virkelig vil prise en eller anden, så siger vi ”Yu, u nobuntu”: ”Hør her, han eller hun har ubuntu”. Det betyder, at de er gavmilde, gæstfri, venlige, omsorgsfulde og medfølende. De deler, hvad de har. Det betyder også, at min menneskelighed hænger sammen med og er uløseligt knyttet til deres. Vi hører med i et bundt af liv. Vi siger ”et menneske er et menneske gennem andre mennesker”.
En utrolig sympatisk livsfilosofi, hvilket også var årsagen til, at ph.d.-studerende Christian B.N. Gade fra Institut for Filosofi og Idéhistorie valgte at arbejde med ubuntu og konfliktløsning i sin ph.d.-afhandling. Det var hans vejleder, professor Steen Wackerhausen, som foreslog emnet. Christian B.N. Gade har altid interesseret sig for menneskerettigheder og konfliktløsning og har blandt andet holdt foredrag for Amnesty International.
Menneskelighed og identitetsforståelse
Ordet ubuntu stammer fra Nguni-folkene, og de tidligste skriftlige kilder er fra 1800-tallet. Ifølge en myte var det zulukongen Shaka, der i sin tid dannede det etiske ideal ubuntu – menneskelighed – som alle zuluer skulle følge. Historien har Christian B.N. Gade fået af zuluprinsen Shange, som tilfældigvis bor i Danmark.
Helt op til 1980 var betydningen af ubuntu tilsyneladende blot ”menneskelighed”, men da de sorte kom til magten i Zimbabwe, blev ordet også forbundet med en bestemt filosofi. I 1990’erne, efter afviklingen af apartheidstyret og oprettelsen af Sandheds- og Forsoningskommissionen, blev yderligere en betydning hægtet på. Ubuntu blev en bestemt identitetsforståelse. Det var dermed først i 1990’erne, at det ordsprog, som i dag er uløseligt forbundet med ubuntu, blev tilføjet: Et menneske er et menneske gennem andre mennesker. Christian B.N. Gade opsummerer begrebet således:
– Jeg udvikler min menneskelighed alt efter, hvordan jeg relaterer mig til andre mennesker. Hvis jeg afhumaniserer dig gennem menneskerettighedskrænkelser, afhumaniserer jeg også mig selv – fordi vi hænger sammen.
Sort ubuntu
De fleste beskrivelser af det afrikanske ideal tegner et meget romantisk billede, og Christian B.N. Gade har da også opdaget, at ubuntu er mere end Desmond Tutus glansbillede.
– Den sympatiske, inklusive version siger, at vi alle er mennesker, og alle kan have ubuntu. Men der er også en eksklusiv version. Nogle afrikanere er af den mening, at ikke alle er mennesker. Du kan finde tekstbelæg, der siger, at kun sorte er mennesker. Det er kun sorte, der kan have ubuntu, og kun sorte, der er afhængige af hinanden.
Forskeren har ikke svært ved at forstå, hvorfor nogle sorte afrikanere mener, at kun sorte er mennesker.
– Hvis man ser nogle af de ting, de hvide har gjort i Sydafrika, så er det ikke svært at komme til den slutning, at mennesker ikke kan gøre sådan nogle ting, siger Christian B.N. Gade.
Han understreger dog, at den sympatiske udgave af ubuntu er den mest fremherskende i Sydafrika.
Stor politisk betydning
Sandheds- og Forsoningskommissionen byggede netop på den inklusive version af ubuntu, der siger, at alle, både hvide og sorte, er mennesker. Kommissionen var en slags domstol, der blev nedsat efter apartheidstyrets fald med det formål at skabe forsoning i befolkningen gennem sandhed og tilgivelse. Christian B.N. Gade siger:
– For mig at se havde man brug for en filosofi, der kunne underbygge sandheds- og forsoningspolitikken. Tankegangen, som den blev fremført af Desmond Tutu, var, at vi er alle mennesker, og vi kan kun hele som nation, hvis vi alle heler sammen.
Afrikanerne var ikke de første til at formulere et ideal om at opføre sig menneskeligt over for andre. Det, der gør ubuntu til noget særligt, er, at begrebet, i den inklusive version, har haft stor politisk betydning.
– I Sydafrikas foreløbige forfatning fra 1993 skrev man: ”There is a need for understanding but not for vengeance, a need for reparation but not for retaliation, a need for ubuntu but not for victimisation”. På den baggrund har man refereret til ubuntu i Sydafrikas Constitutional Court, som er landets højeste retsinstans. Da man afskaffede dødsstraf i landet i 1993, henviste man også til ubuntu, fortæller Christian B.N. Gade.
Gode relationer genskabes
Retfærdighed i Sydafrika har traditionelt bestået i at genskabe harmoni i fællesskabet. Tidligere blev konflikter løst i et offentligt forum – en inkundla. Alle interesserede mødte op, og den anklagende forklarede, hvordan han var blevet krænket. Også gerningsmanden fik lov til at fortælle sin historie. Efter forklaringerne stillede de tilstedeværende spørgsmål og diskuterede, hvilken form for dom der ville være passende. Familien var den laveste retsinstans. Meget alvorlige sager afgjorde høvdingen, men altid på baggrund af konsensus. Hovedformålet med domsfældelser i inkundlaen var ikke at sørge for overensstemmelse mellem forbrydelse og straf. Straffen skulle i højere grad bidrage til at genskabe gode relationer mellem offer og gerningsmand. Samme idé lå bag Sandheds- og Forsoningskommissionen. Men spørgsmålet er, i hvor høj grad kommissionen var inspireret af ubuntu? Det kan Christian B.N. Gade indtil videre ikke give et klart svar på.
– Men taler du med apartheidofre, som jeg har gjort, siger mange, at de bare gerne ville mødes med deres gerningsmand. De ville høre ham fortælle, hvorfor han handlede, som han gjorde, så de gode relationer kunne genskabes.
Kommissionens halve succes
Målet med Sandheds- og Forsoningskommissionen var blandt andet at genoprette de ødelagte relationer mellem gerningsmænd og ofre. Det skulle ske på to niveauer. Dels et mentalt niveau og dels et materielt niveau. På det mentale niveau tilgav ofret ideelt set gerningsmanden, og ideelt set angrede gerningsmanden. På det materielle niveau gav Sandheds- og Forsoningskommissionen gerningsmanden amnesti på vegne af ofret og kompensation til ofret på vegne af gerningsmanden. I virkeligheden fik gerningsmændene amnesti med det samme, mens ofrene endnu ikke har fået en ordentlig kompensation. Det har de ikke glemt.
Forbrydelserne blev anerkendt
Til gengæld var Sandhedskommissionens store offentlighed, som afrikanerne kendte fra inkundlaen, vigtig for apartheidofrene. Under apartheidstyret blev både sorte og hvide sydafrikanere udsat for menneskerettighedskrænkelser, men medierne påstod, at apartheidregimet ikke dræbte og torturerede politiske modstandere. Derfor var det ekstremt vigtigt for ofrene, at de kunne få lov til at fortælle deres historie i et offentligt forum. Det blev anerkendt, at forbrydelserne rent faktisk havde fundet sted. Christian B.N. Gade fortæller:
– For mange af dem, jeg har talt med, har det haft en helende effekt. Processen har hjulpet dem til at genvinde den menneskelighed, de føler, at de har tabt gennem forbrydelserne.
