Mad Men foregår i 1960’erne, og kodeordet for dette årti er vækst, forklarer Henrik Bødker, lektor i medievidenskab. Der var vækst på alle planer i samfundet, folk fik flere og flere penge mellem hænderne, og der var en tro på, at alt kunne lade sig gøre, at man havde råd til det hele. Dermed står Mad Men-seriens opgangstid i en spændende kontrast til nutidens nedgangstid.
– Vi har lige været igennem en valgkamp, der har været én lang diskussion om prioriteringer. Vi har ikke råd til det hele. Mad Men får os til at længes tilbage til en tid med overflod og optimisme, siger Henrik Bødker.
Stemningen på reklamebureauet Sterling Cooper, seriens omdrejningspunkt, fremstilles som meget løssluppen og frigjort. Hvorvidt det rent faktisk forholdt sig sådan på 1960’ernes kreative arbejdspladser, kan vi ikke vide med sikkerhed, selvom meget tyder på det, mener Henrik Bødker. At Mad Men-seere netop er optagede af denne løssluppenhed, tyder imidlertid på, at vi selv savner lidt løsere og mere festlige rammer i arbejdslivet, siger han.
– I et af afsnittene følger medarbejderne det amerikanske præsidentvalg på kontoret. Det udvikler sig til en fest, hvor de ansatte drikker drinks hele natten, får et par timers søvn på kontoret og giver sig til at arbejde igen, når de vågner. Den slags er meget svært at forestille sig i dag, hvor vores arbejdspladser, også universitetet, er langt mere præget af regler, siger
Henrik Bødker.