Læs om prismodtagerne:
Banebrydende litteraturforskning
Høj klasse i studier af hashpsykoser
Frontforskning i livshistorier
Han bevæger sig hjemmevant og stilsikkert i teoretiske landskaber, hvor mange forskere endnu kun er turister, og åbner nye perspektiver på Johannes V. Jensens forfatterskab, lyder det bl.a. i begrundelsen for at tildele litteraturforskeren Stefan Iversen en ph.d.-pris for afhandlingen Den uhyggelige fortælling i Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab .
Afhandlingen betegnes som et banebrydende arbejde, der åbner nye veje for den narratologiske forskning.
Prismodtageren fremhæves for et imponerende virke som forsker med fremragende internationale netværk og en omfattende synlighed i den litteraturvidenskabelige verden. Allerede før forsvaret af sin afhandling fik han tildelt et postdoc-stipendium til et projekt om danskeres fortællinger fra KZ-lejre. Det er nu udvidet til at sætte fokus på det, der er kaldt det 20. århundredes eneste nye genre, nemlig vidnesbyrdet. Det er i dag et centralt felt i forskningen i litteraturhistorie, kulturel erindring og fortællinger.
Stefan Iversen har i fem år bestyret Johannes V. Jensen-Centret ved Aarhus Universitet.
En afhandling af exceptionel høj karakter lød skudsmålet på resultatet af Mikkel Arendts ph.d.-projekt, hvor han bl.a. undersøgte sammenhængen mellem hashpsykoser og skizofreni. Hans forskning viser, at psykoser udløst af cannabis i næsten halvdelen af tilfældene udvikler sig til skizofreni og dermed er langt alvorligere, end man tidligere har antaget.
Mikkel Arendts ph.d.-forløb bliver i begrundelsen for prisen karakteriseret som præget af stor videnskabelig originalitet og modenhed, samtidig med at han har formået at etablere samarbejde med internationalt førende forskningsenheder.
Mikkel Arendt er uddannet psykolog, men har gennemført sit projekt ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor han har været ph.d.-studerende på halv tid og sideløbende har haft klinisk arbejde. Han er i dag ansat ved Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus under Århus Universitetshospital og ved Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser på Psykiatrisk Hospital, Risskov.
Annette Bohn har med sit ph.d.-projekt ved Psykologisk Institut leveret nye banebrydende resultater i sin udforskning af selvbiografisk hukommelse og dens udvikling gennem livet.
Som en del af sin afhandling har hun som den første i verden påvist en nær forbindelse mellem evnen til at fortælle sin livshistorie og tilegnelsen af fælles kulturelle forestillinger om vigtige begivenheder i livet og deres timing. Resultatet blev publiceret i Developmental Psychology , der er et af de mest anerkendte tidsskrifter inden for udviklingspsykologi.
Hendes afhandling omfatter også det i international sammenhæng første systematiske studie af, hvornår børn udvikler evnen til frit at fortælle deres livshistorie, og hvordan denne evne er forskellig fra evnen til at fortælle om enkeltstående begivenheder.
Annette Bohn er nu ansat ved Psykologisk Institut på et postdoc-stipendium fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
Skarp fokusering, effektiv analytisk databehandling og en sjælden evne til at samarbejde med forskere fra meget forskellige fagområder har været afgørende for de resultater, som Henrik Hornshøj har opnået i det ph.d.-projekt inden for bioinformatik, som han har gennemført ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Her har den 36-årige forsker gennem et omfattende bioinformatisk studie udviklet såkaldte microarrays til genekspression og programmeret applikationer til at håndtere og analysere store datamængder.
Hans projekt har været et væsentligt bidrag til funktionelle studier af grisegenomet og studier af sammenhængen mellem genekspression, grises produktionsegenskaber og sygdomme. Hans resultater har foreløbig resulteret i 12 publikationer i anerkendte internationale tidsskrifter.
Henrik Hornshøj arbejdede i en årrække efter sin kandidateksamen i 1996 i det private erhvervsliv, før han begyndte på sit ph.d.-projekt i 2005. Han er i dag ansat ved Forskergruppe for Molekylær Genetik og Systembiologi.
Som medforfatter på 15 artikler i to af de førende tidsskrifter inden for kemi kan den snart 30-årige Thomas Bjørnskov Poulsen se tilbage på et yderst succesfuldt ph.d.-forløb. Her har han udforsket nye måder til at konstruere syntetiske organiske molekyler. At mestre den kunst er centralt i fremtidens biologiske og farmaceutiske forskning, for det er sådanne molekyler, der både kan gøre en forskel i medicinsk behandling og give en større forståelse af, hvordan levende organismer fungerer.
De gængse metoder til at skabe molekyler har vist sig at have en lav succesrate. Men i sin forskning har Thomas Bjørnskov Poulsen påvist, at det kan gøres med betydelig større succes ved at konstruere 100 procent syntetiske molekyler med karaktertræk fra molekyler, man finder i naturen. Hans arbejde er allerede påskønnet af Kemisk Forening, som sidste år gav ham prisen for bedste ph.d.-afhandling. Samme år modtog han også Lundbeckfondens talentpris.
Thomas Bjørnskov Poulsen er nu otte måneder henne i sit toårige postdoc-ophold ved Harvard University.
