Aarhus Universitets segl

Arts skal se mod England og USA

De humanistiske fag skal have karriereforløb efter amerikansk model for at tiltrække udenlandske forskertalenter, mener ung filosofilektor. Prodekan Anne Marie Pahuus ønsker også flere udenlandske forskere til hovedområdet og noterer sig, at der er stigende interesse for at komme til AU.

Kodeordet er kvalitet, begrunder prodekan Anne Marie Pahuus sit ønske om øget internationalisering på Arts. Det er også sigtepunktet i den aktuelle reorganisering af forskningen på hovedområdet. Foto: Lars Kruse
Grafik: Nikolai Lander

–Hvis Aarhus Universitet for alvor vil have mulighed for at ansætte morgendagens stjerneforskere inden for kulturvidenskab, så ret blikket mod England og USA.
Opfordringen kommer fra Asbjørn Steglich-Petersen, der er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han mener, der i høj grad er brug for at indføre såkaldte tenure track-forløb, som en række ledere af grundforskningscentre ved AU også slog til lyd for i forrige nummer af UNIvers.
– Det vil ikke mindst forbedre vores evne til at rekruttere unge forskningstalenter fra udlandet, og det er især på juniorforskerniveau, at et universitet som AU har den mulighed, siger Asbjørn Steglich-Petersen, der i dette efterår har været Visiting Associate Professor på det canadiske University of British Columbia.

Intens konkurrence

I både England og USA er det almindeligt med tenure track-ordninger inden for Arts/humaniora, hvor juniorforskere ansættes i stillinger, som typisk efter 4-7 år munder ud i fastansættelse, hvis de lever op til en række nogenlunde veldefinerede krav til deres forskning og undervisning.
– Der er tale om meget attraktive forløb, og konkurrencen om at komme ind er ofte intens. Det er ikke unormalt med flere hundrede ansøgninger, og der dedikeres mange ressourcer til at finde den rette person. Her kunne vi lære noget, siger Asbjørn Steglich-Petersen.
Han mener, at det vigtigste ved tenure track-forløb er, at overgangen til den faste stilling ikke sker i konkurrence med andre kandidater, men kun afhænger af juniorforskerens egen indsats.
– Det vil ikke være tilstrækkeligt attraktivt at flytte til et fremmed land, lære et nyt sprog og så videre, hvis man kun kan stille en tidsbegrænset stilling i udsigt, fastslår Asbjørn Steglich-Petersen.

Giver klare linjer

Han ser også en formel tenure track-ordning som en mulighed for at skabe åbenhed og klare linjer om en praksis, der i nogen grad allerede eksisterer.
– Det er mit indtryk, at man, forståeligt nok, længe har forsøgt at råde bod på den manglende tenure track-ordning ved uformelt at stille juniorforskere et lektorat i udsigt, selvom lektorater jo skal i opslag, siger Asbjørn Steglich-Petersen. Han mener dog ikke, at AU har fordel af denne praksis, så længe den foregår i det skjulte.
– Tværtimod er det ren gift for AU’s evne til at tiltrække talenter udefra, hvis der blandt potentielle ansøgere er forventning om, at der er interne favoritter til de stillinger, der annonceres. Dels vil det så være spildte kræfter at søge stillingen, dels signalerer det i høj grad også, at universitetet ikke er tilstrækkeligt ambitiøst i sin rekrutteringsstrategi og dermed et mindre attraktivt sted at gøre karriere, siger Asbjørn Steglich-Petersen.
Mener du også, at tenure track-stillinger kun skal tilbydes forskere, der har et postdoc- eller adjunktophold i udlandet på deres CV, sådan som det er praksis på Science and Technology?
– Det bør ikke være et formelt krav, men i de fleste tilfælde vil det nok gælde for de stærkeste kandidater. Det langsigtede mål er selvfølgelig at gøre vores hjemlige universitetsmiljøer så stærke, at vores egne ph.d.er kan konkurrere på det internationale jobmarked, som AU skal rekruttere fra, siger Asbjørn Steglich-Petersen.

Stigende interesse for AU

På Arts ser prodekan for forskning og talentudvikling Anne Marie Pahuus også gerne en øget internationalisering.
– Kodeordet er kvalitet, og vi vil gerne have de bedste, siger prodekanen. Hun ønsker dog ikke at gå ind i en diskussion om tenure track på nuværende tidspunkt, hvor et udvalg på AU arbejder med temaet.
– Men det er et meget vigtigt spørgsmål i forhold til, hvor danske universiteter bevæger sig hen, siger Anne Marie Pahuus.
Hun understreger, at fakultetet allerede slår ledige adjunkt- og lektorstillinger op internationalt for at kunne ansætte de bedste kandidater uanset nationalitet.
– Her tilkendegiver vi også, at der er et karriereforløb for adjunkterne. Desuden får vi jo også unge udlændinge via nogle af de midler, som forskningsrådet uddeler. Og for begge grupper er det muligt at konkurrere om et lektorat,  forklarer Anne Marie Pahuus.
Prodekanen peger på, at udenlandske forskere viser stigende interesse for stillinger ved Arts på AU. Det gælder blandt andet fagområder som Europastudier, pædagogik, filosofi, internationale studier, antropologi, arkæologi samt informations- og medievidenskab.
Fakultetet er for tiden inde i en reorganisering af forskningen, hvor den internationale udveksling blandt forskere er et vigtigt sigtepunkt.