Aarhus Universitets segl

Bæveren trives atter i dansk natur

Efter at have været helt udryddet fra den danske natur i flere tusinde år er bæveren nu igen at finde ved nogle af landets vandløb og åer. Det er resultatet af et mangeårigt reintroduktionsprojekt, som følges nøje af Aarhus Universitet.

Bæver
Bæveren er en økologisk nøgleart, fordi den rydder ud i tætte kratbevoksninger og bygger dæmninger af de fældede træer og buske, skaber lysninger og nye vådområder, som danner grobund for en øget biodiversitet, siger skov- og landskabsingeniør ved Aarhus Universitet Jørn Pagh Berthelsen.

Store, skarpe fortænder og en flad, bred hale, der kan slå højlydte klask i vandet, er nogle af de egenskaber, som mange forbinder med gnaveren, der lyder det latinske navn Castor fiber, men som er bedre kendt under betegnelsen bæver.

Og bæveren er så sandelig et særsyn – ikke kun på grund af sit distinkte ydre, men også, fordi den danske bestand kun tæller et par hundrede individer. Selvom antallet af bævere ikke er imponerende, er selve deres forekomst i den danske natur dog bemærkelsesværdig, for bæveren har nemlig været uddød i mere end tusinde år. Det fortæller skov- og landskabsingeniør ved Aarhus Universitet Jørn Pagh Berthelsen, der har koordineret overvågningen af den danske bæverbestand i samarbejde med Naturstyrelsen. Han glæder sig over gensynet med den lodne gnaver.

"Bæveren er jo et folkekært væsen. Mange af os kender den fra vores barndom, hvor den optrådte i Anders And-tegneserier. Og nu kan vi så også se den i naturen. Det er en win-win-situation for publikum, som gerne vil se bæveren i sit rette element, og for den danske flora og fauna", siger Jørn Pagh Berthelsen.

Bestanden blev truet af menneskets grådighed                                                                                                                     

Bæveren er naturligt hjemmehørende i den danske natur og fandtes her i hobetal efter den seneste istid. Men en glubende interesse for især deres varme, bløde pels og velsmagende kød gjorde så store indhug i bestanden, at bæveren forsvandt fra sine naturlige territorier. Faktisk var der for ca. 100 år siden kun omtrent 700 bævere tilbage i hele Europa.

"Da man blev opmærksom på, at bæveren var udrydningstruet i mange europæiske lande, blev arten fredet, men da var skaden allerede sket. Bestanden var så lille, at den ikke var i stand til at sprede sig naturligt igen. I hvert fald ville det have taget meget lang tid", fortæller Jørn Pagh Berthelsen.

For at råde bod på skaden indledte Naturstyrelsen i 1999 et reintroduktionsprojekt, hvor 18 bævere fra Elben i Tyskland blev sluppet fri ved søer i Klosterheden i Vestjylland, og konklusionen på projektet er klar: Bæveren er kommet for at blive, og den stortrives i Danmark!

"Efter vi havde sat bæverne ud på seks forskellige lokaliteter, kunne vi ret hurtigt se, at de bevægede sig til andre områder, hvor de valgte at slå sig ned og etablere faste bosteder med dæmninger, bæversøer og huler. Man skulle næsten tro, at bæverne har læst forvaltningsplanen, for de har realiseret mange af de mål, projektet sigtede mod. Bæverne synes at stortrives i sameksistens med de øvrige plante- og dyrearter ved deres bosteder", siger Jørn Pagh Berthelsen.

Bæveren gør vores natur mere mangfoldig

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at genindføre bæveren i Danmark? Svaret er ifølge Jørn Pagh Berthelsen, af bæveren spiller en væsentlig rolle i vores økosystem.

"Bæveren vil af natur gerne ændre på vandløb og afstrømningsforhold ved at bygge dæmninger, og det skaber nogle vådområder, som er gunstige for insekter, fugle, padder, flagermus, svampe og et stort register af andre arter inden for både flora og fauna", fortæller Jørn Pagh Berthelsen.

Han understreger samtidig bæverens egenskaber som en økologisk nøgleart, fordi den ved at ændre på naturforholdene, bl.a. ved at rydde ud i tætte kratbevoksninger og bygge dæmninger af de fældede træer og buske, skaber lysninger og nye vådområder, som danner grobund for en øget biodiversitet.

Bæveren kan skabe gener for lodsejere

Det er dog ikke altid, at begejstringen er lige stor for bæverens genkomst.

"Hvis vi ser på bæverens udfoldelser i statsskoven, kalder vi det ofte en naturberigelse, mens nogle af de lodsejere, som er naboer til bæverens bosteder, vil kalde det vildtskadeproblemer", fortæller Jørn Pagh Berthelsen.

Landmandens marker kan nemlig blive oversvømmet, når bæveren blokerer drænrør og bygger dæmninger, og det betyder, at jorden ikke kan dyrkes eller bruges til græsning af kvæg. Og det kan være svært at tage kampen op mod bæveren, der er ganske stædig af natur.

"Det er oftest de mindre vandløb, som bæveren opstemmer, og her kan det være meget arbejdskrævende at få fjernet de dæmninger, som bæverne bygger. Når de først har besluttet, at de gerne vil have oversvømmet et område, så er de ikke sådan lige at få på andre tanker. De bliver ofte ved med at genopbygge dæmningerne, og derfor er det store mængder af materiale, som skal fjernes fra vandløbet", fortæller Jørn Pagh Berthelsen.

Hans indtryk er dog, at problemerne har været relativt få, og lodsejerne har fået god rådgivning og hjælp fra Naturstyrelsen, der bl.a. sørger for at etablere diverse afværgeforanstaltninger, hvis bævernes aktiviteter medfører store gener. Mange lokale lodsejere og naturinteresserede hjælper til ved den årlige forårsoptælling af bævere, og her er den generelle opfattelse, at bæverprojektet er spændende.


 Fakta

• En bæver kan blive 95-135 cm lang og veje op til 35 kg.
• Bæveren er Europas største gnaver og lever kun af planter.
• Bæveren er et familiedyr. Han- og hunbæveren lever sammen hele livet i små familiegrupper.
• Bæverne kan blive op til 25 år gamle, men de fleste lever dog kun 7-8 år.
• Bæveren er især kendt for at bygge dæmninger hen over lavvandede vandløb for at hæve vandstanden.
• I 1999 blev 18 bævere sluppet fri i Klosterheden i Vestjylland. Siden er der også blevet udsat bævere ved Arresø i Nordsjælland.

Læs mere

• Naturstyrelsen: Bæveren er tilbage
• Naturstyrelsen: Dansk bæverbestand er tidoblet
• Naturstyrelsen: På sporet af bæverne i Klosterheden Plantage (PDF)