Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

UNIvers søger studenterskribenter

Der er mangel på gode studiejobs i Århus, men nu er to af de bedste ledige.


UNIvers søger snarest muligt to studenterskribenter, der sammen med avisens fem fastansatte og vores nuværende studenterskribent skal være med til at udvikle avisen med spændende historier til studerende og ansatte ved Aarhus Universitet.
Vi forventer, at du har nogen erfaring med journalistik, skriver letforståeligt og gerne med et glimt i øjet, kan opspore gode historier og arbejde såvel selvstændigt som i et team.

Vi tilbyder en stilling med stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, et inspirerende, muntert og udviklende arbejdsmiljø, kontor med egen arbejdscomputer og ikke mindst adgang til al den kaffe, du kan drikke. Stillingen er normeret til ca. 10 timer om ugen og lønnet i overensstemmelse med taksten for studentermedhjælpere på universitetet.

Send din ansøgning med 3 gode eksempler på skriftlig produktion til: UNIvers, AU Kommunikation, Frederik Nielsens vej 5, Bygning 1445, 8000 Århus C. Vi skal have din ansøgning senest mandag den 14. juni kl. 12.00.

Har du spørgsmål til jobbet som studentermedarbejder, er du velkommen til at kontakte mediechef Bjørg Tulinius på tlf. 8942 2449, journalist Kristian Serge Skov-Larsen på tlf. 8942 2480 eller vores nuværende studenterskribent Astrid Hellerup Madsen på tlf. 2096 6855.

Læs mere om avisen på www.au.dk/univers