Whiskeykassen. Klik på billedet og se det i sin helhed.
Af cand.oecon. Henrik Munck
Bøgerne er studentens vigtigste arbejdsredskab. Bogkøb har derfor altid været en central udgift på et studenterbudget. Trods boglån på biblioteker eller overtagelse af ældre studerendes eksemplarer har bogkøb ikke kunnet undgås. Og selv om bogudgifterne er søgt reduceret gennem køb af ældre antikvariske udgaver, har det dog fortsat været behov for køb af nyere udgaver. Dette gjaldt ikke mindst dengang, da man hverken kendte til fotokopiering eller internet.
Århus kommunes statistiske kontor gennemførte i 1953 en undersøgelse blandt de universitetsstuderende. Den viste bl.a., at den gennemsnitlige årlige bogudgift var næsten den samme for de studerende fra alle fakulteter, nemlig 225-250 kr. En opdeling på dansk og udenlandsk litteratur viste, at 57 pct. af de gennemsnitlige bogudgifter gjaldt danske bøger, men procentfordelingen varierede fra fakultet til fakultet, hvor medicinerne købte flest og juristerne færrest udenlandske bøger.
Da den danske krone blev kraftigt devalueret i 1949, blev det dyrere at købe udenlandske lærebøger. Denne udgift blev forstærket af, at boghandlerne som regel benyttede nogle højere omregningskurser. Dette gav stødet til, at et par stud.oecon.er, Jørgen Gram og Georg Bak-Hansen selv begyndte at importere bøger. Det blev starten på Bogimporten, studenterrådets egen importboghandel, der mod kontant solgte udenlandske bøger til udenlandske priser, dvs. til samme pris som i udgivelseslandet blot omregnet med vekselkursen.
Hovedformålet var at skaffe universitetets lærerkræfter og studenter udenlandske bøger til rimelig pris. Bogimporten havde et nært samarbejde med studenterrådets bogudvalg, som lavede boglister for de enkelte fakulteter. Derved kunne Bogimporten give de studerende den bedste rådgivning ved køb af udenlandske lærebøger, men Bogimporten solgte også andre fagbøger og skønlitteratur. Bog-importen fik lokaler fælles med studenterrådets ekspeditionskontor i hovedbygningens kælderetage og fik fra starten stud.oecon. Niels Stubbe Østergaard som forretningsfører.
Oprettelsen af Bogimporten, Århus-studenternes internationale boghandel, påførte de etablerede boghandlere en konkurrence, som de naturligvis måtte reagere på. Da Danske Studerende Fællesråd i foråret 1953 ville oprette en lignende bogimport i København, modtog rådet en henvendelse fra Danske Boghandleres Importørforening , DANBIF, som ønskede en aftale, der ’ville give studenterne samme eller endog større fordele, end en bogimport kunne byde’.
Efter nogle måneders forhandlinger tilbød DANBIF en rabat på 10 pct. ved kontant køb hos boghandlerne af udenlandske studiebøger, som bragte den gennemsnitlige anskaffelsespris ned på dagskursen. De hidtil gældende omregningskurser blev nedsat, og Fællesrådet opgav sin bogimport. Men i Århus var der enighed om at fortsætte som hidtil, bl.a. fordi boghandlernes ordning kun omfattede studiebøger, mens Bogimporten skaffede alle udenlandske bøger til dagskurs.
Den århusianske Bogimport tog navneforandring til Akademisk Boghandel , som organisatorisk blev baseret på en forening med de studerende som medlemmer, der havde betalt det fastsatte beløb til studenterrådets drift. Foreningens formål var at drive boghandel, udgive bøger og kompendier samt af overskuddet at yde tilskud til studenterrådet til almindelige studenterformål som fx driften af et Studenternes Hus. Foreningen blev ledet af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf et medlem blev udpeget af universitetets lærerforsamling blandt dennes medlemmer, to af studenterrådets forretningsudvalg, heraf et med sæde i rådet, mens de resterende tre blev valgt af den afgående bestyrelse.
Studenterrådets tre repræsentanter i ’Fonden til oprettelse af et Studenternes Hus Aarhus’ udarbejdede i foråret 1955 et memorandum med ønskerne til et studenternes hus. Repræsentanterne var stud.mag. William Busch, stud.jur. Ole Braad og stud.oecon. Niels Jørgen Andersen (Ebbensgaard ), mens stud.oecon. Henrik Munck var redaktør af memorandummet. Ved vurderingen af behovene tog man udgangspunkt i det aktuelle studentertal i 1955 på 1.800. For Akademisk Boghandel måtte behovene baseres på den fremtidige omsætning, der imidlertid af mange grunde var vanskelig at skønne over.
Satte man studentertallet til 3.000 og det gennemsnitlige årlige bogindkøb til 300 kr., blev studenteromsætningen på 900.000 kr. Lagde man hertil et skønnet indkøb på 300.000 kr. fra lærere og institutter og 100.000 kr. fra kandidater og et evt. forlag, nåede man et ’fuldstændig utopisk tal på 1.300.000 kr. AB’s andel af denne kæmpeomsætning er umulig at vurdere. Det kan gå så galt, at boghandelen må likvidere, og det kan gå så godt, at den får hele omsætningen plus strøghandel for et endnu større område, end der er regnet med’. Konklusionen blev behov for et ekspeditionslokale på 10 x 20 meter og et lagerbehov på knap 1.000 reolmeter.
Ifølge forlydender bestod den første bogimport i 1949 af græske bibler leveret i en whiskye-kasse. Senere blev whiskye-kasser anvendt som reoler. Samtidig med at Bogimportens omsætning voksede stærkere end væksten i studentertallet, lagde studenterne også en voksende del af deres bogkøb i Henning Clausens Boghandel i Handelsbankens Hus på Raadhuspladsen 3. I modsætning til det kontante salg hos Bogimporten (Akademisk Boghandel) kunne studenter hos Henning Clausen få kredit gennem oprettelse af en bogkonto.
5. juli 2003 v/Henrik Munck
