Don Draper lever på en løgn, og han lever af at sælge løgne.
Udadtil er reklamemanden fra Madison Avenue en af Manhattans mest succesfulde mænd, en ægte amerikansk vindertype, der havner i både New York Times og i sengen hos mange modelsmukke kvinder. I virkeligheden hedder han Dick Whitman og har stjålet sin nye identitet fra en død soldaterkammerat. Det er der bare næsten ingen, der ved.
Det iscenesatte dobbeltliv er ikke forbeholdt den ombejlede Mr Draper. Det går faktisk igen hos de fleste personer i serien Mad Men, forklarer ph.d.-studerende Camilla Møhring Reestorff, der underviser i kultur og medier.
– Der er hele tiden noget bag facaden hos rigtig mange af figurerne, og vi venter med spænding på, hvornår der kommer sprækker i den ellers glatte overflade, lyder en af hendes forklaringer på, hvorfor den amerikanske tv-serie har fået så mange seere.
Camilla Møhring Reestorff er selv en af dem. Hun blev hooked efter nogle få afsnit og indrømmer, at hun nogle aftener har været tilskuer til reklamebureauets 60’er-liv flere timer i træk.
– Mad Men er anderledes end andre serier som for eksempel Venner. Der kan du altid følge med og hoppe på historien, for hvert afsnit er en fortælling i sig selv. I Mad Men er der derimod en fortsat fortælling, hvor du er nødt til at have set de øvrige afsnit for at forstå sammenhængen. Serien er nærmest som én lang film, hvor hver sæson er bygget op om et nyt tema med en lang kæde af begivenheder, der fletter sig ind i hinanden. Og så er du jo nødt til lige at se lidt mere, forklarer hun.

Kinesisk æske og kønnenes kamp

Camilla Møhring Reestorff beskriver også sin fascination af serien som en konstant nysgerrighed efter at se, hvad der gemmer sig i den kinesiske æske, som Mad Men udgør.
– Alle karaktererne på reklamebureauet arbejder i en fortælling om virkeligheden, og samtidig har de selv travlt med at opretholde eller skabe en fortælling om sig selv. Det hele er performance. Og ud over de to lag er der jo hele metalaget, hvor vi som seere sidder og følger en fortælling om en fortælling om en fortælling, forklarer hun.
Personligt er hun mest optaget af karakteren Peggy Olson. Peggy er den unge kvinde, der indleder sin karriere som sekretær for Don Draper, men hurtigt avancerer til tekstforfatter som den første kvinde på kontoret. Hun bliver til symbolet på den spirende kamp for ligestilling mellem kønnene og personificerer dermed også et tema om forholdet mellem krop og magt.
– Nogle af de andre kvinder på kontoret tilkæmper sig magt gennem deres krop på en helt bestemt måde. Det handler om at vise de rette former og kurver frem – og så gå efter de mest succesfulde mænd. De bruger helt bevidst deres køn i kampen om status. I det lys er Peggys vej op ad karrierestigen noget helt nyt og også provokerende for mange af de andre kvinder. Peggy performer dog også med sin krop, det skal man ikke tage fejl af. Hun gør det bare på en anden måde end for eksempel den barmfagre Joan, siger Camilla Møhring Reestorff.
Selv om vi lever i en helt anden tid, kan hun sagtens genkende mange af kønstemaerne fra dengang, også i forhold til karrierevejen.
– Hvis man ser på forholdet mellem antallet af kvindelige studerende og antallet af kvindelige undervisere, så viser det, at kønsproblematikken stadig er relevant at forholde sig til, siger Camilla Møhring Reestorff, der glæder sig til at følge Peggy og alle de andre på vejen mod 70’erne, når seriens næste sæson lander på skærmen og i butikkerne.