Dette tema indeholder:
Fra sproghistorie til sommerhusudlejning
Stort spring fra teori til praksis
Fantastisk at slippe for den dårlige samvittighed
En gymnasielærer har meget at lære
Af Hans H. Plauborg
hhp@adm.au.dk
Peter er færdig med sin kandidatuddannelse på universitetet. Han har lært en masse fine teorier, modeller og metoder at kende. Hvis han er heldig, har han måske også lært, hvordan hans teoretiske evner kan implementeres i et erhvervsarbejde. Der er dog en ikke ubetydelig risiko for, at han overhovedet ikke aner en pind om erhvervslivet, hvordan det fungerer, og hvad han kan bruge sine kompetencer til.
”Employability” – beskæftigelsesegnethed – har i de senere år været nøglebegrebet, når der diskuteres arbejdsmarkedspolitik i Europa. At være ”employable” handler om at fremstå som attraktiv for en arbejdsgiver fra begyndelsen til slutningen af arbejdslivet. Især overgangen fra den videregående uddannelse til det første job anses for afgørende. Hvis uddannelsen ikke har gjort kandidaten grydeklar til erhvervslivet, når vedkommende får sit kandidatbevis i hånden, har både kandidaten, erhvervslivet og samfundet et problem. Sådan lyder det i hvert fald i ”employability”-diskursen – også i Danmark.
”Mindsettet” er vigtigst
– Jeg mener overhovedet ikke, at ”employ-ability” i den snævre forstand er vigtigt, siger Morten Daus-Petersen, der er HR-chef i firmaet BDO Scanrevision.
– Det, vi kigger på, når vi ansætter en nyuddannet akademiker, er vedkommendes teoretiske fundament, personligheden, og om personen har det rette ”mindset”. Vi skal fornemme, at vedkommende har en vis forståelse for, hvordan tingene fungerer i erhvervslivet, siger han.
Den holdning deler Karen Hvid, der er HRD-chef i Dong Energy Power.
– Det vigtigste er, at personen er fagligt velfunderet. Særlige it-kundskaber f.eks. er ikke vigtige, for det skal vi nok selv lære dem. Det vil altid være nødvendigt med en oplæring, men personen skal selvfølgelig kunne overbevise os om, at vedkommende kan bidrage både fagligt og socialt til virksomheden, siger hun.
Både Morten Daus-Petersen og Karen Hvid har bidraget til en ny bog med titlen Humaniora – erhvervslivets nye grundstof om deres erfaringer med at have humanistiske kandidater ansat i så umiddelbart humanistfremmede miljøer som revisions- og energisektoren.
– I takt med at vidensamfundet udvikler sig, er det nødvendigt, at vi tænker bredt og anderledes og ikke i snæver ”employability”. Som virksomhed skal vi invitere nogle med, der tænker anderledes end os selv, siger Morten Daus-Petersen.
Træningslejr for erhvervslivet
Hvilken rolle universiteterne spiller i ”employability”-debatten, er bl.a. blevet et stort debatemne i England, efter at den såkaldte Leitch Report i 2006 gav en række anbefalinger til, hvordan videregående uddannelse kan understøtte den britiske økonomis konkurrencedygtighed. Flere engelske universiteter erkender i dag åbent, at de opfatter sig selv som en træningslejr for erhvervslivet.
– Vi ser på erhvervslivet som en klient, der skal understøttes af vores forskning og uddannelser, siger rektoren for University of Hertfordshire, Tim Wilson, i et interview til magasinet Times Higher Education.
Den konsekvente erhvervsrettethed betyder f.eks., at universitetets filosofistuderende skal arbejde aktivt med virksomhedsetik eller en anden type anvendt filosofi i samarbejde med en virksomhed.
– Studerende i dag er alle optaget af deres karriere. De ønsker at opsøge enhver mulighed, der kan gavne deres karriere, siger Tim Wilson i det samme interview.
På Aarhus Universitet er uddannelsernes erhvervsretning måske allertydeligst på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (AU-HIH).
– Vi kunne godt kalde os en træningslejr for og med erhvervslivet, siger direktør Erik Ernø-Kjølhede.
– Vores undervisning og forskning skal være implementerbar, og vi gør en stor dyd ud af nærheden til og samarbejdet med erhvervslivet. Men det er også vigtigt, at vi bevarer en vis distance, så vi og vores kandidater kan hjælpe erhvervslivet med at kigge fremad og finde de overraskende ideer. Vi vil gerne give erhvervslivet, hvad det gerne vil have, men vi skal også kunne give erhvervslivet, hvad det ikke troede, det ville have eller ikke umiddelbart kunne se ideen i, siger Erik Ernø-Kjølhede.
AU-HIH har således afvist at oprette en ingeniøruddannelse rettet decideret mod vindmølleindustrien.
– Det mente vi ville være for snævert et sigte, selv om det jo nok ville give mening ud fra en konsekvent ”employability”-tankegang, siger AU-HIH-direktøren.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Hvad har Goethe, tysk grammatik og religionsvidenskab med sommerhusudlejning at g
øre? For en umiddelbar betragtning ikke meget. Og dog. For Karsten Viholm, der er cand.mag. i tysk og religionsvidenskab, er der ikke så langt fra universitetsstudierne til jobbet som marketingkoordinator i sommerhusudlejningsfirmaet Feline ApS. Han bruger nogle af sine spidskompetencer fra studierne, når han f.eks. skriver nyhedsbreve på tysk, men først og fremmest gør han brug af generelle humanistiske kompetencer.
– Et af mine ansvarsområder er ”FelineClub”, som har meget med kundepleje at gøre. 
Her bruger jeg i høj grad mine humanistiske kompetencer. Jeg kan f.eks. få til opgave at finde ud af, hvem vore kunder egentlig er, så vi bedre kan målrette vores kommunikation. Og her kan jeg som akademiker researche, sammensætte brugerundersøgelser og stille de rigtige spørgsmål. Det handler om hurtigt at kunne sætte sig ind i nyt stof, fortæller Karsten Viholm.
En kandidatgrad med fagene tysk og religionsvidenskab lugter af gymnasielærer, og det var da også den vej, Karsten Viholm efter studierne forestillede sig at gå. Men det var sværere end forventet at få pædagogikum, og efter en løntilskudsstilling som informationsmedarbejder på Silkeborg Turistbureau fik han på baggrund af en uopfordret ansøgning job hos Feline ApS.
Målbare resultater
Karsten Viholm kan af og til godt savne at beskæftige sig helt specifikt med sine fag. Dog beskriver han det som befriende at komme ud i en verden, hvor der er målbare resultater af det, man laver, og hvor det hver dag handler om at turde kaste sig ud i forskellige projekter. Han har dog også måttet sande, at han ikke fra starten mestrede alle arbejdsopgaver til ug.
– Der gik lidt tid, før jeg fik en sikkerhed i forhold til at skrive nyhedsbreve. Det er jo en noget anden skrivestil end den akademiske, siger Karsten Viholm.
– Bør universitetet gøre mere for at ruste humanister til det private erhvervsliv?
– Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg nok lidt splittet i forhold til det spørgsmål. Det var på den ene side meget berigende for mig at have et rum, hvor jeg kunne fordybe mig hundrede procent i studiet. Og jeg tror egentlig også, at det har givet mig nogle vigtige kompetencer som f.eks. at kunne overskue store stofmængder. Men omvendt kan jeg godt se det fornuftige i, at man allerede i studietiden orienterer sig mod det private erhvervsliv, hvis det er det, man interesserer sig for – f.eks. via praktik, siger Karsten Viholm.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
– Det var en sommeraften på skadestuen i Horsens. En ambulance kom ind, og de blå blink lyste udenfor. Nu skulle der til at ske noget, og jeg synes bare, det var så spændende. Jeg følte virkelig, at jeg havde fundet min hylde.
Jens Brahe Pedersen hus 
ker tydeligt den første dag i praktik på medicinstudiet. Faktisk husker han dagen som en af de lykkeligste i sit liv. Målet med hans universitetsstudier har nemlig hele tiden været at komme ud og arbejde som læge i den virkelige verden, hvor det gælder om at handle hurtigt, træffe beslutninger og redde liv. Medicinstudiet var færdigt i 2006, og efter turnus sidder han nu i det første år af speciallægeuddannelsen i ortopædkirurgi, hvor han blandt andet modtager kvæstede patienter fra trafikulykker og bliver lært op i at operere på bevægeapperatet.
– Jeg kan godt lide håndværket i ortopædkirurgien. Og så passer det godt til mit temperament at arbejde med mennesker, som vi helt konkret kan operere og gøre raske igen, siger Jens Brahe Pedersen.
Learning by doing
Den nyuddannede læge understreger, at medicinstudiet har rustet ham godt til at fungere som læge. Også selvom man på studiet lærer en masse teori, som man aldrig bruger siden. Praktikken giver de medicinstuderende et nødvendigt indblik i det konkrete lægearbejde, men ifølge Jens Brahe Pedersen vil der altid være et stort spring fra teori til praksis, når man går fra medicinstudiet og ud i den virkelige verden.
– På studiet lærer man, hvordan man behandler den enkelte sygdom. Men ude i virkeligheden kan du møde en patient, som fejler fire forskellige ting, og hvor behandlingen af den ene sygdom forværrer tilstanden i den anden sygdom. Så kan man pludselig ikke gøre, hvad man har lært, og må i stedet spørge ældre kollegaer til råds. Der er et stort element af ”learning by doing”, fortæller han.
I det hele taget mener Jens Brahe Pedersen, at overgangen fra medicinstudiet til lægegerningen er en temperamentssag.
– Mange bliver skræmte, når de står foran et nyt problem, som de ikke umiddelbart kan løse. Men jeg kan godt lide udfordringer. Det er en af grundene til, at jeg valgte dette fag, siger han og tilføjer, at gode jobmuligheder og en god indkomst heller ikke var uvæsentlige grunde.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Der var flere sommerfugle løs i maven på Louise Nielsen, da hun for få måneder siden mødte op på sin første arbejdsdag som markedsassistent hos virksomheden AS3 Outplacement i Viby. Som nyuddannet cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation fra Handelshøjskolen skulle hun nu omsætte mange års studier til praksis. Indtil videre oplever hun overgangen fra studiet til arbejdslivet som en positiv fora
ndring.
– Efter at have læst i mange år var jeg klar til, at der skulle ske noget andet. Den største forandring er nok, at min dag er blevet meget mere skemalagt, end den var, da jeg studerede. Jeg ved, hvad jeg skal lave hver dag fra 8-16. Men det er i øvrigt også fantastisk at slippe for den dårlige samvittighed, som altid plager én, når man læser og for den sags skyld også, når man søger job. Når jeg har fri, har jeg virkelig fri, og det nyder jeg rigtig meget allerede, fortæller Louise Nielsen.
Jeg lærer nye ting hver dag
AS3 Outplacement støtter virksomheder og medarbejdere ved opsigelser gennem blandt andet rådgivning og kursusvirksomhed. Louise Nielsens arbejdsopgaver i virksomheden er meget varierede i både sværhedsgrad og varighed og spænder fra
frankering til udarbejdelse af kursusmaterialer. Hun føler, at uddannelsen fra Handelshøjskolen har rustet hende godt til det nye job, særligt fordi uddannelsen er meget bred.
– Det er en stor fordel, at jeg har en bred uddannelse. Men det vigtigste, min uddannelse har lært mig, er at tage imod nye udfordringer på en positiv måde. Jeg har fået en naturlig analytisk forståelse for opgaveløsning. I løbet af uddannelsen har jeg også lært, hvor vigtigt det er at kommunikere ordentligt med de mennesker, der er omkring én, uanset om det er kunder eller kollegaer, siger Louise Nielsen.
– Hvad mangler du at lære?
– Da jeg kun har været ude i den virkelige verden i få måneder, mangler jeg at lære meget. Lige nu lærer jeg en masse nye ting hver dag, og sådan tror jeg faktisk, det kommer til at være i lang tid fremover, slutter Louise Nielsen.
Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
– Det bedste ved at undervise i gymnasiet er, når jeg kan give eleverne en aha-oplevelse. Når vi midt i timen kan se på træerne og planterne uden for vinduet og konstatere, hvordan de egentlig suger vand til sig. Så giver det pludselig mening at stå og fortælle om osmose og cellemembraner og lave forsøg med kartofler.
Gymnasielærer Jan Birkholm er ikke i tvivl om, at undervisningen og kontakten til eleverne er det bedste ved gymnasielærerjobbet. Det værste er alle de møder, som den nye gymnasiereform har resulteret i. Men grundlæggende er han glad f
or sit arbejde.
Jan Birkholm er uddannet biolog med sidefag i samfundsfag fra Aarhus Universitet. Efter at have været omkring nogle vikariater på blandt andet VUC og htx tog han pædagogikum og havnede herefter på Skanderborg Gymnasium, hvor han har været i halvandet år.
I løbet af sin studietid har Jan Birkholm haft forskelligt studierelevant arbejde, og da han endvidere oprindeligt er uddannet elektriker, var arbejdsmarkedet ikke ukendt for ham. Alligevel stod han med en del ubesvarede spørgsmål som ny gymnasielærer.
– Jeg havde mange overvejelser om, hvad min jobfunktion egentlig indebar. Hvad skal eleverne lære, hvad findes der af lærebøger, og hvor mange lektier skal man give eleverne for fra gang til gang? Jeg følte mig på mange måder som en blank tavle i begyndelsen, men jeg spurgte alle, jeg kom i nærheden af, og blev efterhånden mere fortrolig med, hvordan en undervisningssituation foregår, siger Jan Birkholm.
Uddannelsen giver ikke
undervisningserfaring
I den praktiske undervisning er uddannelsen fra universitetet ikke til den helt store hjælp. Her trækker Jan Birkholm i stedet på tidligere erfaringer med at undervise og de kurser, han fik i pædagogikumstillingen. Han mener i øvrigt, at studerende burde have bedre muligheder for at komme i praktik i løbet af uddannelsen, så de allerede i studietiden kan snuse til det at undervise. Men hvordan kommer uddannelsen ham til gavn rent fagligt?
– Jeg har selvfølgelig et vist fagligt niveau, men meget af det, jeg underviser i på gymnasiet, har jeg aldrig set før. Jeg må læse nye bøger om emnerne, og her bruger jeg min baggrundsviden fra universitetet til at sætte tingene i perspektiv. Jeg er via min uddannelse blevet skolet i at søge oplysninger og sætte mig ind i nyt stof, og det er helt centralt, siger Jan Birkholm.
