Carl Jacobsen, der i 1927 var blevet ansat som underdirektør ved Aarhus Oliefabrik, beklædte et væld af tillidsposter; bl.a. fungerede han som økonomisenior i Studenterforeningens skiftende seniorater 1938-1942.
Nedenstående erindringer af Carl Jacobsen er her gengivet efter en maskinskrevet afskrift, som i 1988 blev foretaget af Carl Jacobsens datter, Kirsten Weis-Fogh (Tranebjerg, Samsø) efter faderens manuskript(er) og samme år fremsendt til Margit Ankerstjerne, Aarhus Universitets journalkontor, med henblik på overdragelse til daværende universitetshistoriograf professor, dr.phil. Gustav Albeck (1906-1995). Afskriften beror i dag i Universitetshistorisk Udvalgs arkiv. Åbenlyse fejl er stiltiende rettet, og der er indsat forklarende noter i firkantede parenteser. Det fremgår af afskriften af et brev fra Carl Jacobsen til Gustav Albeck, at notaterne er blevet til før Studenterforeningens 25-års jubilæum i 1953.
"Efter Ingholt [Harald Ingholt, cand.theol. & dr.phil.] kom Kruuse, den eneste ledende senior, som så at sige meldte sig selv. Kruuse gik til opgaven med stor energi og interesse. Han ønskede at skabe en virkelig studenterforening i Århus, og det lykkedes ham. Han havde en særlig evne til at skabe stemning, skønt det, vi bød på, ikke altid var af bedste kvalitet og ofte improviseret.
Vi holdt nu møde hver onsdag, og det skal siges til Kruuses undskyldning, at det ikke altid var let at skaffe foredragsholdere til det nye tempo. Vi fik lavet nye love, som gjorde studenterne mere interesserede i ledelsen, der nu valgtes på en generalforsamling i stedet for at blive udpeget af forskellige organer, og tillige blev der skabt et repræsentantskab, som skulle godkende senioratets dispositioner. Studenterne betalte nu også gerne et kontingent for at være medlemmer af foreningen. Såvidt jeg erindrer, kom medlemstallet inkl. S.V ["Studenterforeningens Venner", en støtteforening oprettet 1938] efterhånden op i nærheden af 800. En fordel var det, at vi til vore møder fik gode lokaler i Håndværkerforeningen, hvis ledelse gjorde sit bedste for, at at vi skulle befinde os vel.
Til Rusfesten havde Kruuse skaffet en ny kantate med tekst af [Alex] Garff og musik af [Poul] Schierbeck. I denne forekommer Garffs smukke digt "Nu taler tyst den danske Tunge", der varmede og styrkede de hungrende hjerter i skæbneåret 1940. Det lykkedes også Kruuse at få Kaj Munck som rustaler. Det var en strålende oplevelse at høre ham tale til studenterne om Niels Ebbesen og den kullede greve. Kaj Munks Niels Ebbesen , der senere udkom illegalt og efter befrielsen blev så stor en succes, fik ved denne lejlighed sin premiere.
Kruuse tog også initiativet til fremstillingen af et emblem, som blev en stor succes.
Denne voldsomme aktivitet stillede naturligvis store krav til økonomien, og ofte kastede vi os ind i arrangementer, som måtte synes vovelige, som f.eks. da vi lejede Aarhus Theater for at lade "Musiske Studenter", der også var et barn af Kruuses initiativ, opføre et makabert skuespil af Strindberg. Jeg åndede lettet op, da aftenen var vel overstået.
Også et stort arrangement som den strålende aften med Hjalmar Guldberg [svensk lyriker] og Ivar Harrie [svensk journalist og redaktør] blev gennemført, skønt det økonomiske grundlag var meget luftigt. Som økonomisenior i senioratet Kruuse havde jeg imidlertid taget det standpunkt, at her var chancen for at starte en virkelig studenterforening i Århus, og jeg måtte derfor løbe en vis risiko i tillid til den gode sag og Kruuses lykkelige stjerne."
