Kepler-satellitten har bragt os tættere på stjernerne.
De nye opdagelser blev præsenteret på en NASA Kepler-pressekonference på Aarhus Universitet den 26. oktober.

– Det er som at have fået stjernerne ned i laboratoriet. Lektor i fysik Hans Kjeldsen kan ikke skjule sin begejstring over analyserne af de mange data fra NASA’s Kepler-satellit, som han sammen med kollegaen Jørgen Christensen Dalsgaard har stået bag.
Resultaterne har ført til ny viden om en række fjerne stjerner og galakser, og analyserne har blandt andet været med til empirisk at understøtte forudsigelser i Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905. De nye opdagelser er netop blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter og blev første gang præsenteret på en stort anlagt pressekonference på Aarhus Universitet den 26. oktober.

Viden gennem solskælv

De to fysikere fra Danish AsteroSeismology Centre på Aarhus Universitet har hentet den nye viden ud af de såkaldte stjerneskælv, som er vibrationer og svingninger i stjernens indre. Svingningerne afslører en lang række informationer om stjernernes egenskaber, f.eks. hvor varme de er, hvor store de er, og ikke mindst hvor gamle de er.
– Vi har en del viden om vores egen sol ud fra disse asteroseismiske analyser. Med de nye data fra Kepler-satellitten er det første gang, vi har haft mulighed for at studere fjerne stjerner så grundigt, siger Hans Kjeldsen, der er leder af det center, som er tilknyttet de seismologiske analyser i  Kepler-projektet. Projektet involverer cirka 400 forskere på verdensplan.

KIC 11026764

NASAs Kepler-satellit blev sendt af sted i marts 2009. Den er designet til at finde planeter i andre solsystemer, der ligner jorden og dermed muligvis indeholder liv. Men satellitten giver også en lang række data om de enkelte sole. For eksempel har den leveret uhyre præcise data om stjernen ved navn KIC 11026764. De seismiske målinger viser, at stjernen, der er 2,05 gange større end solen, har indledt sin dødskamp og om nogle hundrede millioner år vil blive forvandlet til en kæmpestjerne, inden den falder sammen til en såkaldt hvid dværg. Samme skæbne venter vores egen sol, men først om cirka seks milliarder år.