Verdensbefolkningen stiger i antal. Flere og flere fødevarer konsumeres. Grøntsager, frugt og andre fødevarer transporteres over lange afstande mellem lande med skibe og lastbiler og bidrager til en større og større belastning af klimaet.

Samtidig stagnerer udbytterne, og i nogle områder forringes jordens dyrkningsevne drastisk på grund af uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder, og som konsekvens indlemmes naturarealer til landbrugsarealer til skade for biodiversiteten. Derved tipper bæredygtigheden den forkerte vej.

Når talen falder på at sikre fødevarer til alle og samtidig være dyrket bæredygtigt og dermed belaste jordkloden mindst muligt, så er det en kompleks størrelse, forskere skal forholde sig til.

En af dem, som forsker i problemstillingerne med bæredygtig fødevareproduktion, er John E. Hermansen, sektionsleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Kombinationen af en øget befolkning og øget forbrug af animalske produkter per indbygger lægger et stort pres på miljøet, mener han:

-          Vi ser, at kødforbruget stiger meget på global plan. Over de seneste 40 år er svineproduktionen tredoblet og kyllingeproduktionen syvdoblet, og det vurderes, at det samlede kødforbrug øges med yderligere 40 procent over de næste 20 år. Det øgede forbrug vil primært ske i land udenfor Europa og Nordamerika som følge af øget købekraft. Kød kræver foder til dyrene, og foderet kræver store arealer til dyrkning. Det sætter jordressourcen under pres. Så der er grund til nytænkning, både hvad angår kødforbrug og den måde, som produktionen foregår på. I den vestlige verden er der samtidig belæg for at reducere kødforbruget ud fra de ernæringsmæssige anbefalinger.

Oksekød og kyllingekød i klimakamp

Flere forskere har argumenteret for at droppe oksekød til fordel for kyllingekød, fordi oksekød belaster klimaet relativt meget på grund af køernes udledning af de skadelige klimagasser som metan og CO₂.

Men så simpelt kan ligningen ikke stilles op.

-          Valget mellem oksekød og kyllingekød er en meget kompleks problemstilling, fordi en del af kvægproduktionen er baseret på græsarealer, der ikke direkte konkurrerer med afgrøder til menneskeføde, mens kyllinger i langt højere grad får korn- og sojaprodukter, der kunne gå til fødevareproduktion.

I en bisætning nævner han, at der også er lavhængende frugter at hente ved at sætte ind i lande med en meget stor produktion af oksekød som fx Brasilien, hvor der kan optimeres på produktionsformen.

-          I dag vokser slagtekvæget ofte meget langsomt i et land som Brasilien og bliver ret gamle, før de når slagtevægten. Det er til skade for klimaet, fordi kvæget udleder store mængder skadelig metan. Der er et stort potentiale i at intensivere produktionen ved forbedret drift. Det vil have et kæmpe potentiale for klimaet, påpeger han.

Tre trusler mod bæredygtig fødevareproduktion

John E. Hermansen er i sin forskning særligt optaget af fødevareproduktionens klimaaftryk, men han tegner et billede af tre trusler, der gør det nødvendigt at diskutere en mere bæredygtig fødevareproduktion fremadrettet.

-          Der er tre udfordringer overordnet set. Den nuværende og stadig stigende fødevareproduktion medvirker til et enormt tab af biodiversitet, som er langt ud over det acceptable. Der tales om, at udryddelsen af arter er 1000 gange det normale som følge af vores nuværende produktionsformer. Desuden ser vi en tilførsel af kunstgødning i store mængder, som også truer balancen i økosystemet og endelig er der den globale opvarmning, der stiller menneskeheden over for store udfordringer, som vi allerede har mærket konsekvenserne af, lyder advarslen fra John E. Hermansen.

Han peger på, at fødevareproduktionen er ansvarlig for mellem en tredjedel og halvdelen af de skader, som naturen oplever i disse år. Derfor er det altafgørende, at der hele tiden tænkes bæredygtigt i alle produktionsled og optimeres på dem, som ikke er effektive i dag.

Han fastholder et håb om, at fremtiden også kan sikre menneskeheden tilstrækkeligt med bæredygtige fødevarer. Teknologisk sker der løbende små landvindinger, som forbedrer grundlaget for en bæredygtig fødevareproduktion. Her kan kunstigt kød måske være en af løsningerne.  

-          Det kunstige kød er helt klart et interessant område, som kan gøre vores udfordringer mindre. Det bliver spændende at følge fremover, vurderer John E. Hermansen.

Men han er særligt optaget af at afhjælpe efterspørgslen på de nuværende landbrugsarealer og medvirke til, at der i højere grad dyrkes fødevarer på marker, der er bedst egnede til det, og så udnytte og inddrage andre arealer, der kan anvendes til foder for dyrene.

-          Op til en fjerdedel af verdens tilgængelige arealer er græsarealer og lignede arealer, og mange steder opnås der meget lave udbytter. Der er behov for at udvikle produktionsmetoder, der markant kan hæve udbytterne på disse arealer. Samtidig er det relevant at udnytte de produktive græsarealer langt bedre, fx til fremstilling af proteiner til produktionsdyrene. På det område er vi ved at sætte stort ind med forskningen inden for biomasse, som jeg ser som den store åbenbaring fremadrettet. Der er et kæmpe potentiale i at dyrke langt mere biomasse – til energi, mad og foder. Det vil have stor indvirkning på bæredygtigheden, fordi det letter presset på jordressourcen, og det betyder, at vi ikke skal inddrage så mange af de nuværende naturarealer til produktionen. Det er også relevant at fokuserer på helt nye metoder til fremstilling af foderproteiner fx ved hjælp af mikroalger, der under industrialiserede former kun behøver et meget lille areal. Tilsammen vil disse initiativer betyde, at de dyrkede arealer i højere grad kan bruges til at lave fødevarer til mennesker, frem for at det meste som nu skal gå til foder til dyrene, siger John E. Hermansen.

Økologi eller konventionel drift

Bæredygtighed knyttes oftest til økologien frem for konventionel drift, men her er ifølge John E. Hermansen ikke nogen entydig vinder i forhold til klimaaftryk. Mens konventionel drift har høje udbytter, men kræver pesticider, fordrer monokultur og giver mindre biodiversitet, så stiller det sig omvendt for økologien.

-          Vi har foretaget undersøgelser, der viser, at økologisk og konventionel produktion set i forhold til klimaaftrykket er nogenlunde ens, lyder hans konklusion.

Foruden teknologiske fremskridt, der hele tiden forbedrer udbytterne og mindsker det samlede klimaaftryk, peger han også på agroforestry, som en produktionsform, der skal fokuseres mere på i forhold til bæredygtighed.

-          Agroforestry er en produktionsmetode, hvor kombinationen af træer og andre afgrøder og/eller husdyr på det samme areal betyder, at der opnås en forbedret udnyttelse af solens stråler til produktion af biomasse på årsbasis og samtidig mindskes miljøpåvirkningerne. Selv om det umiddelbart lyder som vanskeligt at gennemføre, vil det være et af de steder, hvor ny intelligent teknologi kan gøre sådanne produktionsformer praktisk mulig, lyder hans vurdering.

Julefrokost med mindre klimabelastning

På de hjemlige breddegrader har der de senere år været fokus på madspild. Initiativer, som John E. Hermansen ser meget positivt på, fordi de mindsker befolkningens generelle forbrug. Tilsvarende effekt vil øget fokus på højkvalitetsfødevarer have, påpeger han.

John E. Hermansen har også et godt råd til de, som vil give et klimabidrag ved de kommende julefrokoster og julemiddage.

Vi kan hjælpe vores natur ved at se bort fra risalamanden, fordi risdyrkning faktisk giver en stor udledning af metan, som er en meget skadelig klimagas, siger han med et glimt i øjet. 

Yderligere oplysninger: Sektionsleder John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, telefon: 87158017 e-mail: john.hermansen@agrsci.dk