Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

???????, ?????????

Kineserne får nu adgang til flere af Kierkegaards værker i direkte oversættelse. Kinesiske forskeres interesse i Kierkegaard skyldes først og fremmest hans fokus på individet, der gør op med den udbredte kollektivistiske tankegang i Kina.

Illustration: Jens Hage

"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det.” Sådan lyder et af Søren
Kierkegaards mest berømte citater. Vendingen lader sig uden de store vanskeligheder oversætte til kinesisk, som kinesiskkyndige kan orientere sig om i overskriften. Helt så let går det ikke med andre af Kierkegaards tanker. Det vender vi tilbage til.
Professor i kinesisk sprog og litteratur Anne Wedell-Wedellsborg er med i den redaktionskomité, der er i gang med at oversætte Kierkegaards værker fra dansk til kinesisk. I 2005 udkom Begrebet Ironi, sidste år Enten Eller, og de kommende år vil flere værker blive oversat. Kineserne har ganske vist haft adgang til Kierkegaard på kinesisk før, men altid i oversættelser fra engelsk eller tysk til kinesisk.
– Kierkegaardforskere fra både Danmark og Kina har længe efterspurgt en direkte oversættelse fra dansk til kinesisk. En original oversættelse er bedre end en på tredje hånd, fordi man må formode, at den kommer tættere på forfatterens oprindelige mening, siger Anne Wedell-Wedellsborg.

Fokus på individet

Kinesiske intellektuelle er indtil videre først og fremmest interesserede i Kierkegaards eksistentialisme, hans tanker om det enkelte menneske og dets valg i livet. Det er en ny måde at tænke på i Kina, der hidtil har været præget af en mere kollektivistisk tankegang.
– Samfundsudviklingen i Kina går i retning af, at det enkelte menneske selv skal bestemme mere og mere og træffe vigtige beslutninger om sit liv. Man får for eksempel ikke længere automatisk anvist et arbejde. Der er langt større interesse for individet i Kina end tidligere, og her kan Kierkegaard lære folk, at man skal vælge sit eget liv og tage ansvar, siger Anne Wedell-Wedellsborg.

Ingen angst i Kina

En af oversætternes store udfordringer er, at kineserne ikke har det samme begrebsunivers som den danske filosof. Et afgørende tema i Kierkegaards tænkning er hans skelnen mellem ”frygt” og ”angst”. Frygten har ifølge Kierkegaard en genstand. Man frygter noget – for eksempel slanger eller krig. Angsten er derimod genstandsløs. Mennesket er således angst, selvom der ikke er noget at være bange for. Denne ”grund-angst” eller eksistentielle angst er siden blevet et vigtigt tema i vestlig tænkning. Men kineserne kender ikke dette begreb.
– I Kina har frygten oftest en genstand. Man er bange for noget, man er ikke bare bange. Kineserne har flere ord for begrebet, men ingen, der fuldstændig dækker den moderne vestlige forståelse af angst. Vi er derfor nødt til at oversætte ”angst” med et kinesisk ord, som egentlig også indebærer ”frygt for noget”, siger Anne Wedell-Wedellsborg.
Men går kineserne så ikke glip af noget helt afgørende i Kierkegaards tænkning? Her kommer oversættelsernes særdeles fyldige noteapparat ind i billedet, hvor væsentlige begreber som for eksempel ”arvesynd”, som kineserne heller ikke kender til, forsøges forklaret. Selvom oversætterne prøver at komme så tæt på den oprindelige mening som muligt, understreger Anne Wedell-Wedellsborg samtidig, at det er umuligt helt at undgå misforståelser. Måske er det heller ikke så farligt, tilføjer hun.
– Som oversætter skal man ikke være alt for puritansk. Der må gerne være nogle, der ”misforstår” Kierkegaard, for på den måde kan der komme nye tolkninger af hans tænkning og nyt liv i ham. Kreative misforståelser kan også føre til spændende nye tanker, siger hun.

Artiklen er en del af alumnemagasinet augustus, der har temaet "Fremtidens Danmark".

 


 

Søren Aabye Kirkegaard (1813-1855)

Søren Aabye Kierkegaard var dansk teolog, filosof og forfatter. Han betegnes ofte som fader til eksistentialismen. I 2013 fylder Kierkegaard 200 år, og det fejrer Søren Kierkegaard Forskningscenteret med en lang række arrangementer og fremstød, der skal udbrede kendskabet til Kierkegaard i Danmark og resten af verden. Videnskabsministeriet støtter projektet med 750.000 kroner.


Kierkegaard i Kina

1908

Kierkegaard nævnes så vidt vides første gang af den kinesiske forfatter Lu Xun, der har læst ham i japansk oversættelse.

1980'erne

Kierkegaard bliver et halvkendt navn blandt kinesiske intellektuelle grundet den begyndende interesse for eksisten-tialisme efter Maos død i 1976. Stadig ingen egentlige kinesiske oversættelser.

1990'erne

De første kinesiske oversættelser af Kierkegaard udkommer. Oversættelserne er primært baseret på engelske og tyske oversættelser af Kierkegaard.

2010

Enten Eller udkommer i kinesisk oversættelse direkte fra dansk ved Jun Feng. Det er som bind 2 og 3 i en serie på ti udgivelser, som Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København har planlagt at udgive. I redaktionen sidder professor i kinesisk sprog og litteratur Anne Wedell-Wedellsborg fra Aarhus Universitet, professor i teologi Niels Jørgen Cappelørn fra Københavns Universitet (hovedredaktør) og forskere fra Chinese Academy of Social Sciences.