For at lette overgangen fra det faste gymnasium til de mere frie universitetsstudier, gik Det Teologiske Fakultet i 2008 helt nye veje. Under overskriften ”Ny struktur på arbejdsugen” blev alle nye studerende tilbudt en skemalagt arbejdsdag fra 9 til 16, hvor både undervisningstid, gruppearbejde og forberedelsestid blev lagt i faste rammer.
Den nye struktur skulle være med til at nedbringe det høje teologiske frafald, hvor næsten halvdelen dropper ud efter de første to år, og modellen blev dengang fulgt opmærksomt af andre studier med lignende frafaldsproblemer.
I dag, to et halvt år efter, viser erfaringerne dog, at de fastere rammer ikke havde den store effekt, forklarer studieleder på Teologi, Peter Lodberg.  
– I begyndelsen så det ud, som om den nye struktur minimerede frafaldet, men i dag efter to år er frafaldsprocenten som den plejer, omkring 45 procent.

Håber at finde formlen

Peter Lodberg forklarer, at meningerne blandt de studerende om den fastere struktur har været delte.
– Vores studerende er i gennemsnit ældre end andre universitetsstuderende, og især flere af dem, der har været væk fra undervisningssystemet i et stykke tid, har været glade for tilbuddet om faste rammer. Omvendt har flere studerende spurgt, hvor det frie universitetsstudium blev af, når man har skema fra 9 til 16, siger han.
Ifølge Peter Lodberg deler faget teologi skæbne med mange sprogfag på Arts. Hos teologerne er det især græsk, latin og hebraisk – fag, som alle ligger inden for de første to år – der er med til at tage gejsten fra de studerende.
– Hvis der er noget, vores erfaringer med skemalagte arbejdsdage viser, er det, at der ikke findes snuptagsløsninger. Vi prøver at lave mindre hold, sætte nogle af de rutinerede undervisere på de første årgange og fordele nogle af de hårdeste fag, så de ikke alle er i starten. Men vi har endnu ikke knækket koden. Vi håber stadig, at vi kan finde den rigtige kombination for at fastholde de studerende og mindske frafaldet mest muligt, siger han.