Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Få styr på aftalerne i læsegruppen

Læsegrupper er et uvurderligt lærings-redskab. Men det er en rigtig god ide at afstemme forventningerne til hinanden,
inden man går i gang.


Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

Alle, der har været i en læsegruppe, kender oplevelsen.
Selv møder man velforberedt til tiden med intensive noter fra en langstrakt aften i selskab med Habermas’ Strukturwandel der Ôffentlichkeit, mens andre gruppemedlemmer kommer sløvt daskende uden bøger og hellere vil snakke om Social Club og fredagsbaren end om sociologi og Frankfurterskolen.
– Får man fra starten defineret klart, hvad man vil med hinanden og talt med underviseren om, hvad hensigten med læringsaktiviteterne er, er læsegrupper et rigtig godt læringsmæssigt og socialt redskab i studietiden. Jo tidligere og mere præcist aftalerne kommer på plads, jo nemmere er det at løse konflikterne senere hen, siger Lene Tortzen Bager, lektor ved Center For Undervisningsudvikling. Hun forsker blandt andet i involverende undervisningsmetoder og har netop nu gang i et projekt med Institut for Filosofi og Idehistorie, som skal styrke gruppearbejdet blandt instituttets  studerende.

Brug for gruppen

Lene Tortzen Bager forklarer, at studerende har brug for læsegrupper til at lære og diskutere i mindre grupper, end både forelæsningerne og holdundervisningen kan tilbyde.
– Man har brug for at lære aktivt ved at tale med hinanden og undervise hinanden. Læsegruppen er et lille fagligt samarbejdende team, hvor man støtter hinanden og udvikler sig fagligt. Et universitetsstudium består af så meget mere end den faktiske undervisning, og læringsaktiviteterne udenfor undervisningen understøtter den studerendes tilegnelse af faget ved at give mulighed for at arbejde aktivt med stoffet, siger hun.

Klare retningslinjer

Det er dog ikke altid, at læsegruppearbejdet kører lige fremragende, siger Lene Tortzen Bager. Og det kan have flere årsager, forklarer hun.
– Noget af det vi ser i undersøgelser af studerendes erfaringer med læsegrupper er, at de savner feedback fra underviserne og klare retningslinjer for, hvad de skal bruge læsegruppen til, og hvordan læsegruppens arbejde hænger sammen med fagets stofområde.
Også internt i læsegruppen er der brug for en forventningsafstemning.
– Læsegrupper kan være både faglige og sociale, men forholdet mellem de to skal være aftalt. Man kan  aftale, hvor man mødes, hvor ofte, om der skal være dagsorden, og hvor meget man forventes at have forberedt sig. Hvad man vil aftale, er helt op til gruppen. Det vigtigste er sådan set, at man har gjort det, siger Lene Tortzen Bager.

Få indblik i, hvad andre studerende bruger en læsegruppe til


 

Lene Tortzen Bager om…

Læsegrupper – Guldgruber

I en læsegruppe motiverer og forpligter man hinanden til at nå igennem pensum og kan samtidig lære af hinandens viden. Det styrker tilknytningen til faget, at man får lov til at arbejde i et lille forum med det faglige stof og får lejlighed til at bruge fagets begreber og diskutere, hvordan de anvendes. Samtidig styrker læsegrupper et godt studiemiljø og giver netværk på studiet.

Læsegrupper – Faldgruber

En vigtig faldgrube er, at man ikke klart får aftalt, hvordan man ønsker at arbejde sammen og ikke får afklaret, hvad underviseren forventer, at man leverer. Man skal ofte arbejde sammen længe, og derfor er det vigtigt løbende af aftale arbejdsformer, rammer for møder og  forventninger til hinandens forberedelse og ambitionsniveau. Nogle grupper laver dagsordner og skriver referat, nogle mødes mere uformelt og tager kage med. Begge dele er fint, hvis det er en del af gruppens aftale. Tal om, hvad I gør, det gør det enklere at løse problemer senere hen.


Se flere råd til læsegruppearbejdet på www.studiemetro.au.dk