Et højst usædvanligt brev fra Aarhus Universitet landede i foråret 1976 på undervisningsminister Ritt Bjerregaards bord. Afsendere var dekanerne ved de daværende fem fakulteter. Uden om den normale kommandovej gennem rektoratet bad de nærmest ministeren om at sætte deres universitet under administration i en kortere periode.

Det opsigtsvækkende ønske om, at universitetets traditionelle selvstyre blev tilsidesat, skyldtes et lige så usædvanligt rod i universitetets centrale regnskabsafdeling. Det var begyndt allerede i 1971, hvorefter ”flere omfattende kalamiteter er fulgt efter hinanden”, som rektor Svend Bundgaard skrev til undervisningsministeren kort tid før, dekanerne sendte deres brev.

Rektors brev var kulminationen på lang tids problemer i hans samarbejde med universitetets direktør og regnskabschef. Nu ville den medarbejder- og studentervalgte rektor have ministeriet til at overveje, om de to tjenestemænd kunne ophøre i deres stillinger. ”Deres kræfter slår ikke til”, skrev rektor med henvisning til problemerne med at få styr på regnskabsafdelingen.

Resultatet af brevskriverierne blev, at dekanerne og rektor kort tid efter sammen henvendte sig til ministeren med et forslag til, hvordan regnskabsafdelingen kunne reorganiseres. De mente, det skulle ske ved, at rektor overlod en del af sine kompetencer til en embedsmand fra ministeriet. Ministeren fandt dog ikke, at der var grundlag for det, og så blev det op til et lokalt AU-udvalg at få skik på den omstridte afdeling.

I marts 1978 fritog Undervisningsministeriet regnskabschefen for tjeneste, og i efteråret besluttede ministeriet at indlede tjenstlige undersøgelser mod både ham og direktøren. Sidstnævnte tog sin afsked nogle måneder senere, mens rektor Bundgaard allerede i sommeren 1976 havde valgt at gå af før tiden for at overlade reorganiseringen til nye kræfter.