Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Cand.scient.lærer

Udsigten til en ensom 8 til 16-tilværelse bag computerskærmen fik Mads Panny til at skifte retning efter kandidatuddannelsen i statskundskab. Han er nu gymnasielærer på fjerde år – og fortryder det ikke et sekund.

- Da jeg kom godt ind på overbygningen, blev jeg mere og mere bevidst om, hvad jeg egentlig bedst kunne lide. Og det var at være sammen med andre mennesker. Her virkede jobbet som gymnasielærer helt perfekt, siger Mads Panny. Foto: Jesper Buch Rais.

Mads Panny er i begyndelsen af 00’erne studentermedhjælper i Viborg Amt. Her er han omgivet af søde kolleger og en rar, uformel omgangstone, og han bruger sine evner fra statskundskabsstudiet til at udarbejde rapporter om alt fra pendling og indvandring til arbejdsmarkedet i området. Alt er godt. I hvert fald på overfladen.
– Det gik dog langsomt op for mig, at jeg hverken blev glad eller motiveret af at sidde i enerum med en computerskærm fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Jeg kedede mig simpelthen, siger Mads Panny.
Og kedsomheden fik konsekvenser. Da Mads Panny senere blev færdig som kandidat i statskundskab, fik den erindring ham til at vælge gymnasielærervejen, selv om det krævede halvandet års yderligere studier.
Frygten for kedsomheden var dog ikke det eneste, der drev ham.
– Da jeg kom godt ind på overbygningen, blev jeg mere og mere bevidst om, hvad jeg egentlig bedst kunne lide. Og det var at være sammen med andre mennesker. Her virkede jobbet som gymnasielærer helt perfekt, siger Mads Panny.

Drømmen gik i opfyldelse

Selv om Mads Panny godt kunne have skiftet spor før og læst samfundsfag, valgte han alligevel at færdiggøre sin kandidatuddannelse i statskundskab.
–  Det handler først og fremmest om faglig stolthed. Jeg ville jo have papirerne på at være cand.scient.pol.! Men det betød selvfølgelig også noget, at humanister generelt er mindre attraktive på arbejdsmarkedet, siger han og uddyber, at kandidattitlen derudover er et sikkert kort, som giver ham mulighed for at vende tilbage, hvis han pludselig skulle fortryde sit valg.
Det regner Mads Panny dog ikke med at gøre lige foreløbig.
– Jeg valgte jo studiet, fordi jeg interesserede mig for politik og retfærdighed i samfundet og ikke fordi, jeg absolut ville være statsminister. I undervisningen bruger jeg netop min faglighed meget mere alsidigt, end jeg ellers ville kunne komme til. Derfor er det lidt en drøm, der er gået i opfyldelse for mig, siger han.

De er vildt skarpe!

Især formidlingen af det komplicerede stof fænger Mads Panny. Han lægger dog heller ikke skjul på, at det er her, den allerstørste udfordring ligger.
– For mig er det ikke en faglig udfordring, da jeg har ballast nok der. Det svære er mere at starte det rigtige sted, på det rigtige niveau – eleverne er nemlig vildt skarpe, selv om deres basisviden ikke nødvendigvis er specielt prangende, siger han.
I sin stilling på Viborg Gymnasium og HF bruger Mads Panny faktisk også sine statskundskabskompetencer helt konkret. Ud over at være lokal folketingskandidat for Socialdemokraterne er han nemlig en aktiv del af skoleudviklingsområdet.
– Her skal der tages en del politiske beslutninger om fremtidens gymnasieskole, og lige præcis den dosis embedsmandsarbejde passer mig rigtig fint, siger Mads Panny med et glimt i øjet.