Der ligger masser af karrieremuligheder foran de danske studerende, der vælger at springe på flyveren til Beijing og studere et par år på SDC (Sino-Danish Center for Education and Research).
– Man får kendskab til kinesiske forhold og måske endda lært sig noget kinesisk. Det åbner for unikke job- og karrieremuligheder, siger professor ved iNANO Flemming Besenbacher, der har samarbejdet med kinesiske forskningsinstitutioner siden 1990 og har gæstet landet 35-40 gange.
Kina har en betydelig akademisk talentmasse og afsætter årligt enorme ressourcer til forskning. Det giver en volumen, som man slet ikke kender i Danmark, påpeger en anden af AU’s Kina-pionerer, professor Lars Bolund fra Institut for Biomedicin, som UNIvers fanger på mobilen i den kinesiske by Shenzhen, hvor han i øjeblikket arbejder.
 – Min egen seniorkarriere havde slet ikke haft samme omfang, hvis ikke jeg havde samarbejdet med kineserne. Det seneste år har mit institut fået optaget ti videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter som Science og Nature. Det kan ikke lade sig gøre i Danmark, siger Lars Bolund, der har samarbejdet med kineserne siden midten af 80’erne og blandt andet har opbygget den private forskningsinstitution Beijing Genomics Institute, der i dag har 4.000 ansatte.

Ingen fare for at blive isoleret

De to Kina-pionerer er enige om, at selv om kinesisk kultur umiddelbart er meget forskellig fra den danske, så behøver studerende, der overvejer et studieophold i Beijing, ikke at bekymre sig om at blive isolerede.
– På SDC er der for det første en masse danske studerende, man kan koble sig på i begyndelsen, men det er heller ikke svært at blive venner med kineserne på uddannelsen. Hvis man tager til Bei-jing med et åbent mind-set, så kan man få sig venner for livet blandt de kinesiske medstuderende, siger Flemming Besenbacher.
Han tilråder danskerne at tage et intensivt lynkursus i kinesisk både for at vise interesse og åbenhed over for kineserne, og  fordi et vist kendskab til kinesisk sprog vil være uvurderligt, hvis man engang i fremtiden vil søge job på en virksomhed, der har kinesiske interesser.

Ring til en ven, hvis du er fortabt

Et minimum af kinesisk er også en nødvendighed for at kunne færdes i taxaer, på restauranter eller i butikker, men hvis man kommer i bekneb, er der altid hjælp at hente.
– Mobiltelefonen er opfundet, og man kan altid ringe og få hjælp eller blive hentet af en kinesisk ven, hvis man er fortabt, siger Lars Bolund, der fremhæver en række fællestræk mellem kinesere og danskere.
– Vi griner ad de samme ting, og vi er interesserede i forskning på samme måde, siger han.
Venskab er af afgørende betydning for kineserne, og både Besenbacher og Bolund har modtaget den største anerkendelse på det felt af den kinesiske regering i form af den fornemme kinesiske venskabspris The Chinese Friend-ship Award.
Flemming Besenbacher er da heller ikke i tvivl om, at de personlige venskaber mellem danske og kinesiske forskere har været en afgørende faktor for, at det lige blev Danmark, der fik lov til at indgå i et samarbejde med Kina om forskning og uddannelse i form af SDC.
– Jeg møder mange kolleger, der undrende og  lidt misundeligt spørger: Hvordan pokker fik I det samarbejde i stand, og hvorfor valgte kineserne lige Danmark? Til det kan jeg kun svare, at personlige venskaber har en meget afgørende betydning, siger Flemming Besenbacher

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC)

• SDC er oprettet som et samarbejde mellem samtlige otte danske universiteter og Chinese Academy of Science (GUCAS) i Beijing.
• 50 danske studerende får hvert år mulighed for at tage en toårig kandidatuddannelse på SDC i Beijing.
• Første hold begyndte i september 2012.
• Der er lige mange danske og kinesiske studerende på SDC.
• Det er muligt at vælge mellem fire linjer: Water & Environment, Neuroscience & Neuroimaging, Innovation Management og Public Management & Social Development.
• Undervisningen foregår på engelsk.
• Uddannelsen er gratis.
• Uddannelsen er SU-berettiget.