Af Hans Plauborg
Debatten i medierne om de hjemvendte danske Afghanistan-soldater har givet det indtryk, at vi står med en gigantisk social udfordring i form af psykisk nedbrudte og potentielt farlige veteraner. Oplevelserne har givet dem åbne sår på sjælen, så nogle må flytte i skoven med deres schæferhund for at holde livet ud, mens andre bare isolerer sig med alkohol og hash i små klubværelser. I hvert fald, hvis man skal tro Jyllands-Posten og andre medier, der har beskrevet veteranernes liv efter Afghanistan.
Den første systematiske undersøgelse af hjemvendte soldater fra Afghanistan viser imidlertid, at medierne har været gode til at finde de slemme eksempler, for kun cirka fem procent har alvorlige psykiske problemer godt et halvt år efter hjemkomsten.
– Jeg synes, det er et vigtigt resultat, at der nok ikke er så mange soldater med tunge psykiske lidelser, som man kunne have frygtet, siger professor i psykologi og leder af Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet Dorthe Berntsen.
I samarbejde med Institut for Militærpsykologi i Forsvarsakademiet har Dorthe Berntsen undersøgt flere hundrede danske soldater, der gjorde tjeneste i Afghanistan fra februar til august 2009. Soldaterne var igennem psykologiske test for PTSD (Post-traumatic Stress Disorder) og depression inden udsendelsen, under udsendelsen, 2-3 måneder efter hjemkomsten og endelig efter 7-8 måneder i Danmark. Undersøgelsen viser måske overraskende, at andelen af soldater med symptomer på posttraumatisk stress og depression er allerlavest under udsendelsen. Kun 1,9 procent ligger over den fastlagte grænseværdi, mens de aktivt bekæmper Taleban og oplever krigen på nærmeste hold. Umiddelbart efter hjemkomsten og efter 2-3 måneder er der ingen signifikant stigning, men det er der efter 7-8 måneder, hvor altså godt og vel 5 procent ligger over grænseværdien.
– Det er svært at sige præcist, hvad der sker i overgangen fra det militære til det civile liv. Men vores undersøgelse kan tyde på, at soldaterne har sværere ved at tale om deres oplevelser med familie og venner, som tiden går. Familien og vennerne tænker måske, at nu er det jo overstået, og den normale hverdag er vendt tilbage. Soldaterne kan derimod have behov for at tale om og bearbejde deres oplevelser over en meget længereperiode. Samtidig kan det være svært for mange at komme tilbage til en dansk virkelighed, hvor vi bekymrer os over bittesmå problemer som om, de var kolossalt store, siger Dorthe Berntsen.
Tidligere har Forsvaret haft samtaler med soldaterne ved hjemkomsten, men nu forsøger man sig bl.a. på baggrund af undersøgelsen med en længere udslusningsperiode og særlige hjemkomstgrupper.
Forskningslitteraturen viser generelt, at der er stor forskel på, hvilke personer der er i risikozonen for at udvikle PTSD. For eksempel er kvinder mere sårbare end mænd, personer med lavere intelligens er mere udsatte end folk med højere intelligens, og indadvendte personer med et svingende følelsesliv er mere sårbare end udadvendte personer. Unge, der ikke lever i et parforhold, har større risiko for at udvikle symptomer på PTSD end ældre. Ligeledes kan det at have været udsat for traumer tidligere i livet udgøre en risiko for at udvikle lidelsen.
Forskningen viser også, at traumets alvorlighed er en afgørende faktor. Eller rettere: traumets oplevede alvorlighed, for også dét kan svinge meget fra person til person. Endelig har forskningen påvist, at social støtte efter den traumatiske begivenhed kan spille en beskyttende rolle i forhold til at udvikle PTSD.
Selvom man altså kan pege på en række risikofaktorer hos den enkelte, er det ifølge Dorthe Berntsen på det nuværende grundlag umuligt at udvikle en metode, der med stor sikkerhed kan screene soldaterne, inden de sendes til et krigsområde.
– Vi kan se nogle tendenser på et generelt niveau, men derfra og til at pege på enkeltpersoner er der meget langt, siger Dorthe Berntsen og uddyber:
– Blandt de få, der har svære PTSD-symptomer, inden de tager af sted, har en betydelig større andel også svære symptomer, når de kommer hjem. Omvendt er der nogle, der faktisk får det bedre af at være ude, og nogle, der først udvikler symptomer under missionen. Ud af dem, som har et højt niveau af PTSD 7-8 måneder efter hjemkomsten, er det kun en mindre andel, som havde et tilsvarende højt niveau, inden de tog af sted. Så hvis man på forhånd sagde, at vi ikke ville sende folk ud, der ligger over et bestemt punkt på skalaen, ville vi få en række ”falske positive”. Omvendt synes jeg, man skal overveje, om det er rimeligt at sende personer ud, som allerede på forhånd lider af et højt niveau af PTSD og depression.
Dorthe Berntsens interesse i PTSD hænger sammen med hendes primære forskningsområde, som er selvbiografiske erindringer. PTSD er nemlig i høj grad en erindringsbaseret lidelse, hvor erindringen kommer til at fylde alt for meget og ufrivilligt dukker op i tankerne igen og igen.
– Vi ved, at erindringer er helt afgørende for personers selvforståelse, identitet og evne til at forestille sig fremtiden. Derfor er PTSD også en interessant lidelse at studere for en hukommelsesforsker.
De mange data fra undersøgelserne af de danske Afghanistan-soldater skal nu behandles grundigere, fortæller Dorthe Berntsen.
– Vi vil bl.a. gerne finde ud af, hvad der er den mest afgørende faktor for, at man ligger højt på PTSD-skalaen på et givent tidspunkt. Hvad forudsiger statistisk PTSD-niveauer på forskellige måletidspunkter? Det håber jeg, vi kan give et svar på, når vi kommer dybere ned i resultaterne.
PTSD (Post-traumatic Stress Disorder) blev første gang anerkendt som selvstændig diagnose i 1980. Den var et direkte resultat af den forskning, som fulgte i kølvandet af de psykiske lidelser, de amerikanske Vietnamveteraner havde efter Vietnamkrigen. PTSD kan optræde i forbindelse med oplevelsen af en traumatisk hændelse, som indeholder en oplevet trussel om alvorlig tilskadekomst eller død, og som for den enkelte er forbundet med oplevelser af frygt, rædsel og hjælpeløshed. De typiske symptomer er genoplevelse af traumet, undgåelse af tanker og følelser, der forbindes med traumet og øget årvågenhed, der viser sig som søvnproblemer, vagtsomhed, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Symptomer på PTSD måles på en skala fra 17 til 85, hvor 44 er sat som grænseværdi. Personer, der scorer over denne værdi, har med stor sandsynlighed en PTSD-diagnose.
