Hans Jørgen Thomsen

19.05.1950 – 13.01.2005

Hans Jørgen Thomsen døde torsdag d.13. januar, 54 år gammel.

Thomsen, som han blev kaldt på Idéhistorie - der var hans arbejdsplads fra begyndelsen af 70´erne - var i enhver henseende en ener. Hans uforfærdede stil, hans varme og rummelighed, hans af alt og alle upåvirkede optræden, hans store intellektuelle energi, hans all-round originalitet, hans til tider iøjnefaldende selvdestruktivitet og hans store menneskelige dømmekraft – der ikke altid omfattede ham selv – alt dette var træk ved hans sammensatte personlighed.

På Idéhistorie, hvor han havde sit virke i omkring 30 år – til maj kunne han have fejret 25 år som fastansat lektor – mister stedet nu en meget stor del af sin identitet – i den grad har Thomsen igennem alle årene været med til at præge stedet. Han gik aldrig i et med tapetet og der er næppe nogen student, der igennem alle disse år har været ved instituttet, som ikke  – når alle andre er glemte - vil kunne huske Thomsen.  Af studenter var han som underviser og person meget afholdt. Her var der i hvert fald en universitetslærer som både var imødekommende og buldrende original. Af kolleger og i det hele taget ansatte ved Idéhistorie  var han kendt, respekteret og elsket som person og som en meget produktiv forsker, der når han skrev en bog – og han har skrevet mange – i den grad gav sig selv at omverdenen forsvandt. Hans person var afholdt af alle ved instituttet og savnet er stort.

”Frihed og kontingens” var titlen på hans disputats fra 1988. Det var et tema, som var og forblev gennemgående i hans tænkning – og i hans liv. For Thomsen levede som han tænkte og tænkte som han levede. Han var på det rene med at leve på kontingensens vilkår, det vil sige uden sikkerhedsnet i overleverede eller gængse meninger og opfattelser. I den forstand var livet et åbent eksperiment. Som sluttede alt for tidligt d. 13. januar.

Thomsen havde mange gange været i nærheden af døden, i sommer fik han en blodprop i hjertet, men kom over det. Han stod for at skulle genoptage sit virke på instituttet.

Ved sin død efterlader Thomsen sig sin kone Vibeke, tre mindre og to voksne børn. Vibeke har igennem årene ikke bare været Hans Jørgens støtte, men ud over al menneskelig forestillingsevne været hans anker og redningsmand, når livseksperimentet blev for mørkt.

Hans-Jørgen Schanz