Af Kasper Green Krejberg
”For senere generationer vil krigen fremstå på samme måde som de gamle mestres korsfæstelsesmalerier: Som en stor tanke, der overstråler nat og blod.”
Sådan skrev den tyske forfatter Ernst Jünger i 1921 i forordet til andet oplag af sine redigerede dagbøger fra Første Verdenskrig, In Stahlgewittern (1920). Jünger var en glødende fortaler for krigen, uendeligt bitter over nederlaget og stærkt opsat på revanche. Når han skulle finde en passende illustration af den tyske indsats i verdenskrigen, var det derfor naturligt at hæfte sig ved løftet om genopstandelsen i malerier af den lidende Kristus på korset.
Eftertidens syn på soldaternes indsats i Første Verdenskrig – og i moderne krig generelt – er ikke blevet, som Jünger drømte om. Når vi illustrerer, hvad krig er, sker det ganske vist ofte vha. korsfæstelsesmotiver, men kun sjældent med religiøse løfter om den endelige udfrielse. Fra Goyas maleri af henrettelsen af en spansk partisan under Napoleons-krigene, Den Tredje Maj 1808 (1814), går en lige linje til Robert Capas berømte fotografi, Den faldende soldat, fra Den Spanske Borgerkrig. Begge personer breder armene ud i en absolut overgivelsesgestus og dør en tilfældig og anonym død, som man gør det i moderne massekrige. Og dog fornemmer vi, at de er faldet i kampen for en retfærdig sag.
Den fornemmelse var det slut med under Anden Verdenskrig, hvor antallet af dræbte civile langt oversteg antallet af faldne soldater. Civile krigsofre dør ikke for nogen sag, så korsfæstelsesmotivet får her tilføjet en fundamental og uhyggelig meningsløshed, mest tydeligt demonstreret i fotografiet af et af de mere end 10.000 udmagrede lig af kz-fanger, man fandt i Bergen-Belsen den 15. april 1945, men lige så mærkbart i Vietnam-krigens mest berømte fotografi: billedet Vietnam Napalm af pigen, hvis skrigende flugt under et luftbombardement den 8. juni 1972 blev fastholdt af Associated Press-fotografen Nick Ut. Hun løber som en lille, kvindelig barne-kristus ikke bare væk fra, men lige så meget ind i den moderne krigs absolutte meningsløshed: lidelsens transformation til mediebåret masseunderholdning.
