Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Mirakler er ikke hverdagskost. Heller ikke for teolog Marie Vejrup, der er adjunkt ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Selvom Bibelen er fuld af mirakler, spiller de naturstridige begivenheder nemlig ikke den helt store rolle i teologien, fortæller hun.
– Mirakler er på flere måder en provokation eller et problem for kristendommen i dens klassiske institutionelle former. I en protestantisk sammenhæng er man traditionelt skeptisk over for mirakler. Men heller ikke i katolsk teologi er mirakler uproblematiske, da spontane mirakler altid er en udfordring for kirkens kontrol. Derfor har man også en godkendelsesprocedure angående mirakler i den katolske kirke, fortæller Marie Vejrup.
Miraklerne hører imidlertid ikke kun hjemme i den religiøse verden. Vi taler også om livets mirakel, mirakuløse held og mirakelkure. Fascinationen af mirakler synes at være intakt, hvad den nyligt udkomne bog Mirakler fra Aarhus Universitetsforlag vidner om. CAMPUS sætter fokus på mirakler og har talt med en række forskere fra Aarhus Universitet og en kristen studerende om mirakler.
Dette tema indholder:
Troen på mirakler kan helbrede
Mirakler er et teologisk problem
Naturvidenskab og mirakler er modsætninger
Det mirakuløse fascinerer og provokerer. Ny bog fra Aarhus Universitetsforlag sætter fokus på mirakler.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Det er et mirakel! Sådan kan vi finde på at sige, hvis en lille pige som den eneste overlever et voldsomt flystyrt. Eller hvis en hjemløs finder en lottokupon på gaden og vinder 10 millioner.
Nogle mennesker griber også til mirakelbegrebet i livets store øjeblikke, f.eks. når de får børn, eller når de finder den eneste ene.
Men for det meste forstår vi et mirakel som en overnaturlig begivenhed, der bryder naturlovene – typisk en guddommelig indgriben i verdens gang. Som hvis en dødsdømt kræftpatient pludselig bliver rask under påstået hjælp fra Gud. Eller hvis en statue af Jomfru Maria begynder at græde blod.
Mirakler optræder i de fleste religioner. I den katolske kirke spiller miraklerne en vigtig rolle, mens de protestantiske kirker traditionelt er lidt mere skeptiske – troen på mirakler findes her primært i karismatiske kirkesamfund som f.eks. pinsebevægelsen. I islam tillægger Koranen ikke profeten Muhammed nogen mirakelevne, men den folkelige tradition knytter en række kraftgerninger til ham, ligesom Jesu mirakler spiller en rolle i islam. I buddhismen finder vi mirakler i f.eks. Buddhalegenden, og i naturfolks religioner styrker beretninger om mirakler typisk en shamans religiøse status.
Mirakler fra flere vinkler
Men mirakler findes ikke kun i religionernes verden. Vi bruger ordet i flere forskellige betydninger, og søger vi på ordet ”miracle” på Google, får vi mere end 55 millioner hits. Mennesker har til alle tider været fascineret af det mirakuløse, og fascinationen af miraklerne er tilsyneladende kommet for at blive. Men findes der overhovedet mirakler i dag? Og bør miraklerne beskrives videnskabeligt eller religiøst? Eller er der et samspil mellem det spirituelle og det rationelle? De spørgsmål står i centrum i den nyligt udkomne bog Mirakler fra Aarhus Universitetsforlag, der belyser de underfulde begivenheder fra en lang række vinkler.
Bogen, der bygger på en foredragsrække om emnet arrangeret af Studenterkredsen i Århus, præsenterer en række forskere og kunstnere for spørgsmålet: ”Kan man inden for dit fagfelt meningsfuldt omtale noget som et mirakel i dag?” Bidragyderne er blandt andre forfatter Svend Åge Madsen, idéhistoriker Dorthe Jørgensen, fysiker Holger Bech Nielsen og videnskabshistoriker Helge Kragh.
CAMPUS tager tråden op og sætter fokus på mirakler. Vi har spurgt tre forskere fra Aarhus Universitet, hvilken rolle mirakler spiller inden for henholdsvis psykologien, naturvidenskaben og teologien. Vi har også talt med en studerende, der tror på mirakler.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Der er ikke noget mystisk i, at tro på mirakler kan have en helbredende funktion hos mennesker. Krop og psyke hænger nemlig sammen, forklarer professor i psykologi ved Aarhus Universitet Bobby Zachariae.
– Menneskers tro kan have en effekt på deres helbred, det ved man fra utallige studier under den overskrift, man har kaldt placebo-effekten. Hvis man ikke tror, der er nogen fremtid for én, så kan man eksempelvis udskille stress-hormoner, der kan have uhensigtsmæssige effekter på kroppen. Hvis man omvendt har tro og håb, kan det have nogle beskyttende og helbredende effekter på biologien. Men det er der som sagt ikke noget mystisk i, og det kan sagtens forklares ud fra en almindelig naturvidenskabelig tankegang, siger Bobby Zachariae.
Det interessante ville være, hvis man eksempelvis kunne påvise en effekt af forbøn, hvor patienterne ikke ved, at andre beder for dem. Det er der gennemført forsøg med, men ifølge Bobby Zachariae er der indtil videre ikke noget, der taler for, at den slags mirakler finder sted. Selv hvis en enkelt undersøgelse finder en sammenhæng mellem forbøn og helbredelse, kan det skyldes tilfældigheder.
– Hvis du slår med to terninger, kan du godt opnå at slå to seksere ti gange i træk, selvom det ikke vil ske ret tit. På samme måde kan man i forbindelse med forskning opnå resultater, som er tilfældige. Derfor bør man lave flere velkontrollerede studier og vurdere, hvad de samlede resultater peger på, siger han.
I det hele taget er mirakler et uklart begreb, mener Bobby Zachariae. Hvis der sker noget usædvanligt, som man ikke umiddelbart kan finde en biologisk forklaring på med den viden, man har på nuværende tidspunkt, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er en biologisk forklaring.
– At noget er usædvanligt, er jo ikke ensbetydende med, at det er unaturligt, siger Bobby Zachariae.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Marie Højlund er pædagogstuderende og aktiv i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Selvom hun er skeptisk over for store, opsigtsvækkende helbredelsesmøder, hvor kendte prædikanter praktiserer mirakler ved håndspålæggelse, er troen på mirakler en central del af hendes liv.
– Jeg tror på, at Gud har skabt verden, at han gjorde Maria gravid, uden hun var sammen med en mand, og at han sendte Jesus. Derfor tror jeg også, at Gud kan gøre mirakler i dag. Jeg ved ikke, hvorfor han ikke gør det noget mere, det kan jeg ikke forklare, men jeg tror, han stadig gør det. Jeg kender nogle, hvis lille dreng blev helbredt for et hul i hjertet ved bøn. Det gjorde et stort indtryk på mig, siger Marie Højlund.
Marie Højlunds ikke-kristne venner og studiekammerater finder hendes mirakeltro fascinerende og lidt mærkelig. De kan også finde på at konfrontere hende med argumenter mod mirakler hentet fra videnskabens verden. Videnskabens modstand mod mirakler er imidlertid ikke noget, der rokker ved hendes tro, og hun køber da heller ikke videnskabens forklaring på verdens opståen.
– Jeg har denne her dybe, inderlige, barnlige tro på, at Gud findes, at han har skabt verden, og at han stadig griber ind i den. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan anfægtes på alle mulige andre områder. Jeg har f.eks. oplevet at bede for en kræftsyg ven, som ikke overlevede. Så undrer jeg mig over, hvorfor Gud ikke vil gribe ind, når jeg nu ved, at han kan. Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt det overhovedet nytter at bede om et mirakel, og jeg kan godt blive vred på Gud. Men jeg tvivler ikke på noget tidspunkt på, at Gud kan gøre mirakler, siger Marie Højlund.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Bibelen er fuld af mirakler. Jesus går på vandet, forvandler vand til vin og opstår fra de døde. Alligevel spiller mirakler en tilbagetrukket rolle i særligt den protestantiske teologi, fortæller cand.theol. Marie Vejrup, der er adjunkt ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Siden oplysningstiden har teologien nemlig skullet forholde sig til naturvidenskaben og religionskritikken og har på den baggrund forsøgt at gøre kristendommen til en religion, som kan fungere på de moderne præmisser.
– I protestantisk kristendom har man brugt meget tid på at lægge afstand til mirakler og understrege, at Bibelens mirakler ikke handler om magi eller brud på naturens orden. I stedet fortæller miraklerne noget om, hvad det vil sige at være menneske. Det er fortællinger, som har et andet lag i sig. På den måde er en fortælling om en opvækkelse fra de døde en fortælling om, hvor vigtigt livet er, og at Gud er livets hersker, siger Marie Vejrup.
Men i dele af kristendommen tolker man miraklerne mere bogstaveligt. Det gælder f.eks. i den katolske kirke og i de versioner af kristendommen, som vinder frem i f.eks. Afrika. Og måske ser vi også en fornyet interesse for mirakler hos søgende danskere, der ofte er medlemmer af folkekirken, men som efterspørger en ny spiritualitet.
– Det spirituelt interesserede menneske, der ikke er kristent skolet, er tilbøjelig til at se mirakler som noget positivt. Man tænker ikke i teologiske systemer og ser dermed ikke de problemer, der ligger i troen på mirakler – f.eks. spørgsmålet om, hvorfor Gud ikke hjælper alle, der beder ham om det. Folk efterspørger ikke et teologisk sammenhængende system, de efterspørger en forklaringsramme, som passer til det, de har oplevet. Mirakler er altså ikke nødvendigvis et problem for moderne søgende mennesker, siger Marie Vejrup.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Mirakler hører ikke hjemme i naturvidenskaben, understreger professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet Helge Kragh, der også er bidragyder til bogen Mirakler. Han tilføjer dog, at forholdet mellem naturvidenskab og mirakler alligevel er lidt mere kompliceret. F.eks. ligger modsætningen mellem naturvidenskab og mirakler ikke i naturvidenskaben som sådan – naturvidenskabsforskere havde tidligere et mere positivt syn på mirakler, end man har i dag.
– Da vi altid er bundet af vores viden, uanset hvor mangelfuld den måtte være, vil begrebet om det uforklarlige altid reflektere vores ufuldstændige forståelse. Mange af de hændelser, man tidligere anså for uforklarlige og måske mirakuløse, har mistet denne status med videnskabens og teknologiens fremskridt, siger Helge Kragh.
Hypotesen om, at mirakler aldrig har fundet sted, er ifølge Helge Kragh langt mere konsistent med, hvad vi ved om naturen, end den alternative hypotese om miraklernes virkelighed. Fra en naturvidenskabelig synsvinkel mangler der simpelthen beviser på de påståede mirakler. Men Helge Kragh mener i det hele taget ikke, at naturvidenskaben skal blandes ind i diskussioner om mirakler.
– Det er på mange måder en fjollet diskussion, for mirakler handler i bund og grund om mennesker, ikke om naturen. Mirakler hører hjemme i religionen, og det er en helt anden branche end naturvidenskaben. Jeg har ingen problemer med folk, der tror på mirakler, så længe de ikke tager naturvidenskaben som evidens for det eller overhovedet blander den ind i det, siger Helge Kragh.
Et andet aspekt ved forholdet mellem naturvidenskaben og mirakler er imidlertid, at forskere i naturvidenskab gennem tiden af og til har gjort brug af ordet ”mirakel” i deres beskrivelser af naturen. Her gør Helge Kragh opmærksom på, at hverken navnet eller begrebet om mirakler er patentbeskyttet. Ofte kan man oversætte ”mirakel” med ”noget højst bemærkelsesværdigt” eller ”noget fantastisk”, og det er typisk i denne vage betydning, moderne naturvidenskabsforskere gør brug af ordet.
– Når en fysiker som f.eks. Einstein taler om de matematiske naturlove som ”mirakuløse”, bruger han ordet på en måde, der ikke har noget at gøre med egentlige mirakler. Naturen er unægtelig forunderlig på mange måder, men denne forunderlighed har intet som helst med mirakler at gøre, siger Helge Kragh.
Men kan man være en seriøs forsker i naturvidenskab, hvis man samtidig tror på de ”egentlige” mirakler? Ifølge Helge Kragh findes der stærkt religiøse naturvidenskabsforskere, der tror på mirakler, men som i praksis godt kan holde tingene adskilt.
