Af Kristian Serge Skov-Larsen og Hans Plauborg
ksl@adm.au.dk / hhp@adm.au.dk
Siden et internationalt panel af topforskere afleverede deres samlede evaluering af de danske universiteter til Videnskabsministeriet for lidt over to uger siden, har debatten om rapporten bølget frem og tilbage. Især panelets anbefalinger af mere formelle rammer for inddragelse af medarbejderne i universitetets ledelse er blevet godt modtaget af både medarbejdere og deres fagforeninger. Således anbefaler panelet direkte en ændring af universitetsloven, så medbestemmelsen sikres mere formelt.
En af dem der blev positivt overrasket over panelets klare udmeldinger, er professor Dion Sommer fra Psykologisk Institut. Inden panelet afleverede deres rapport, frygtede han, at den ville blive tandløs og alt for vag.
Gode rammer for debat
– Jeg er faktisk glædeligt overrasket over rapportens konklusioner. De er et vink med en vognstang til de universitære ledelser om, at der er problemer, der skal arbejdes med. Læser man lidt indad, er det ganske klart, at forfatterne er særdeles kritiske – specielt i deres analyser og dokumentation af den manglende medbestemmelse på universiteterne, siger professoren, der mener, at evalueringspanelet har givet en god fælles ramme for, at universitetet begynder at arbejde med ændringer i forhold til medarbejderbestemmelsen.
Næste skridt er handling
– Det kunne for eksempel være at inddrage de akademiske råd i arbejdet, som jo har gode forbindelser tilbage til deres bagland på institutterne. Vi ved jo ikke, hvad den øgede medarbejderindflydelse skal gå ud på, men det er vigtig at starte en proces, der kan sikre den. Derfor er jeg da også glad for, at rektor i Campus skriver, at det er en god rapport med en række spændende anbefalinger. Det er et positivt tegn. Næste skridt må være at skride til handling. Jeg vil gøre mit til, at rapporten ikke bare ryger i skuffen, siger Dion Sommer, der selv var med til at formulere et evaluerings-bidrag fra en række ansatte på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Og han glæder sig over, at de vigtigste konklusioner i den evaluering også er at finde i rapporten fra det internationale panel.
Skal være formelt
På Handelshøjskolen har næstformanden i Akademisk Råd, professor Poul Krüger Andersen, endnu ikke nærlæst evalueringspanelets endelige rapport. Men på baggrund af omtalen i pressen og diskussionerne, da panelet i sin tid var på besøg på Aarhus Universitet, mener han, at debatten om medbestemmelse bør handle om, hvorvidt medarbejdernes indflydelse skal være formelt fastlagt.
– På Handelshøjskolen har vi valgt en model, hvor medarbejderne har stor mulighed for at blive inddraget i diskussionerne. Men hvorvidt der på et universitet eller et fakultet er reel indflydelse til de ansatte, beror i øjeblikket i høj grad på den aktuelt siddende ledelse, da pligten til inddragelse ikke er nedskrevet. Det er også et af de punkter, jeg kan forstå, panelet peger på i sin rapport, siger han.
Kan sætte hårdt mod hårdt
På Handelshøjskolen udpeger det ellers rådgivende akademiske råd en næstformand blandt de valgte repræsentanter. Målet er at give dekanen, som er født formand, med- og modspil, gøre vejen for medarbejderinddragelse kortere og samtidig sikre, at væsentlige sager bliver bragt for rådet.
– Det er en model, vi selv har konstrueret, og efter min mening virker den ganske godt. Hvis dekanen virkelig vil, kan han stadig sætte hårdt mod hårdt, men det er langt vanskeligere at undlade at høre medarbejderne, når de allerede er aktiverede. Men det kræver selvfølgelig, at medarbejderne aktivt bruger den indflydelse, de har mulighed for at få for at give vægt til deres repræsentanter, siger Poul Krüger Andersen, der i sin tid var med til at skrive Handelshøjskolens input til Aarhus Universitets samlede evaluering.
Et stort tavst flertal
Adjunkt Mads Ronald Dahl på Institut for Folkesundhed er næstformand i det lokale samarbejdsudvalg og var også i sin tid med til at sammenskrive sit instituts evalueringsinput. Han fortæller, at det i den proces var særdeles vanskeligt at aktivere især de videnskabelige medarbejdere til at deltage i debatmøderne om evalueringspanelets spørgsmål.
– Høringsprocessen omkring universitetsevalueringen var et eksempel på, at vi medarbejdere rent faktisk bliver spurgt, og derfor er det også et problem for tanken om medinddragelse, at der er så få, der svarer. Jeg ved ikke, om det er et udtryk for apati, at den enkelte ikke mener, det er relevant nok at deltage, eller at det store tavse flertal ikke føler, at der alligevel bliver lyttet til dem. Konsekvensen er bare, at det i dag i praksis er meget vanskeligt at få folk til at rejse sig op og debattere deres egen arbejdsplads. Og det betyder også, at det i sidste ende er de få højtråbende, der ender med at tegne medarbejdernes holdninger, siger han
Et individuelt universitet
Mads Ronald Dahl er glad for evalueringspanelets anbefalinger af mere formel medarbejderindflydelse, men mener også, at en debat om selve universitetets sammenhængskraft er nødvendig.
– Måske ville flere deltage, hvis deres indflydelse blev gjort mere formel, men vi må også erkende, at vi er et universitet, der især på VIP-siden langt hen ad vejen er sammensat af individuelt arbejdende forskere, som måske ikke har det lange perspektiv på Aarhus Universitet som fremtidig arbejdsplads. Samtidig er der store forskelle på, hvad det videnskabelige og det teknisk-administrative personale interesserer sig for og vil involveres i. Det betyder, at der måske ikke er den store sammenhængskraft på tværs, og det kan være, at det er der, det virkelige problem omkring medarbejderinddragelse ligger. Jeg tror det bliver ganske vanskeligt at finde en medbestemmelsesmodel, der passer til alle medarbejdere. One size does not fit all, siger han.
