OLE BRUHN

21.7.1947-24.11.1997
Ole Bruhn døde den 24. november 1997. Hjertet stoppede efter en lang almindelig institutdag med undervisning, vejledning og forskning.
Han var født i 1947 og blev kandidat fra Aarhus Universitet i 1985. Han havde forskningsstipendium fra Statens Humanistiske Forskningsråd 1987-88 og fra Aarhus Universitet 1990-93. Ind imellem underviste han i gymnasiet (pædagogikum 1988) og som undervisningsassistent ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. I et halvt år 1994-95 vikarierede han som professor i skandinavistik ved Universitetet i Tübingen. Han kunne være blevet i Tyskland, men foretrak Danmark. Ved sin død var han amanuensis ved Nordisk Institut, Aarhus Universitet. Han var selvskreven til en lektorstilling, der skulle oprettes i 1998, og det er ironisk, at han ikke nåede at få en fast stilling ved det institut, som han betød så meget for. Han fyldte mere end de fleste i instituttets arbejde, i forskning og undervisning, det sociale og praktiske. Det er ikke altid ubetinget positivt at sige om en mand, at han ikke havde fjender. I Ole Bruhns tilfælde er det. Uden nogensinde at give afkald på sin integritet, vandt han med sin skarpe dømmekraft og varme menneskelighed respekt i alle kredse.
Ole Bruhns faglige basis var litteraturvidenskaben. Uddannelsen og tyngdepunktet lå i det nordiske, men hans brede vidensfelt var almen litteraturhistorie og teori, især semiotikken, den litterære antropologi og myteforskningen. Med denne baggrund koncentrerede han sit forsknings- og undervisningsarbejde om den norrøne litteratur. Lange sygdomsperioder havde forsinket ham tidligere, men også givet ham tid til omfattende og dybtgående læsning. Ole Bruhn var en meget lærd mand, og hans horisont rakte fra den ældste litteratur til den nyeste. Han nåede ikke at offentliggøre særligt mange arbejder, men spændvidden illustreres af, at han ved siden af sit egentlige forskningsområde f.eks. også for universitetet holdt forelæsningen "Landboreformer og kulturskifte" i anledning af 200-året for Stavnsbåndets ophævelse (trykt 1989) og anmeldte ny litteratur i tidsskiftet Standart.
Ole Bruhn var en fremragende videnskabelig begavelse. Han ejede et vidtskuende syntesedannende syn og forbandt det med et overordentligt omhyggeligt arbejde med detaljen. Det tog tid, også fordi han med sin afhandling, Tekstlige veje til en ny virkelighed – en undersøgelse af tekstualiseringsprocessen i tidlig islandsk middelalder, oparbejdede helt ny viden og teori. Afhandlingen er en undersøgelse af overgangen fra mundtlig til skriftlig kultur, et norrønt emne sat i europæisk sammenhæng og med den europæiske udvikling som mål. Det er et banebrydende forskningsprojekt. Ole arbejdede på det i mange år og var ved sin død tæt på at færdiggøre det. Indtryk af hans teser vil man kunne få i artiklerne "Skrift og tradition i Ravnkels saga" (1990) og "Earl Rognvald and the Rise of Saga Literature" (1993).
Egentlig foretrak han at give sin tænkning fra sig mundligt, i undervisning, vejledning og samtaler. Han havde den sjældne evne at kunne forene sin lærdom og indsigt med formidling. Han var en hjælper og inspirator, og sine idéer forærede han generøst til dem, der kunne bruge dem. Han var en god ven og skattet kollega og en ideel lærer for de studerende. Han hjalp, når det gjaldt. Han turde påtage sig myndighed, når det var nødvendigt, og han havde faglig tyngde til at gøre det. En anselig række specialearbejder er præget af hans inspiration og vejledning.
Med Ole Bruhns død har dansk middelalderforskning og norrøn forskning internationalt mistet en af de bedste. Der er revet et hul, der ikke kan fyldes. I disse år, efter en historieløs periode, er der ingen på de danske universiteter, der som han har sat nye årgange af studerende i gang med den store litteratur fra Nordens fortid og givet dem glæden ved at fordybe sig i faget. I forskning og undervisning har han bedre end nogen anden formået at sætte denne litteratur ind i det større, almene perspektiv og give den tilbage til nutiden. I Danmark er det arbejde standset nu.
Preben Meulengracht Sørensen