Jamen, det er jo mig, der trækker livet ud af de studerende og slukker lyset i deres øjne.
Erkendelsen ramte Dorthe Refslund Christensen midt i en undervisningstime, efter at hun længe havde tænkt og sagt, at bare de studerende forberedte sig bedre, kunne undervisningen også blive mere interessant.
Selv var hun også ved at sande til i tretimers forelæsninger og en tour de force af PowerPoint-opvisninger.
Så noget skulle der ske.

Undervisning er det vigtigste

Inspirationen til at undervise på en anden måde fandt hun på en konference om entreprenørskabsundervisning. Efterfølgende kontaktede hun Lene Tortzen Bager, der er lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.
Hensigten var at skabe et supplement til de eksisterende kurser for undervisere på Aarhus Universitet. Resultatet blev Ambassadørnetværk for undervisning – et forum, hvor 12 undervisere på Arts med fire årlige møder i nu to år har udvekslet erfaringer, visioner og frustrationer omkring den undervisning, de brænder for og gerne vil give nye former.
– Det er folk, som synes, undervisning er det vigtigste, og at det er gennem den, man udvikler sin forskning og sig selv, forklarer Lene Tortzen Bager.

Studerende skal være i gang hele tiden

Idéen bag de 12 ambassadørers arbejde med undervisning er den personliggjorte læring. I stedet for at undervisningen kun tager afsæt i et fagligt pensum, inddrager denne læring også den enkelte studerendes personlige baggrund.
– Tankegangen er, at de studerende er på universitetet både for at bruge sig selv og deres faglighed. Derfor taler vi heller ikke om, at studerende modtager undervisning, men om et fagligt samarbejde. Det er primært deres eget arbejde, der sætter dem i stand til at kunne og gøre noget andet, når de forlader universitetet, siger Lene Tortzen Bager.
Hun mener derfor også, at hele debatten om de studerendes undervisningstimer rammer ved siden af.
– Det handler ikke om timetallet, men om at folde det faglige felt ud, så de studerende hele tiden er i gang, siger hun.
Den ambition kræver mere end de traditionelle former for undervisning.
Lene Tortzen Bager peger på mere dialog i undervisningen, brug af den såkaldte cafémodel med gruppearbejde, studenteroplæg og gensidig feedback, at de studerende oplever at bruge sig selv og deres faglighed i projekter, som de selv finder frem til ”ude i virkeligheden”, og at de forholder sig til hinandens projekter og ser dem som en del af det faglige.
– Det er lige så centralt at arbejde praksis- og problemorienteret som at kunne læse om et emne og begrebsliggøre det, forklarer Lene Tortzen Bager.

Hele mennesker

For Dorthe Refslund Christensen er det et spørgsmål om, at både undervisere og studerende bringer sig selv i spil.
– Vi er hele mennesker, og jo bedre de studerende kan forbinde forskellige interessefelter og dele af deres liv, jo større klangbund har den læring og faglighed, som vi gerne vil lære dem. De får en helt anden motivation for deres uddannelse end bare at skulle gøre den færdig. Desværre er det jo sådan, at uddannelse på politikernes dagsorden er noget, man tager for at få den overstået. Så det her handler også om at værne om de studerendes ret til at være under uddannelse, fastslår Dorthe Refslund Christensen.
Hun mener også, at meget forskellige studerende skal kunne sætte barren forskelligt, og at underviserne understøtter det fagligt.

Rart at være sprød igen

Som middel til at indfri sine ambitioner med undervisningen på uddannelsen i begivenhedskultur har Dorthe Refslund Christensen sløjfet den tidligere afsluttende 15-siders opgave efter et forløb i moderne identitet til fordel for en portfolioeksamen. Her afleverer de studerende løbende deres eksamensopgaver med mulighed for at revidere dem på baggrund af den feedback, de får skriftligt fra underviseren og mundtligt fra de studerende, de er i gruppe med.
– Det er noget af det mest radikale, jeg har været med til, men det gav markant anderledes og bedre opgaver end de mange mekaniske løsninger, der før blev afleveret, siger hun og tilføjer:
– Jeg har da den der med, om det nu holder, hvad jeg gør i undervisningen, så det har også medført en del vågne nætter. På den anden side er det efter så mange år som underviser rart at mærke, at man bliver sprød igen og får en større glæde som underviser samtidig med, at jeg oplever, at de studerende bliver dygtige, siger Dorthe Refslund Christensen.

Paraply for nye netværk

Lene Tortzen Bager håber, at de 12 ambassadører med tiden kan blive paraply for nye netværk til at udvikle undervisningen.
– Men skal vi være med til at oprette nye netværk, handler det om den tid, som mange i forvejen er klemt på. Så der skal være ledelser, der vil prioritere det her, siger hun med henvisning til den nyeste forskning i udvikling af universitetspædagogik.
– For at skabe et miljø for den udvikling er det afgørende, at underviserne har kolleger, de systematisk taler med, og at de får de relevante redskaber til at udvikle deres undervisning. Det kræver en kultur og et miljø, der synes, det her er vigtigt og giver merit for det, lyder det fra lektoren i udvikling af undervisning.   

Sundt for de studerende og læringen

Det var med en vis skepsis, Thomas Holme Hansen blev ambassadør for undervisning. Han begrunder den med, at han var fanget i universitetets mangeårige traditioner for undervisning.
– Men jeg havde brug for nogle indspark til min undervisning. Og i dag er jeg meget glad for de idéer, som det er lykkedes at få ind i undervisningen, siger lektoren ved musikvidenskab.
En af de idéer, han har taget til sig, er at bryde sine forelæsningsblokke på tre timer op med et stramt styret gruppearbejde, der eventuelt kan afvikles flere gange i forbindelse med en forelæsning.
– Det havde jeg ikke turdet binde an med for få år siden. Men det skaber nogle anderledes og forhåbentlig befordrende vilkår for de studerende, for mig og for læringen i det hele taget, siger Thomas Holme Hansen.
Hans forberedelsestid er ikke blevet mindre, men handler nu meget mere om processen i undervisningen, ud over at det faglige indhold selvfølgelig stadig skal være forsvarligt.
– For mig er det vigtigt at have en palet af modeller til undervisningen. At jeg så nogle gange spørger mig selv, om det ikke minder for meget om gymnasieundervisning, er en anden sag. Men jeg kan da være bange for, at det faglige niveau kan falde lidt, siger han.