Bagest køkkenbog 1949 fra Kollegium 4, Gang 1, og forrest køkkenbog fra samme gang anno 2007. Materialet er overdraget til Universitetshistorisk Udvalgs arkiv af den pågældende kollegiegang.
Det fremgår af den introducerende tekst i 1949-køkkenbogen på billedet herover, at der har eksisteret to forudgående køkkenbøger fra samme gang. Det oplyses dog, at "en person" ødelagde den ene af disse, mens den anden sporløst forsvandt. Hvis nogen kender til, hvor i verden den sidstnævnte måtte befinde sig i dag, vil Universitetshistorisk Udvalg være meget taknemmelig for et tip.