Aarhus Universitets segl

AU er for jyder

Aarhus Universitet har bedst tag i det midtjyske, viser en Campus -undersøgelse af, hvor de nye studerende kommer fra. Meget naturligt, siger både rektor og rekrutteringskoordinatoren.

 

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk


Hvis du er studerende og læser disse linjer, er du garanteret fra Jylland – og har endda formentlig trådt dine ungdomssko et eller andet sted i den midtjyske muld mellem Odder og Mors.
Det viser en ny undersøgelse af de nye studerendes geografiske tilhørsforhold, som Campus har foretaget på baggrund af optagelsestallene fra Den Koordinerede Tilmelding.
Men selvom det er første gang, at der systematisk har været regnet på, hvor Aarhus Universitets studerende kommer fra, er overraskelsen ikke stor hverken hos Aarhus Universitets nye rekrutteringskoordinator eller tovholderen for Århus Kommunes indsats for at lokke nye studerende til byen.

Kæresten og vennerne
– Vi ved fra de tilbagemeldinger, vi får efter vores arrangementer for kommende studerende, at meget andet end studiet spiller ind, når de unge skal vælge universitetsby, forklarer Lykke Ankersen fra Aarhus Universitets Informationskontor, der den 1. september har første arbejdsdag som universitetets nye rekrutteringskoordinator, men inden da i flere år har været involveret i arbejdet med at tiltrække nye studerende til Aarhus Universitet.
Hun forklarer, at de studerende selv angiver venner, kærestens studievalg og familien som vægtige grunde, når universitetsbyen skal findes, og at de studerendes kendskab til Aarhus Universitet i høj grad varierer, når universitetets vejlederteam hvert år tager på landsdækkende busturné for at møde de unge op til ansøgningsfristen.
– Der er nogle steder, hvor vi er længere fremme i de unges bevidsthed end andre, og det tror jeg er meget naturligt. Men det er et mål for Aarhus Universitet at tiltrække unge fra hele landet, og derfor tager vi også til områder, hvorfra vi godt ved, at det måske er sværere at få de unge til Århus. Og det gør vi netop for at give de unge et mere reelt valg, siger Lykke Ankersen.

Et rationelt valg
Den holdning møder opbakning fra næstformanden og levevilkårsordføreren i Danske Studerendes Fællesråd, Laura Toftegaard Pedersen.
– Når de studerende ikke spreder sig mere, tror jeg ikke blot det handler om geografi og netværk, men også om viden. Jeg tror ikke, at de studerende ved nok om, hvad de andre universitetsbyer kan tilbyde, og jeg synes, videnskabsminister Helge Sander bør overveje, om ikke hans ministerium kunne gøre en større indsats for at informere de unge om, hvad de har af muligheder, i stedet for bare at skælde dem ud over, at de ikke vil flytte, siger hun med henvisning til sommerens debat om tomme provinsstudiepladser.
– Hvis man har en bolig, en kæreste og en masse venner i en bestemt by, er det jo i virkeligheden et dybt rationelt og fornuftigt valg at lede efter sin uddannelse i den samme by. Problemet kommer, hvis man træffer sit valg, fordi man ikke ved bedre. At man bliver afvist på antropologi i København uden at vide, at man kunne have søgt ind på Antropologi og etnografi i Århus og læst stort set det samme. Derfor er informationen vigtig, så man netop kan træffe det bedste valg, siger Laura Toftegaard Pedersen.

Flere undersøgelser på vej
Aarhus Universitet samarbejder sammen med de andre uddannelsesinstitutioner i byen med Århus Kommune om i fællesskab at rekruttere nye studerende til byens uddannelsesinstitutioner. De planer, som er beskrevet i kommunens uddannelsesstrategi for 2008 til 2010, inkluderer bl.a. en generel branding af Århus som uddannelsesby, en ordentlig velkomst af de nye studerende samt en stor undersøgelse af, hvorfor man vælger eller fravælger kommunen, når den videregående uddannelse skal findes.
Christian Lausten Sørensen er konsulent i Århus Kommune og arbejder med uddannelsesområdet og rekrutteringsindsatsen.
– Jeg tror, at vejen frem er at se på ”attraktionsværdien” af Århus som uddannelsesby, hvis man skal tiltrække flere studerende. Men det er selvfølgelig også, fordi vi ser byen i sig selv som en vigtig parameter for uddannelsesvalg i det hele taget. Om det er rigtigt, får vi først endeligt afklaret, når den undersøgelse om de unges valg, som vi selv har i støbeskeen, ligger færdig. Men indtil da er det utroligt interessant at se, hvor stærke vi er i det midtjyske, selvom det vel i virkeligheden er, hvad man kan forvente, siger han.

International og midtjysk
Aarhus Universitets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, er heller ikke specielt overrasket over resultaterne i undersøgelsen.
Han hæfter sig særligt ved, at Aarhus Universitet faktisk tiltrækker nye studerende i pæne tocifrede procentsatser fra Skagen til Svendborg – hvilket gør universitetets rekruttering mere geografisk spredt end noget andet dansk universitet. Han understreger også, at AU arbejder meget for at få flere internationale studerende til byen – en indsats, som ikke er med i Campus’ undersøgelse, men som i høj grad bærer frugt, så mere end hver 10. studerende på Aarhus Universitet i dag er udlænding – og så er han i øvrigt ikke enig i betegnelsen ”midtjysk” eller ”jysk” universitet.
– Den køber jeg simpelt hen ikke. Vi er et internationalt universitet, der ligger i Midtjylland. Vi vil selvfølgelig gerne tiltrække flere både fra København og resten af Danmark, men vi ligger i Midtjylland, og det er vi stolte af.


Læs desuden artiklen "studerende flytter kortest muligt"

Se kortoversigten over, hvor de studerende kommer fra

 

Sådan har vi gjort

På baggrund af oplysninger fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) om alle nyoptagne 2009-studerendes studium, studiested og ungdomsuddannelsessted har Campus beregnet, hvor unge, der har fået tilbudt en plads på et af de 5 universiteter i Aalborg, Århus, Odense, Roskilde og København, har boet og uddannet sig i deres ungdom, og dermed hvilke geografiske områder universiteterne tiltrækker fra.


KOT har oplysninger på alle unge, der er blevet tilbudt en plads i 1. ansøgningsrunde. Oplysningerne om ungdomsuddannelse er fundet vha. et opslag i eksamensdatabasen, som kun indeholder oplysninger om danske studerende, der har færdiggjort deres adgangsgivende eksamen på STX, HHX, THX og HF mellem 2004 og 2009.


Opslaget i eksamensdatabasen har desuden vist, at selv i denne gruppe mangler oplysninger om ungdomsuddannelsessted for en del af de optagne – formentlig på grund af indtastningsfejl på de enkelte gymnasier. .