Studiemiljø

Til sidste universitetsvalg gik Studenterrådet til valg med kravet om, at ledelsen på Aarhus Universitet skulle sætte en million kroner af til en studiemiljøpulje, som de studerende kunne søge midler fra til at forbedre deres lokale studiemiljøer. Ledelsen har tilsyneladende endelig forstået vores budskab om vigtigheden af de studerendes trivsel ved at komme os i møde med en pulje på 8-10 millioner kroner. Det blev vi i Studenterrådet meget glade for på de studerendes vegne.

Glæden fortog sig dog hurtigt, da vi mødtes med ledelsen for at drøfte ansøgningsproceduren. Ledelsen havde nemlig besluttet, at ansøgningsperioden skulle ligge fra den 20. juni til den 21. august 2011. Altså to måneder hen over sommerferien, hvor ingen studienævn holder møde, og hvor alle de studerende har ferie eller eksamener. Vi var allerede på det tidspunkt meget kritiske og forsøgte at få ansøgningsperioden flyttet, men ledelsen ville ikke lytte.

Forinden havde der oven i købet været en urimelig kort høringsfrist på Studiemiljøundersøgelsen 2011, hvor alle andre end universitetsledelsen og uddannelsesprodekanerne havde tre dage fra den 24. til 27. maj til at indgive høringssvar. For vores vedkommende skulle vi inden for denne korte tidsfrist også nå at inddrage de studerendes repræsentanter fra de forskellige fagområder og de andre studenterpolitiske foreninger. En nærmest umulig opgave at løse på tre dage.
Studiemiljø

Hvad endnu værre var, krævede ledelsen, at alle projekter og initiativer, som man kunne søge midler til, skulle implementeres i efteråret 2011. De korte frister skaber en forhastet proces, hvor der ikke er plads til langsigtede løsninger og gennemarbejdede initiativer. Det, man i stedet får ud af for kort proces, er, at der søges penge til skuffeprojekter og allerede planlagte begivenheder. Det betyder, at det innovative element fuldstændig udebliver. De fagområder, der til trods for de korte frister alligevel har formået at levere en god og gennemarbejdet ansøgning, er de velfungerende fagområder, hvorimod de fagområder, der har allermest brug for midlerne, netop ikke har ressourcerne til dette.

De gode intentioner med at sætte midler af til studiemiljøet på AU ligger fuldstændig i tråd med Studenterrådets ønsker, men ledelsen har skudt sig selv i foden med en dårlig planlagt proces.

Det er ikke noget nyt for ledelsen på AU, der gennem hele den faglige udviklingsproces har forhastet beslutningerne og implementeringen igennem. Et af de seneste eksempler er høringsprocessen vedrørende studienævnsstrukturen på det nye fakultet Arts. Her fik blandt andet medlemmerne af studienævnet på filosofi og idéhistorie tre dage fra den 23. til 26. august til at samles og indgive svar på høringen. Det virker ikke seriøst at forhaste processerne igennem under en af de største reformer i universitetets historie. Vi mener, at det er mangel på respekt over for de engagerede medarbejdere og studerende, som gerne vil bidrage med gode og konstruktive inputs til implementeringen.

Altså mener Studenterrådet, at det er fuldstændig essentielt med hørings- og ansøgningsfrister, der giver mulighed for reel medarbejder- og studentermedbestemmelse, der sikrer kvalitet og legitimitet til beslutningerne. Vi opfordrer derfor ledelsen på AU til at forbedre beslutningsprocesserne og håber, at ledelsen kan sætte sig ind vores frustrationer – ligesom den ofte selv er frustreret over Videnskabsministeriets korte høringsfrister på blandt andet universitetsloven.

Svar

Af Mette Thunø,
dekan med det tværgående ansvar for uddannelse.

Universitetsledelsen besluttede efter offentliggørelsen af studiemiljøundersøgelsen i juni at investere 8-10 millioner kroner i at styrke studiemiljøet på AU. Det er vi glade for er muligt inden for budget 2011.

Det er korrekt, at der var en frist på tre dage til at påpege faktuelle fejl eller lignende, før studiemiljøundersøgelsen blev offentliggjort. Men dels var der ikke tale om høring af et beslutningsdokument, dels var tidsfristen den samme for alle studenterorganisationer, studieledere m.fl. Vi sætter dog stor pris på, at både Studenterrådet og andre formåede at komme med gode input på trods af den stramme deadline.

Efter offentliggørelsen af studiemiljøundersøgelsen var der et vindue på to måneder til at indsende ansøgninger til puljen – og på opfordring fra de studerende blev fristen i øvrigt forlænget med en uge. Ledelsen har haft en tæt dialog med Studenterrådet og alle de øvrige studenterorganisationer, studieledere m.fl. i forhold til at planlægge  ansøgningsprocessen, og vi gjorde tidligt opmærksom på, at pengene var afsat på budgettet for 2011 og derfor skulle udmøntes i år. Derfor strakte ansøgningsperioden sig delvist hen over sommerperioden, således at projekterne kan iværksættes allerede nu. Bred involvering har været en klar prioritet, og det var et krav, at alle projekter skulle udformes og udmøntes i dialog med de studerende og studienævnene. Jeg formoder, at alle studienævn på baggrund af deres daglige virke har en god fornemmelse af, hvad der er vigtigt for netop deres studiemiljø, og studiemiljøundersøgelsen påviste tydeligt, hvilke fagmiljøer der står over for hvilke udfordringer. Derfor antog vi, at det var muligt selv på trods af sommerperioden at kunne formulere projekter - hvortil der ikke blev stillet store bureaukratiske krav – og det har da også vist sig muligt for rigtig mange. Uddannelsesudvalget modtog således mere end 100 meget relevante ansøgninger.

Jeg kan i den forbindelse klart afvise, at der skulle være tale om "skuffeprojekter og allerede planlagte begivenheder", som I skriver. Vi har store forventninger til de 77 projekter, som nu er blevet tildelt midler. De har alle det til fælles, at de kan fungere som en art pilotprojekter, der senere kan bredes ud til hele universitetet. Som jeg også har udtalt i interviewet i dette nummer af UNIvers, har målet været at tilgodese projekter, der kan komme alle universitetets studerende til gavn. Der er bl.a. tale om initiativer inden for Educational IT, fordi vi tror på, at digitaliseringen stadig rummer mange muligheder for uddannelsesområdet, og derudover har vi også tildelt midler til f.eks. mentorordninger og foredrag for internationale studerende med det formål at styrke deres integration på AU. Facit er, at AU, inden året er omme, har investeret knap 10 millioner kroner i studiemiljøet. Når projekterne er blevet evalueret, vil erfaringerne – både gode og mindre gode – blive tilgængeliggjort, således at andre fagmiljøer kan drage nytte af den indsamlede viden.

Et godt studiemiljø er afgørende for uddannelseskvaliteten, og med de mange spændende projekter i støbeskeen ser vi frem til et tæt samarbejde med studienævnene, Studenterrådet og de øvrige studenterorganisationer.

På vegne af universitetsledelsen
Dekan Mette Thunø