Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
På den ene side er der behov for at gøre noget, hvis universiteterne skal holde fast i flere af de kvalificerede kvinder, der hvert år forlader Aarhus Universitet med deres speciale eller ph.d.-afhandling under armen.
På den anden side kan direkte kønskvotering give negativ stemning blandt kollegerne og bliver også direkte afvist af mange af kvinderne selv. Man vil ansættes, fordi man er dygtig og ikke efter, hvilket køn man har.
Det er den gordiske knude, som universitet ifølge en ligestillingsforsker, skal prøve at hugge over.
– Jeg synes, at universitetets forslag er et godt bud på, hvordan man kan løse noget af ligestillingsproblematikken, siger postdoc Stine Thidemann Faber fra Dansk Center for Forskningsanalyse, som blandt andet har forsket i ligestilling i forskningsverdenen.
Hun understreger, at universiteterne efter hendes mening bør gøre noget aktivt for at få flere kvinder til at vælge en forskerkarriere.
– Noget af den manglende ligestilling skyldes selvfølgelig et efterslæb, fordi mange af lektorerne og professorerne blev ansat dengang, der var langt færre kvinder at rekruttere fra. Men forskningen viser også, at kønsforskellen næppe udlignes af sig selv med tiden. Man bliver nødt til at gøre noget mere aktivt, hvis man ikke vil miste kvalificerede kvinder, som ender med at fravælge en akademisk karriere, siger hun.
Stine Thidemann Fabers egen forskning viser, at blandt andet perioden frem mod den første faste stilling på universitetet, lektoratet, er en barriere for kvinderne.
– Hele den udskillelsesproces fra ph.d. over postdoc til adjunkt er jo en længerevarende periode, hvor både mandlige og kvindelige forskere skal udvise stor stædighed og engagement i forhold til at ville en universitetskarriere. Og her viser tallene, at kvinderne i højere grad end mændene falder fra i denne periode, siger hun.
Ifølge Stine Thidemann Faber problematiserer kvinderne blandt andet universitetets arbejdsvilkår og det psykiske arbejdsmiljø.
– Det handler om lange arbejdsdage, ensomhed, stress og kompetitive miljøer. Det er ikke udelukkende de kvindelige forskere, der har det sådan, men forskningen viser også, at det især er kvinderne, der finder det vanskeligt at få arbejdsliv og familieliv til at passe sammen i denne periode. De skal både have plads til børn og evt. barselsorlov og samtidig meritere sig til en permanent ansættelse og lektorbedømmelse, siger hun.
Netop den problemstilling skal Aarhus Universitets nye ligestilligsforslag være med til at afhjælpe, siger vicedirektør for HR, Louise Gade.
– Forslaget er en måde at signalere til kvinderne, at vi vil have de bedste. Og så er det altså ikke nogen hindring, at man er i den fødedygtige alder, og kvinderne skal ikke holde sig tilbage af den grund. Vi skal udnytte hele vores talentmasse, og netop derfor kan vi heller ikke gå på kompromis med ligestillingen, siger Louise Gade. Hun understreger, at det nye forslag ikke skal stå alene.
– Vi laver mentorordninger, hovedområderne laver ligestillingshandlingsplaner, og vi har endda kigget på vores jobopslag for at sikre, at de appellerer til begge køn. Vi har gang i et langt sejt træk for at styrke ligestillingen, så hele talentmassen bliver udnyttet. Her er forslaget blot en perle i en lang kæde af initiativer, siger Louise Gade.
| TITEL | KVINDEPROCENT |
| Studerende (BA/MA) | 54,3 % |
| Ph.d. | 47,3 % |
| Adjukt / Post Doc | 41,0 % |
| Lektor | 28,6 % |
| Professor | 11,5 % |
Kilde : Aarhus Universitets ligestillingsredegørelse for 2009.
Endnu er modellen for det nye ligestillingsinitiativ ikke helt på plads. Men Aarhus Universitet har fået Videnskabsministeriets tilladelse til at oprette:
Stillingerne skal kunne søges af begge køn, og altid besættes med den bedst kvalificerede. Hvis stillingen herefter besættes med en kvinde, kan hovedområdet søge om tilskuddet fra centralt hold.
Hvordan dette praktisk foregår, vil blive udmeldt i løbet af efteråret.
