Af Ida Hammerich Nielson
I krig og kærlighed gælder alle kneb ikke. I hvert fald ikke i krig. Renæssance-filosoffen Hugo Grotius havde oplevet den voldsomme og bestialske 100-års krig, og han var derfor optaget af at sætte nogle moralske grænser for, hvad man kan tillade sig i krigsførelsen. Hans tanker blev udviklet op gennem tiden, og i dag har vi konventioner med regler for krig. Vi kan se reglerne i Genève-konventionen og forskellige FN-konventioner, som stort set alle lande har tilsluttet sig. Her er en smagsprøve på tilladte og forbudte midler i krig.
Når det RØDE KORS dukker op, skal våbnene falde. Syge og sårede skal nemlig – uden forskelsbehandling mellem ven og fjende – behandles humant og plejes, fortæller Astrid Kjeldgaard Pedersen, ph.d.-studerende på Juridisk Institut.
– Det er derfor forbudt at angribe hospitaler og medicinske enheder, når disse er tydeligt mærket med Røde Kors eller lignende beskyttelsessymboler, siger hun.
Denne BOMBE må du gerne bruge i krig. Til gengæld må du ikke bruge landminer, klyngebomber og giftgas. Det paradoksale i, at atombomben ikke er på listen over forbudte våben, er et godt eksempel på, at konventionerne ofte har en lidt pudsig tilblivelseshistorie.
– Konventionen blev til efter 2. verdenskrig, hvor hverken USA eller Sovjetunionen var interesserede i at forbyde atomvåben. Konventionerne bærer præg af de omstændigheder, de blev til i. Vi har altså her en juridisk norm, som det er svært at se en dybere moralfilosofisk begrundelse for. Men derfor kan det alligevel være en god idé at opretholde konventionen, hvis alternativet er, at nogle begynder at bruge giftgas og landminer. Hellere en ufuldkommen konvention end slet ingen konvention, siger Kasper Lippert-Rasmussen, professor i statskundskab.
KRIGSFANGER har ret til ikke at blive udsat for vold og tortur. Men de har også andre rettigheder.
– Krigsfanger har ret til at korrespondere med deres pårørende under tilbageholdelsen, og de skal sendes hjem til modparten efter konfliktens ophør, siger ph.d.-studerende Astrid Kjeldgaard-
Pedersen fra Juridisk Institut. Hun tilføjer, at dette ikke gælder, hvis krigsfangerne er blevet dømt for krigsforbrydelser i forbindelse med interneringen.
Du må under ingen omstændigheder udøve TORTUR. Konventionerne siger soleklart, at tortur altid er forbudt, også i krig. Du må altså ikke torturere en soldat, men du må gerne slå ham ihjel – også på måder, som er meget smertefulde. Hvor er logikken? Ifølge Morten Dige, lektor i filosofi, er det dybereliggende moralske argument, at der er grænser for, hvad man kan udsætte et menneske for.
– Tortur er inhumant og nedværdigende. Ganske vist dør folk i krig på inhumane måder, men selv i krig skal vi forsøge at efterstræbe vores militære mål uden den bivirkning. Ved tortur gør vi det inhumane og nedværdigende til et mål, siger han.
