Når ens forældre eller søskende ikke har bakset med hverken videnskabsteori eller et akademisk speciale, kan det være svært at se sig selv som universitetsstuderende. Flere gymnasieelever vælger derfor universitetet fra, selvom de har både evnerne og karaktererne til en universitetsuddannelse. Den tendens oplever man blandt andet i Vestjylland.
– Holstebro ligger langt fra et universitet, og vi har derfor mange elever fra hjem, hvor forældrene ikke har en akademisk uddannelse. De kender ikke nogen, der har prøvet at gå på universitetet, og de har måske heller aldrig været på et universitet. Det betyder, at eleverne ikke ser universitetet som en mulighed for dem, fortæller Søren Christensen, der er uddannelsesleder på Holstebro Gymnasium og HF.
Holstebro Gymnasium og HF er et af de ti gymnasier i Region Midtjylland, der siden 2010 har samarbejdet med Science and Technology på Aarhus Universitet samt Studievalg Øst og Studievalg Midt- og Vestjylland om projektet Udvalgt til Uni. Frem til 2014 skal i alt tre hold a godt 80 elever over en periode på halvandet år stifte bekendtskab med, hvad det vil sige at gå på universitetet. De møder mentorer, som er studerende på AU, besøger universitetet, følger undervisning og deltager i sociale arrangementer, der tilsammen giver dem et indblik i livet som studerende. Formålet er at hjælpe eleverne med at træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg.

Succesfuld brobygning

Projektet er nu halvvejs og bliver af Aarhus Universitet kaldt en succes, da 80 procent af deltagerne mener, at projektet har rustet dem bedre til at træffe et studievalg, og 75 procent af deltagerne har fået mere lyst til at læse på universitetet. Men hvordan opleves projektet hos gymnasierne og blandt Studievalgs uddannelsesvejledere?
– Alene det, at der er 80 elever pr. årgang, der bliver grundigt oplyst om, hvad det vil sige at gå på universitetet og dermed får et meget bedre grundlag for at vælge uddannelse, gør projektet til en succes, mener Søren Christensen fra Holstebro Gymnasium og HF.
– Udvalgt til Uni giver et reelt billede af, hvad det vil sige at gå på universitetet både socialt, økonomisk og fagligt.
Også studievejleder Gitte Dybdal fra Studievalg Midt- og Vestjylland oplever, at projektet gør en forskel.
– Når vi får eleverne til vejledning i 3. g, kan vi se, at eleverne fra Udvalgt til Uni har et indgående kendskab til universitetsuddannelserne, de er længere i deres tanker om uddannelsesvalg og gør sig gode refleksioner over det, fortæller hun.
– Jeg kan se en kæmpe fordel i at udbrede konceptet videre end til science-uddannelserne. Det fungerer godt, fordi de unge får et indblik i, om universitetet er noget for dem eller ej. De får mulighed for at træffe et mere kvalificeret valg, og vi kan langt bedre vejlede dem på det grundlag, siger hun.

Barrierer

Selvom eleverne i Udvalgt til Uni alle har flair for naturvidenskab, har mange alligevel svært ved at se sig selv på en universitetsuddannelse, fortæller Søren Christensen.  
– Eleverne er ikke bange for universitetet, men de ser bare ikke sig selv som universitetsstuderende.
Noget lignende oplever Eva Lykkegaard, der er ph.d.-stipendiat på et forskningsprojekt tilknyttet Udvalgt til Uni.   
– Det faglige er ikke den reelle barriere, for eleverne er dygtige. Men de har ofte urimelige forestillinger om, hvad det vil sige at være akademiker. Mange synes, at det var hårdt at gå fra folkeskole til gymnasium, så de tvivler på, om de kan klare overgangen til universitetet, forklarer hun.
Den barriere er mentorerne med til at nedbryde, forklarer hun.
– Eleverne kan spejle sig i mentorerne og se, at der er andre ligesom dem selv, der læser på universitetet.

Blik for mulighederne

På Matematisk Bibliotek sidder Anh Mai Ha bøjet over bøger og udregninger sammen med en gruppe medstuderende. Hun begyndte på molekylærbiologi i august efter at have deltaget i Udvalgt til Uni. I modsætning til mange af de andre deltagere har det altid ligget i kortene, at hun skulle på universitetet. Anhs far og mor er henholdsvis svejser og maskinoperatør og stammer oprindeligt fra Vietnam. Forældrenes ambitioner var store.
– Mine forældre havde nærmest en liste over de høje uddannelser, jeg skulle tage. Læge, advokat og så videre. De har haft store forventninger til mig, og jeg har også altid selv tænkt, at jeg skulle være læge og redde liv og hjælpe andre, forklarer hun.
Desværre kunne Anhs karakterer ikke helt hamle op med forældrenes forventninger.
– Men gennem Udvalgt til Uni fik jeg åbnet øjnene for andre muligheder og andre studier og blev sporet ind på, at molekylærbiologi kunne være noget for mig, fortæller Anh Mai Ha.
Hun har været glad for at deltage i Udvalgt til Uni, men har også bud på forbedringer:
– Jeg ville gerne have haft et større indblik i jobperspektivet og mine fremtidsmuligheder. Uddannelsens opbygning og fag ville jeg også gerne have vidst lidt mere om. Og så ville jeg også gerne have hørt endnu mere om uddannelserne på andre hovedområder, fortæller hun.
Anh Mai Ha var på det første hold af gymnasieelever, der deltog i Udvalgt til Uni. Projektet evalueres og tilpasses løbende på baggrund af deltagernes oplevelser.