Aarhus Universitets segl

1943: Studentergaarden

Fra 1928 og til 1940/1941 havde Marselisborg Studentergaard på Marselis Tværvej fungeret som kollegium for mandlige studerende. De kvindelige studerende beklagede sig i første omgang, da det fra 1941 var forbeholdt mandlige studerende at bo på de nyopførte, moderne kollegier i Universitetsparken, mens kvinderne skulle "fordrives" til Marselisborg Studentergaard flere kilometer fra universitetet. Det lykkedes dem imidlertid at skabe et frugtbart miljø og et varmt fællesskab, som de fleste af dem senere har set tilbage på med begejstring og taknemmelighed. For kvindelige studerende opfattedes studentertilværelsen dengang oftest som et privilegium, der ikke altid havde været lige let at opnå, og ansvarsfølelsen og fliden var derfor stor på Studentergaarden.

 

Se artikel om Marselisborg Studentergaard.

 

Da der er tale om hele albumsider, kan det godt tage lidt tid, inden de er fremme på skærmen.

 

   

 

Fra værelserne på Marselisborg Studentergaard 6. december 1943. På de to fotos i øverste række ses stud.med. Bente Egmose Hansen og i nederste række til højre stud.med. Grete Thiis. På optagelserne til venstre og i midten af nederste række ses stud.jur. Karen Fich. Hør cand.jur. Karen Fich (1922-2002) fortælle om de sparsomme muligheder for at få bad på Studentergaarden i krigsårene. Lydoptagelsen stammer fra et erindringsinterview, som Karen Fich i 1999 gav til Universitetshistorisk Udvalg. Albumsiden her og de to nedenfor stammer fra historikeren, cand.mag. Karen M. Andersens fotoalbum og er overdraget til Universitetshistorisk Udvalg i 1999.

 

 

 

Her ses de kvindelige alumner uden for Marselisborg Studentergaard på Marselis Tværvej. Optagelserne stammer fra september 1943.

 

 

 

Øverst stud.mag. Karen M. Andersen i sit værelse på Marselisborg Studentergaard. Nederst stud.med.Ingrid Vernegaard Jensen i sit værelse. Begge fotos taget 6. december 1943.

 

Se flere fotos fra Marselisborg Studentergaard .