Aarhus Universitets segl

Lidt om kvindekollegier ved Aarhus Universitet

I efteråret 1941 - mens Danmark var besat af Tyskland på andet år og samtidig med, at Folketinget vedtog kommunistloven - blev Marselisborg Studentergaard omdannet til Aarhus Universitets første kvindekollegium.

Studentergaarden havde siden universitetsstarten i efteråret 1928 fungeret som kollegium for udenbys mandlige studerende.

Når Marselisborg Studentergaard nu blev omdannet til kvindekollegium, var baggrunden den, at der siden 1935 var blevet opført et antal kollegiebygninger i Universitetsparken. Disse havde ligesom Studentergaarden været forbeholdt mandlige studerende, men kollegiernes ejer - Universitets-Samvirket - fandt, at såfremt også kvindelige studerende skulle have mulighed for at bo på kollegium og ikke være henvist til private loftsværelser rundt om i byen, så var Studentergaarden i Marselis-kvarteret nær skov og strand en oplagt mulighed - i det mindste ville der om natten være et par moral-sikrende kilometer mellem kønnene!

I første omgang protesterede de kvindelige studerende mod planerne om at omdanne Marselisborg Studentergaard til kvindekollegium, idet de opfattede det at bo så langt væk fra universitetet som både en forvisning og en uretfærdighed, når nu de mandlige studerende kunne flytte ind i moderne, tidssvarende kollegier.

Kvinderne vandt dog kampen på et enkelt område: Det havde været planen, at Marselisborg Studentergaard fortsat skulle have haft køkkenpersonale til at tilberede dagens måltider, men kvinderne foretrak selv at lave mad - og selv at bestemme såvel menu som spisetid - og det fik de lov til.

Da det danske forsvar overtog Marselisborg Studentergaard i 1946 - efter at tyskerne et par år forinden havde beslaglagt bygningen i kølvandet på bombardementet 31. oktober 1944 (som havde gjort Gestapo hjemløs) - flyttede kvindelige studerende for  første gang ind på enkelte gange i parkkollegierne, men vel at mærke på udvalgte gange der blev defineret som kvindegange.

Cand.jur. Jytte Mørup fortalte i 1985 følgende: "Den 7. februar 1947 flyttede jeg ind på kollegium 4, værelse 148. Dengang var det endnu ret nyt med piger på kollegierne. Værelset lå i "kælderen", som vi kaldte det, d.v.s. i stueetagen, hvor der kun var to værelser. 1. sal beboedes af drenge, 2. sal af halvt piger halvt drenge, 3. sal af piger. Ingen af de øvrige kollegier havde piger boende på det tidspunkt. (...) Det første der skete, da jeg flyttede ind var, at drengen, der boede i værelset over for mig, fluks blev skiftet ud med en pige. Endnu dengang var det en utænkelig og usædelig tanke, at to unge af vidt forskjelligt køn skulle kunne bo alene på en gang lige over for hinanden". (Kilde : Jytte Mørup: "Om at være pige på et kollegium", Universitetskollegierne i Århus (1985, s. 74).

Universitets-Samvirket - der ejede og administrerede kollegierne - fandt dog stadig en kønsblanding under samme tag moralsk uholdbar, også selv om der var etage-adskillelse mellem kønnene, og derfor - men også på baggrund af oprettelsen af det såkaldte 'frikadellefakultet' (Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet) - opførte man Kollegium 7 som et rent kvindekollegium; det blev taget i brug i 1950.

Det var først som en følge af de sene 1960'ernes oprør, der også satte sit præg på kollegierne, at kvindelige og mandlige studerende kom til at bo på samme gang i kollegierne i Universitetsparken.

"På køkkenmødet 7/2 69 fik drengene på II3 for første gang forelagt planerne om piger på gangen. Gangældste udtalte, at han havde befundet sig aldeles udmærket uden fastboende kvinder, men da han selv snart skulle ud, ville han overlade beslutningen til indflytterne. Afstemningen viste 2 for og 4 imod, resten undlod (...) Drengenes overvejelser gjorde hverken fra eller til. I september 1970 rykkede de to første piger ind på II3." (Kilde: Lektor, cand.mag. Steen Busck: "Kollegieliv 1967-71", Universitetskollegierne i Århus (1985), s. 150).

Samtidig bortfaldt reglen om, at der ikke måtte modtages besøg på værelserne af personer af modsat køn efter klokken 22 - en regel, hvis overholdelse nidkære portnere ellers  havde holdt øje med gennem årtier.