Af Ida Hammerich Nielson
& Kristian Serge Skov-Larsen
ihn@adm.au.dk / ksl@adm.au.dk
På nogle hovedområder er det timeforbruget, på andre er det trivslen, og på andre igen oplever kvinderne generelt deres hverdag som mere stresset end mændenes og svær at passe ind i privatlivet.
Aarhus Universitets nye taskforce for ligestilling har fået lavet et særudtræk af forårets arbejdspladsmiljøvurdering (APV), hvor det er muligt at se, om kvinder og mænd opfatter deres jobsituation forskelligt. Og svaret er på mange områder ja.
På turne
Som det fremgår af artiklen Ligestillingen halter på AU i dette nummer af Campus , gør kvinder ikke i samme grad som mændene karriere på universitetet. Et af initiativerne fra universitetets taskforce er, at medlemmerne med tallene i hånden tager rundt til universitetets hovedområder og institutter, så de sammen kan sætte fingeren på, hvor kvinderne bliver af.
– Det er jo et område lidt i stil med klimadebatten. Det er svært at være imod ligestilling, især når man ser på kønsbalancen for dette universitet. Men når vi er ude ved en dekan, har han 100 punkter på sin to do-liste, og det kan være svært at få ligestillingen højt på dagsordenen. Det prøver vi at hjælpe med til at lave om på, siger Mads Bøndergaard Kobbersmed, som er sekretær for ligestillings-taskforcen.
Svært at få sammenhæng
Ifølge undersøgelsen varierer det fra hovedområde til hovedområde, på hvilke måder mænd og kvinder opfatter arbejdspladsen og forskerlivet forskelligt,
Men ifølge Vibeke Lehmann Nielsen, som er lektor på Institut for Statskundskab med speciale i offentligt ansattes adfærd og samtidig medlem af netop taskforcen for ligestilling, kan en af de vigtige bagvedliggende årsager til den manglende kvinderekruttering formentlig læses ud af analyserne.
– Kvinderne har simpelthen sværere ved at få privatlivet og forskningen til at hænge sammen. Vi ved fra forskningen generelt, at akademikerkvinder tit gifter sig med mænd, der også har fuld damp på karrieren, hvilket ikke altid er tilfældet for mændenes valg af ægtefælle. Og i en sådan situation gør den første forskertid, hvor man hutler sig igennem i usikre korttidsstillinger med dårlig løn, formentlig, at man som kvinde står i en dårligere forhandlingssituation derhjemme, når man skal diskutere, hvem der skal ”hente-bringe”, passe syge børn og ikke mindst, om man evt. i en kortere eller længere periode skal flytte til udlandet, siger hun.
Institutlederne er centrale
Mads Bøndergaard Kobbersmed forklarer, at taskforcen for ligestilling har aflagt første besøg på samtlige hovedområder, bl.a for at drøfte de ligestillingshandlingsplaner, som hvert hovedområde skal udarbejde. Og hovedområderne har reageret positivt på besøgsrunden, fortæller han.
– Vi skal have fat i institutlederne. Det er dem, som sammen med dekanen godkender samtlige ansættelser, og som skal sikre, at kandidater af begge køn bliver taget i betragtning. Vi håber, at institutlederne vil påtage sig et ansvar for at få sat ligestilling på dagsordenen og gøre en aktiv indsats for at rekruttere flere kvinder.
Vælger det selv fra
Ole Sonne, der er institutleder på Institut for Fysiologi og Biofysik, hilser taskforcen velkommen. Han har dog ikke selv noget bud på, hvad han som institutleder kan gøre for at fremme ligestillingen. Samtidig mener han, at mange kvinder selv vælger en karriere som forsker fra.
– Vi har mange kvinder i vækstlaget, men når vi kommer op på lektorniveau, forsvinder de. Forskerverdenen er hård, og derhjemme har kvinderne ofte frihed, lighed og dobbeltarbejde. Jeg tror, det er begrænset, hvad vi fra centralt hold kan gøre. Dermed ikke være sagt, at vi ikke skal forsøge. Men mange kvinder fravælger bare selv denne meget konkurrenceprægede og hårde verden, siger Ole Sonne.
Og denne hårde forskerverden kan eller bør man ikke ændre på?
– Det kan vi ikke gøre uden at droppe vores ambitionsniveau. Så skal vi bare sige, at vi er et hyggeuniversitet og sakke agterud i de internationale målinger. Vi kan ikke alene melde os ud af et konkurrenceræs, som andre er med til at definere. Der er ting, som vi ikke selv bestemmer, siger Ole Sonne.
Rektor: Resultater er afgørende
Aarhus Universitets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, mener, at det skal være muligt at få en forskerkarriere, selvom man i en periode også lægger kræfter på hjemmefronten.
– Jeg vil gerne understrege, at man som forsker ikke har et 8-4-job hver dag. Der er perioder, hvor man må yde en ekstra indsats – det ligger i forskningens natur. Det afgørende for en forskerkarriere er ikke det antal timer, der bruges på kontoret, men derimod de forskningsresultater, der leveres. Aarhus Universitets styrke er, at vi på alle hovedområderne har meget dygtige forskere, der er drevet af nysgerrighed og lyst til at levere topforskning og -undervisning.
Er der et dilemma mellem familievenlig forskning og høj international kvalitet?
– Ikke nødvendigvis, for det er heldigvis talentet og indstillingen, der er afgørende for forskningskvaliteten. Man bliver forsker, fordi man ikke kan lade være – det er en livsstil, som kræver passion for faget, fantasi, kreativitet, planlægning og evne til fordybelse. Men selvfølgelig skal der også være plads til familien, og det er netop også derfor vi har i gangsat arbejdet i Taskforcen for ligestilling, siger Lauritz B. Holm-Nielsen
Se de kønsopdelte tal fra arbejdspladsmiljøvurderingen på www.au.dk/ligestilling/publikationer
