Professor, dr.phil. Justus Hartnack (1912-2005) holder forelæsning i Store Auditorium for filosofikumsstuderende. Over tavlen troner visdommens gudinde Athene. Hun stammer ligesom de omgivende krigere fra et tempel på den græske ø Aigina. Figurerne befinder sig i dag i Antikmuseet på Aarhus Universitet. (Foto Olaf Kjelstrup 1958).
I forbindelse med nedbrydningen af Store Auditorium i første halvdel af 1970'erne blev figurgruppen overført til Afstøbningssamlingen og kan i dag ses i Antikmuseet.