Preben Meulengracht Sørensen, professor, dr.phil., dr.phil.h.c., døde fredag den 21. december 2001 efter længere tids sygdom. Dermed har dansk og international middelalderforskning mistet en af sine helt centrale personligheder.
Preben Meulengracht Sørensen blev født i Odense i 1940. Han blev cand.mag. i dansk og islandsk i 1968 efter studier i Reykjavik, Århus og København med oldtidens og middelalderens nordiske kultur som sin centrale faglige interesse. Fra 1966 var han dansk lektor på Island og blev i 1970 ansat ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. Her var han ansat, da han døde, men i længere perioder havde han gæsteprofessorater ved universiteterne i Reykjavik, Berkeley, Frankfurt, Odense, København og London. Fra 1994-1999 beklædte han professoratet i norrøn filologi ved Universitetet i Oslo.
Preben Meulengracht Sørensen var en stor kapacitet inden for sit område. Han var anerkendt for sin omfattende videnskabelige produktion, der rummede en banebrydende tilgang til den gamle nordiske litteratur, fordi han formåede at bygge den længe savnede bro mellem den norrøne filologi og fagområderne nordisk litteratur og historie. Kulminationen på hans forskning var doktordisputatsen Fortælling og ære fra 1993, som blev skelsættende for sin generations sagaforskere. Preben Meulengracht Sørensen var virksom til det sidste. I 2001 udgav han blandt andet Kort oversigt over Nordens litteratur i oldtid og middelalder , artikelsamlingen At fortælle Historien og i samarbejde med Gro Steinsland Vølvens spådom . Hans mangeårige virksomhed som anmelder for Jyllands-Posten, også af moderne litteratur, vidner om hans brede litteraturhistoriske horisont. Han udtrykte sig skarpsindigt og fornemt i skrift og besad en formuleringsevne, som mange måtte misunde ham.
Preben Meulengracht Sørensen modtog store hædersbevisninger for sin forskning. Blandt andet modtog han i 1993 Dag Strömbäck-prisen fra Uppsala Universitet, og så sent som i oktober 2001 blev han udnævnt til æresdoktor ved Islands Universitet. Trods sin alvorlige sygdom rejste han til Island for at modtage denne hædersbevisning.
Med sin på én gang saglige og uhøjtidelige facon var Preben Meulengracht Sørensen inspirationskilde for både studerende og kolleger, og hans kærlighed til islandsk kultur og litteratur var smittende. På instituttet vil vi mindes ham for den faglige tyngde, som han udstrålede, men vi vil også mindes ham som en varmhjertet kollega med lune og ironi. Preben Meulengracht Sørensen var et tolerant og rummeligt menneske, og han efterlader et stort tomrum. I taknemmelighed over, hvad han betød for os, vil vi savne ham som ven og kollega.
Trine Buhl, Jens Cramer, Pernille Hermann, Henrik Jørgensen og Peer E. Sørensen