Undervisningskvalitet

Når jeg tænker tilbage på min læringsproces som studerende de sidste fire år på Aarhus Universitet, er der særligt tre oplevelser, der dukker op i mit hoved:

• Da jeg sad i bås nummer fire mellem hylderne på Statsbiblioteket og efter lang kamp med en tekst pludselig forstod, hvad Comaroff og Comaroff mener, når de skriver om at ”tale på magthavernes præmisser”.
• Da ph.d.-studerende Martin under temaet ”Menneskers forhold til deres kæledyr” viste os en dokumentar om et hundehotel i USA. Og jeg pludselig forstod, at jeg var helt galt på den – at kæledyr er så meget mere end en substitut for børn!
• Da Rachel fik mig til at tegne to designteorier og efterfølgende fik mig til at arbejde med teorierne i et projekt om unge og teknologi. Og jeg oplevede, at én ting er at lave undersøgelser – en anden ting er, hvordan man overleverer sine resultater, så de bliver brugbare for andre.

Det kan synes som simple eksempler, men for mig er det oplevelser, der har været med til at få mig til at se verden på en ny måde. Disse oplevelser er en del af den viden og erfaring, der i fremtiden skal være med til at gøre mig til en dygtig antropolog.
Det er kort sagt oplevelser, der rykkede mig! Og det er vel det, der er universitetets fornemmeste opgave – at rykke folk – at medvirke til og skabe rammerne for en læringsform, der skaber så stort et udbytte som muligt!

Men at ”rykke” er ikke bare en selvfølge. Én ting er teorierne og idéerne – en anden ting er, hvad der sker ude på universitetet, i klasseværelserne, på læsesalene, inde i hovederne.
Sagt på en anden måde: Hvad skal undervisningen på torsdag kl. 9-11 i auditorium B indeholde? Hvad skal der siges, og hvad skal der gøres, for at læringsniveauet bliver så højt som muligt?

Hvornår forandrerdin verden sig?

For mig er god, lærerig undervisning, når jeg bliver involveret og udfordret!
Det er, når jeg skal illustrere to teorier. Det er, når jeg skal anvende en teori, når jeg skal holde oplæg, lave projekter, diskutere, kritisere, finde eksempler, sætte min teori ind i nye sammenhænge, investere mig selv og vove mig ud på dybt vand.
Det er involvering og aktivitet. Men det er ikke involvering og aktivitet for involveringens og aktivitetens skyld!
Det er meningsfuld, struktureret involvering! Det er, når min underviser faciliterer min læring, når jeg får rammer at arbejde med, når der bliver stillet nye krav til mig, når alle mine intelligenser bliver tænkt med, og når det bliver anerkendt, at jeg lærer i processen.
Og det er, når jeg får redskaber til at håndtere disse udfordringer.
Det er succesoplevelser, læring og refleksivitet gennem flere og andre måder end karakterer! Det er, når læring er en dialektisk proces mellem mig, mine medstuderende og mine undervisere.  
Men det er mig. Hvad med dig? Hvad synes DU er god undervisning? Hvilke eksempler tænker du tilbage på?
Lad os diskutere, hvad god undervisning er – og ikke tage for givet, hvad der foregår ude i klasseværelserne.