År 1400. Bøger er lige så kostbare som biler i dag. Kopier produceres i hånden med fejl og omskrivninger til følge, og studerende må sætte deres lid til klæbehjernen, for den ægte vare ser de sjældent.
År 1500. Bøger er blevet 100 gange billigere. 1.000 trykkerier i Europa har trykt otte millioner bøger på 50 år. En studerende kan nu købe flere bøger i sin studietid, end en professor før kunne i hele sit liv.
Mærkeåret er 1455, og med en vis frækhed kan man hævde, at her bliver kimen lagt til Reformationen, den videnskabelige revolution og Oplysningstiden. Men bogens historie går tilbage til Romerriget.

Kapitel 1:Fra ruller til sider

Omkring år 0 begynder romerne at eksperimentere med en afløser for bogrullerne – et skriftmedie med tekst på begge sider af flere ark sat sammen i ryggen. Det er også her, et mangeårigt parløb mellem bogen og kristendommen indledes, forklarer lektor i videnskabshistorie Keld Nielsen.
– Bøger var dominerende i stedet for ruller fra omkring år 300, og den nye kristne kirke var ikke sen til at indse effektiviteten af dem. Historisk og kulturelt kom religion og bøger derfor til at høre sammen på en måde, som ikke er set i andre kulturer.
Han mener, at kirken var med til at skabe et marked for bøger, som bogtrykkerkunsten senere udnytter. Det var der ikke i Kina og Arabien, og det er en af forklaringerne på, at de to kulturer trods remedier som blæk, papir og løse typer til rådighed ikke kom først med den moderne bog.
Kapitel 2 er nem. Pergament lavet af dyrehud skiftes ud med papir i løbet af middelalderen.

Kapitel 3: Fra håndskrift til tryk

Kapitel 3 handler om den tyske guldsmed Johann Gutenberg, der i 1455 udgiver Gutenbergbiblen på tryk, med løse typer og  på 1.282 sider. Bogtrykkerkunsten er født, selv om Gutenberg blot forfinede en række eksisterende opfindelser, men det tog ham også 15 år.
– Gutenbergs revolution bestod i, at han forbedrede processen over hele linjen på én gang. Han fremstillede en speciel god metallegering til typerne, en bedre blæk og en simplere trykkemaskine. Så biblen fra 1455 er et resultat af en innovation, der viser, at man med bogtryk kan håndtere en kompleks opgave som at trykke en mangesidet bog, forklarer Keld Nielsen.
Og så raser trykkefeberen ellers over Europa. Snart udgives bibler og andre bøger også på lokale sprog som tysk, og de lærde mister monopolet på at fortolke de gamle latinske skrifter.
Det europæiske borgerskab bladrer løs, og snart bringer det autoriteter til fald – først den katolske kirke, så det geocentriske verdensbillede og så enevælden.   ?