Model efter tegninger af C.F. Møller - november/december 1940. (Billedet tilhører Universitetshistorisk Udvalg).
Arkitekt C.F. Møller udfærdigede i november/december 1940 to forskellige modeller af den kommende hovedbygning til Aarhus Universitet. Begge modeller var med midterparti i nyklassicistisk stil. Den ene model ses herover - den anden (med et forlænget centralparti og bygninger til Statsbiblioteket) kan ses her. Det skal også nævnes, at der allerede i 1936 fra Møllers hånd forelå et forslag med nyklassicistisk pille- eller søjlefront på Hovedbygningen. Ingen af dem blev ført ud i livet.
C.F. Møller har selv fortalt, at han på møder i Universitets-Samvirket var blevet opfordret til at anvende ædlere materialer og en delvis anderledes stil end den, der havde præget hans hidtidige universitetsbyggeri. I dette havde han sammenkoblet de gule teglsten med 1920'ernes modernisme, der jo ikke mindst havde opgøret med den aksefaste klassicisme som del af sit idégrundlag.
Man havde oven i købet sendt arkitekten på rundrejse i Europa og på et tidspunkt - som eksempel til inspiration - vist ham et fotografi af universitetsbygninger, som Mussolini havde fået opført i Rom i årene 1932-1935. Billedet, som arkitekt Møller fik fremvist, var efter alt at dømme et feriepostkort, som private venner i sommeren 1939 fra Rom havde sendt hjem til landsretssagfører C. Holst-Knudsen, formand for bestyrelserne for såvel Aarhus Universitet som Universitets-Samvirket - samt formand for byggeudvalget vedr. ny hovedbygning. Se postkortet.
C.F. Møller skrev selv i 1978, at han ikke fandt den italienske diktators marmorbeklædte universitet efterlignelsesværdigt. Ikke desto mindre har han ladet de viste modeller udfærdige - og med piller i centrum som i den romerske universitetsbygning.
Havde han mon kunnet affinde sig med at se et klassicistisk præget lærdomstempel rejse sig - signeret C.F. Møller? C.F. Møllers søn, arkitekt m.a.a. Mads Møller, har i februar 2008 på det spørgsmål svaret, at han er sikker på, at faderen "ville gøre alt for at undgå at tegne en hovedbygning med en tempelfront" og minder om, at bygherrer ofte beder arkitekter afprøve forskellige udformninger på papir og i form af modeller inden det endelige valg træffes.
Der er vel også den mulighed, at C.F. Møller i 1940 af strategiske grunde kan have valgt i første omgang at skitsere bygningens centrale parti på en måde, som bygherren kunne tilslutte sig, for derpå at kæmpe for at ændre projektet inden realiseringen. Det er, mener professor em., arkitekt m.a.a. Nils-Ole Lund, hvad der kan have været tale om i forbindelse med det det tidlige udkast fra 1936.
Under alle omstændigheder kan det konstateres, at besættelsestidens knaphed på materialer også kom til at spille ind i forhold til den endelige udformning af bygningen. Marmor kunne der nemlig under ingen omstændigheder blive tale om. Som bekendt anvendtes da også de hidtidige materialer til Hovedbygningen, men som en imødekommelse - trods alt - af bygherrens ønsker gav C.F. Møller den en mere "romantisk" udformning end de første og efterfølgende universitetsbygninger - bl.a. med mønstermur samt piller og buer ved gårdpartierne mod syd og nord.
I et erindringsinterview givet til Universitetshistorisk Udvalg i 1987 udtalte C.F. Møller følgende om den endelige og realiserede byggestil: "Mens den oprindelige stilart passede til det jævne institut, så synes jeg, at det er tilgiveligt, at romantikken har overhånd i Hovedbygningen."
