Glem snakken om uselvstændige unge, der er afhængige af forældrenes støtte i alt, hvad de gør. De nye studerende er tværtimod meget selvstændige, målrettede og strategiske.
Sådan lyder meldingen fra Camilla Hutters, der er lektor og udviklingsleder ved Center for Ungdomsforskning.
– Når man begynder på et universitetsstudium, har de fleste tænkt sig godt om, inden de træffer et valg. Det er faktisk første gang i livet, den unge står over for så afgørende en beslutning. Gymnasiet er for mange mere eller mindre en videreførelse af folkeskolen – en periode, hvor det store valg er sat på hold, forklarer Camilla Hutters.
I sin forskning har hun talt med mange unge, der derimod beskriver valget af videregående uddannelse som et eksistentielt valg. Et valg, der får afgørende betydning for resten af ens liv – og et valg, der er præget af, at det i disse år er et presset arbejdsmarked, de unge står over for.
Krisebevidsthed og ledighedsstatistik får nemlig den enkelte studerende til meget tidligt at tænke over, hvad der kan gøre lige netop ham eller hende til dén ansøger, der efter endt studietid skiller sig ud fra mængden.
– Mange tænker helt fra starten meget mere erhvervsrettet og strategisk – sammenlignet med tidligere generationer. De er meget målrettede med deres cv. De er optaget af, hvilke studiejob der vil kvalificere dem. Og mange af dem lægger også planer for, hvordan de får innovation og entreprenørskab med i pakken, siger ungdomsforskeren.

Fra ét til flere valg

Camilla Hutters er dog sikker på, at universiteterne og de unge har en stor udfordring foran sig. For mens alle italesætter, hvor vigtigt den enkeltes eksakte studievalg er, så ser virkeligheden anderledes ud, mener hun.
– Selvom den unge oplever valg-et af studium som et meget absolut valg, så er det en tankegang, der hører en anden tid til, nemlig industrisamfundet. Dengang tog du en uddannelse, og så blev du så at sige ved din læst resten af livet. I dag lever vi i et postmoderne samfund, hvor det netop er omskifteligheden og brugen af mange forskellige kompetencer, der er virkeligheden på arbejdsmarkedet, lyder det fra Camilla Hutters.
Derfor mener hun, at universiteterne bør indrettes sådan, at den studerende lettere kan skifte imellem studierne. Set i det perspektiv er det den rigtige vej, Aarhus Universitet er gået med hensyn til at skabe et indre uddannelsesmarked, hvor der er plads til mere bevægelighed mellem studierne på tværs af universitetet.
– Det skal gøres o.k. at vælge om og at vælge til og fra undervejs i dine studier. Opgaven bliver så at sikre, at den studerende samtidig oplever en sammenhæng og et tilhørsforhold, for det er afgørende i forhold til at mindske frafald, siger Camilla Hutters.