Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AU og VIA: Bedre naturfag i folkeskolen

Gab. Sådan lyder det fra mange elever, når der står kemi, fysik eller matematik på skoleskemaet. Aarhus Universitet og VIA University College vil i et nyt, stort projekt forbedre undervisningen i folkeskolens science-fag ved at skabe stærkere naturfaglige miljøer på skolerne.

Mange folkeskoleelever har et anstrengt forhold til de naturvidenskabelige fag. Det vil Aarhus Universitet og VIA University College ændre med det nye, store projekt QUEST. På billedet er folkeskolelærere fra Aarhus på kursus som et led i projektet. Foto: Martin Gravgaard

Danske folkeskoleelever jubler ikke ved synet af reagensglas, matematiske formler og mikroskoper. Faktisk viser undersøgelser, at danske elever ligger i bund, når det gælder interessen for naturvidenskabelige fag. Ifølge Michael Caspersen, centerleder ved Center for Scienceuddannelse, er der bred enighed om, at der er behov for at styrke undervisningen.
– De naturvidenskabelige fag er ”små” fag i folkeskolen, eleverne har ikke mange timer i det. Som naturfagslærer ude på en skole har man derfor kun få kolleger at sparre med. Det betyder, at det naturfaglige miljø ude på skolerne er meget skrøbeligt, siger han.
Det vil et nyt, stort projekt med Aarhus Universitet og VIA University College i spidsen råde bod på. QUEST-projektet vil forbedre det naturfaglige miljø på skolerne og på den måde løfte kvaliteten af undervisningen.
– Man sender ofte en lærer på kursus, men når vedkommende kommer hjem igen, gør man ikke mere ved det. I dette projekt vil vi arbejde med hele kulturen omkring kompetenceudvikling blandt lærere. Vi vil introducere netværksbaseret kompetenceudvikling, forklarer Birgitte Pontoppidan, lektor på VIA University College og projektleder i QUEST.

Nye måder at undervise på

Naturfagslærere fra 40-50 skoler i Region Midt deltager i projektet, der meget kort fortalt forløber på den måde, at nogle af lærerne kommer på fagdidaktiske kurser, hvorefter de i en række forskellige netværk involverer deres kolleger i det, de har lært.
– Vi tænker meget i netværk. Lærerne skal udveksle viden i netværk på flere niveauer: fagteams på de enkelte skoler, kommunalt baserede netværk og interkommunale netværk. Disse netværk skaber en mere robust struktur på kompetenceudvikling, så det ikke kun er noget, der hænger på den enkelte lærer, fortæller Michael Caspersen.
På kurserne bliver naturfagslærerne præsenteret for nye måder at undervise i naturfag på. UNIvers besøger et QUEST-kursus i biologilokalet på Katrinebjergskolen i Aarhus. Lærerne sidder i grupper omkring små borde med paptallerkner, der blandt andet indeholder pastaskruer, skumfiduser, ris og cola. Lærerne skal undersøge indholdet af stivelse og glukose i madvarerne.
– Her præsenteres vi for den undersøgende arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i elevernes egen nysgerrighed, og lader dem opstille nogle hypoteser selv. Det er dejligt at få inspiration til undervisningen, siger Ulla Spens, naturfagslærer på N.J. Fjordsgades Skole.
Lise Kranz fra samme skole supplerer:
– Det gode ved disse kurser er, at vi skal formidle vores viden videre til vores kolleger i strukturerede rammer, for eksempel ved en række fagmøder på vores egen skole. Ledelsen på skolen prioriterer denne erfaringsudveksling højt, siger hun.

Nødvendig naturvidenskab

Forskerne i QUEST-projektet understreger, at det er afgørende, at flere folkeskoleelever får interesse for naturvidenskab. Den manglende interesse betyder nemlig, at færre vælger linjefag inden for naturfag på læreruddannelserne, og at færre søger ind på de naturvidenskabelige fag på universiteterne. Industrien, der mangler teknisk-naturvidenskabelige hjerner, er bekymret for udviklingen. Men den manglende interesse for naturvidenskab er også et demokratisk problem, mener lektor Keld Nielsen, der også er tilknyttet QUEST.
– Borgere, som skal leve i et demokratisk, teknologisk komplekst samfund, er nødt til at have en forståelse af naturvidenskabelige og teknologiske problemstillinger. Du kan ikke tage stilling til klimaproblemer, overfiskning i Vesterhavet eller mammografiscreeninger, hvis du ikke aner noget om naturvidenskab, siger han.
Forskernes håb er, at QUEST-projektet langsomt vil ændre kulturen, så der opstår stærke, selvstændige naturfaglige miljøer ude på skolerne. Projektets effekt vil blive undersøgt af AU-forskere. I det hele taget foregår projektet i et meget tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIA University College og de involverede kommuner og skoler. AU og VIA havde indtil for få år siden ikke noget med hinanden at gøre.
– Vi har et utroligt godt samarbejde med VIA. Ingen af os ville kunne gøre det alene, siger
Michael Caspersen.


QUEST

QUEST-projektet, som foregår i et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet og VIA University College, vil forbedre undervisningen i naturvidenskab i folkeskolen ved at etablere stærke naturfaglige netværk blandt lærerne.
QUEST står for ”Qualifying In-Service Education of Science Teachers” (kompetenceudvikling for naturvidenskabslærere). Projektet er støttet af Lundbeckfonden.  Læs mere på: questprojekt.dk