På baggrund af arkivmæssig eftersøgning i anden sammenhæng af dokumentarisk materiale vedr. universitetets ældre møbler kan AU Universitetshistorie nu præsentere dele af de fremfundne dokumenter og billeder i en webudstilling, der udgør en odyssé gennem universitetets møbelhistorie fra 1933 til midten af 1960'erne med et enkelt henkig til 1970'erne.
Præsentationen foregiver på ingen måde at være fuldstændig. Der er snarere tale om punktnedslag i forhold til nogle få tidstypiske møbeltyper.
Det er forbløffende, så lidt opmærksomhed universitetets møbler har fået i fremstillinger vedrørende institutionens arkitektur, ikke mindst når man betænker, at de to størrelser - bygninger og inventar i det hele taget - funktionelt og æstetisk har skullet fungere sammen, og at arkitekt C.F. Møller var kendt for at føre en ret kompromisløs linje (i retning af det prohibitive), når det drejede sig om udsmykning.
Webudstillingen vil løbende blive udvidet.