POUL BASTRUP-MADSEN

29.12.1918 - 6.2.2001

Poul Bastrup-Madsen er død, 82 år gammel. Han blev født i København, hvor han gennemførte sin uddannelse og blev læge fra Københavns Universitet 1945. Han påbegyndte sin professionelle indsats med turnustjeneste på Århus Amtssygehus 1945 og gennemførte sin kliniske uddannelse på forskellige afdelinger i Århus. I 1956 blev han afdelingslæge på medicinsk afdeling, Århus Amtssygehus, og fra 1958 var han overlæge frem til sin pensionering i 1988. Han blev professor ved den kliniske praktikantundervisning i 1964 og var ordinær professor i intern medicin 1971-1988.

Bastrup-Madsen arbejdede som frivillig forskningsassistent på Radiumstationen i Århus samtidig med kliniske ansættelser ved forskellige afdelinger. Det forskningsmæssige pionerarbejde førte frem til disputatsen i 1950 Action of nitrogen mustards and potassium arsenite on living cells in vitro, som var det første arbejde af sin art i Norden. Denne indsats var med til at skabe det videnskabelige grundlag for kemoterapi ved maligne sygdomme, herunder behandling af blodkræft, som hans afdeling på Århus Amtssygehus specialiserede sig i.

Behandling af perniciøs anæmi havde Bastrup-Madsens store interesse igennem mange år. Hans indsats inden for dette område var også inspiration for en livlig forskningsaktivitet hos mange af hans medarbejdere. Der er fra afdelingen udgivet en række tidsskriftsartikler og bogkapitler om vitamin B12-mangel.

Bastrup-Madsens livsværk var opbygningen af den hæmatologiske landsdelsfunktion, som begyndte i den intern-medicinske afdeling. Under hans ledelse voksede funktionen, og afdelingen blev udskilt som en medicinsk-hæmatologisk afdeling. I mange år var afdelingen den eneste hæmatologiske grenspecialeafdeling i Jylland, og patienter med blodsygdomme blev indlagt fra alle jyske hospitaler. I starten blev også børn med leukæmi behandlet på afdelingen.

Bastrup-Madsen udviste stor omsorg og var vellidt blandt patienter og kolleger. Han vil blive husket som den gode kliniker med et vågent øje for en mulig sammenhæng mellem patientens symptomer og den sociale baggrund. Han tog parti for den svage part i samfundssystemet og var hjælpsomheden selv. Han nærede en ægte interesse for sine yngre kollegers ve og vel, ligesom han stimulerede dem til gennemførelse af forskningsprojekter. Han prægede en hel generation af medicinske overlæger, og det nære kendskab var medvirkende til den succesfulde udbygning af den hæmatologiske landsdelsafdeling.

Som professor var Bastrup-Madsen dybt engageret i undervisning og forskning. Hans undervisning var solidt baseret i gode sygehistorier, og han udgav en håndbog i hæmatologi, som i mange år var meget efterspurgt af såvel studerende som yngre klinikere. Gennem formandskab for det medicinske undervisningsudvalg ved Aarhus Universitet i en lang årrække havde han stor indflydelse på tilrettelæggelsen af den kliniske og teoretiske undervisning på de fem hospitaler i Århus.

Bastrup-Madsen hyldede den engelske tradition i specialet. Han blev hædret med Hanstedgaardfondens hæderspris, ligesom han blev udnævnt til æresmedlem af Dansk Hæmatologisk Selskab, som han var medstifter af i 1972.

Efter sin pensionering i 1988 fik Bastrup-Madsen et godt og langt otium sammen med familien. Han var et naturmenneske, og med bopæl i Skåde Bakker og med fritidshus i Tversted nød han naturen på alle årstider. Med Bastrup-Madsen er den sidste af pionererne inden for klinisk hæmatologi i Danmark gået bort.

Æret være hans minde.

Johan Lanng Nielsen