Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Debat om ny Arts-struktur

Forskere og studerende frygter, at et forslag til ny struktur på Arts kan afkoble sammenhængen mellem uddannelse og forskning, hvis det bliver vedtaget.

– Med den nye institutramme og det fælles studienævn er der skabt muligheder for at lave tværfaglige uddannelser i tråd med den type af populære kandidatuddannelser, som vi allerede tilbyder, siger Mette Thunø, dekan for Arts. Foto: Lars Kruse

Den tætte kontakt mellem undervisning og forskning er i fare, hvis ledelsen på Arts gennemfører sit udspil til en ny struktur på hovedområdets tre store institutter. Det fygter Arts-rådet, der repræsenterer de studerende, fordi fakultetsledelsen i sit høringsudspil har lagt op til at organisere undervisning og forskning i hver sin søjle.
– Hvis det sker, så forsvinder måske den sammenhæng, der har været indtil nu. I ledelsens forslag er der nemlig ingen, der har ansvar for at tænke på balancen mellem, hvad der forskes i, og hvad der undervises i, siger stud.mag. Peter Thuborg fra Arts-rådet.
Han mener, det er nødvendigt med en instans, der kan koordinere aktiviteterne i forskning og uddannelse for at sikre en sammenhæng mellem de to søjler.
– Men hvor meget administration skal vi have? Så hellere bevare den nuværende organisering baseret på fag, selvom den også har givet eksempler på dårlig balance mellem forskning og undervisning. For eksempel, at undervisere ikke forskede, og fag ikke blev udbudt, fordi for mange undervisere havde forskningsfri på samme tid, mener Peter Thuborg.

Dekan: Skaber gode rammer

Mette Thunø er dekan på Arts, hvor fakultetsledelsen netop har behandlet de mange høringssvar til den nye struktur. Endnu har man ikke truffet den endelige beslutning, men i det høringsoplæg, som er sendt ud, synes dekanen, at der er skabt gode rammer for både uddannelse og forskning.
– Med den nye institutramme og det fælles studienævn er der skabt muligheder for at lave tværfaglige uddannelser i tråd med den type af populære kandidatuddannelser, som vi allerede tilbyder: international studies, oplevelsesøkonomi, digital design osv. Oplægget indeholder også muligheden for, at forskere kan finde sammen i temabaserede forskningsprogrammer på tværs af fagligheder. På fakultetet er der VIPer med ønsker om kun at arbejde inden for eget fagområde og andre med ønsker om tværgående samarbejder. Den foreslåede struktur tager højde for begge dele, siger dekanen.

Undervisning som laboratorium

Ledelsen lægger i sit udspil vægt på en dynamisk forbindelse mellem uddannelse og forskning. Uddannelser skal være reelt forskningsbaserede, men også være laboratorier, hvor underviserne kan afprøve deres forskning og på den måde også gøre den uddannelsesbaseret.
Men på linje med Studenterrådet på Arts er der også blandt forskerne frygt for en opsplitning mellem undervisning og forskning. Det fremgår af nogle af høringssvarene fra medarbejderne på en række af de institutter, der nu bliver lagt sammen til nye storinstitutter.
Nogle advarer også imod at nedtone fagenes rolle som de enheder, der har sikret forbindelsen mellem forskning og undervisning.
– Det er prisværdigt at tale om at sikre fordybelse i ”stærke faglige miljøer”. Men de er ikke identiske med fag som engelsk, historie, filosofi og så videre, lyder det f.eks. fra medarbejderne på det tidligere Nordisk Institut.
Mette Thunø mener bestemt, at både uddannelse og forskning samt kernefaglighed og tværfaglighed kan udfolde sig i den nye struktur.
– For eksempel vil historikerne fortsat kunne have kontor sammen, de har deres eget repræsentationsområde i forhold til studienævnet, og de har deres eget uddannelsesfagudvalg, hvor uddannelserne skal drøftes og videreudvikles. I forhold til forskningen kan historikere med sammenfaldende interesser indgå i et forskningsprogram, og der står det dem frit for at indgå i de forskningsinitiativer, de i øvrigt ønsker at være aktive i, siger hun.

Mere af det hele

Lektor Peter Bugge, der er konstitueret leder på det tidligere Institut for Historie og Områdestudier, tror ikke, at den nye institutmodel nødvendigvis går ud over den forskningsbaserede undervisning.
– Men den store vægt på mere tværfaglighed kan betyde, at den traditionelle faglighed kommer under pres og dermed også forskningens tilknytning til uddannelserne, siger han.
Mette Thunø forklarer, at der i fakultetsledelsens forslag er lagt op til en klar ledelsesstruktur, hvor det i sidste ende er op til institutlederen at sikre, at der både bliver plads til uddannelse og forskning. Institutlederen kan uddelegere den daglige personale-
ledelse til enten uddannelses-lederen eller forskningsprogramlederen, som naturligvis bør koordinere sin ledelse i forhold til den enkelte medarbejder.
– Vi har foreslået, at den daglige personaleledelse skal finde sted tæt på medarbejderne, således at personaleledelsen bliver til reel ledelse, der kan understøtte den enkelte medarbejders indsats og udvikling, frem for at det er institutlederen, der er den eneste personaleleder. Mange medarbejdere har i høringsfasen givet udtryk for, at det er vigtigt for dem med nær personaleledelse i dagligdagen, og det er også efter vores mening helt afgørende, siger hun.

En smuk intention

Lektor Peter Bugge tror, det bliver svært at indfri ledelsens mål om ”mere af det hele”, som han siger.
– Stærk faglighed, mere tværfaglighed og bedre uddannelser lyder smukt, men det er sværere at indfri, når der ikke kommer flere ressourcer, og modellen lægger op til flere møder og mere planlægning, siger Peter Bugge bl.a. med henvisning til, at der bliver brug for at koordinere de to søjler med undervisning og forskning.
– Vi skal ikke bare have forskningsbaseret undervisning, men også undervisningsbaseret forskning. Det er en smuk intention. Bekymringen er, hvordan man balancerer mellem de krav, som henholdsvis uddannelses- og forskningslederne vil stille til medarbejderne. Kan vi skræve over det hele?